Dokumentationskrav, forældet kontrakt.
| Sagsnummer: | 309/1990 |
| Dato: | 05-11-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Arnold Kjær Larsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Boligsparekontrakt - præmie
|
| Ledetekst: | Dokumentationskrav, forældet kontrakt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 2. juli 1987 oprettede klageren en boligsparekontrakt i indklagedes Sundbyvester afdeling. I boligsparekontraktens pkt. 4 a var anført:
"Udbetaling med præmie kan ske 3 år efter den førsteindbetaling uden opsigelse og ved afgivelse af tro og love erklæring om, at det udbetalte beløb benyttes til følgende formål:
............
5. forbedring eller udvidelse af bestående helårsbolig."
Den 12. juli 1990 henvendte klageren sig i afdelingen med henblik på at få udbetalt indeståendet på boligsparekontrakten inklusiv statspræmien på 4% i forbindelse med modernisering af klagerens badeværelse. Klageren havde medbragt kassebonner afstemplet i et byggevaremarked uden kundens navn og delvis uden angivelse af, hvilke varer der var købt. Indklagede afviste herefter at udbetale indeståendet med statspræmie, hvorefter klageren fik udbetalt indeståendet uden statspræmie.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde hende en godtgørelse svarende til 4%'s præmie.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagedes krav om, at hun skal forevise specificerede regninger udstedt til hende, er en ensidig ændring af kontraktens vilkår. Indklagede har undladt at informere om, at kravene til dokumentation ved udbetaling af statspræmien er ændrede, hvorfor indklagede må erstatte hende det tab, hun har lidt som følge deraf.
Indklagede har anført, at klagerens konto er oprettet i henhold til lov nr. 215 af 27. maj 1970 om boligsparekontrakter. Af § 5 i bekendtgørelse nr. 288 af 14. maj 1987, der er udstedt i henhold til loven, fremgår bl.a., at udbetaling af opsparingsbeløb, hvortil der ydes præmie, er betinget af, at kontohaveren over for pengeinstituttet dokumenterer, at beløbet anvendes til dækning af de i loven nævnte formål. Af bestemmelsen følger, at der må stilles krav om en specificeret regning udstedt til kontohaver. Indklagede har ikke påtaget sig at holde kontohaveren informeret om lovgivningen på området, og lovgivningens krav på udbetalingstidspunktet må være overholdt, for at kontohaver kan få udbetalt præmie.
Ankenævnets bemærkninger:
Bestemmelsen i klagerens boligsparekontrakt om, at udbetaling kan ske alene på grundlag af en tro og love erklæring om beløbets anvendelse, var indeholdt i den oprindeligt til loven knyttede bekendtgørelse nr. 288 af 16. juni 1970. Denne bekendtgørelse erstattedes med virkning fra den 24. maj 1987 af bekendtgørelse nr. 288 af 14. maj 1987, i hvilken forbindelse kravet om dokumentation for beløbets anvendelse blev indført i stedet for den tidligere bestemmelse om afgivelse af en tro og love erklæring. Den formular, der blev anvendt ved oprettelsen af klagerens boligsparekontrakt, var således allerede ved oprettelsen forældet, og indklagede har ikke senere gjort klageren opmærksom på dokumentationskravet.
Efter det foreliggende må det lægges til grund, at klageren har afholdt udgifter til forbedring af sin ejendom, men som følge af sit manglende kendskab til dokumentationskravet har undladt at sikre sig specificerede regninger udstedt til hende, og at det ikke er muligt for klageren efterfølgende at skaffe sig den fornødne dokumentation.
Under de anførte omstændigheder findes indklagede mod klagerens afgivelse af en tro og love erklæring at burde godtgøre klageren et beløb svarende til statens præmie på 4% p.a.
Som følge heraf