Spørgsmål om klageren ved oprettelsen af en ratepension blev tilsikret en bestemt årlig udbetaling.
| Sagsnummer: | 105 /2005 |
| Dato: | 23-06-2005 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Ratepension - udbetaling
Passivitet - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om klageren ved oprettelsen af en ratepension blev tilsikret en bestemt årlig udbetaling. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om klageren ved oprettelsen af en ratepension hos indklagede blev tilsikret en bestemt årlig udbetaling.
Sagens omstændigheder.
Den 5. september 2001 fremsendte indklagede v/pensionsrådgiver A og privatkundechef B et tilbud om ratepension til klageren. Tilbuddet omfattede et lånefinansieret indskud på 500.000 kr. med udbetaling i 10 år fra efteråret 2006, hvor klageren fylder 65 år. Ratepensionsmidlerne var forudsat placeret i værdipapirer med et forventet afkast efter skat på i alt 155.489 kr. frem til udbetalingstidspunktet og en forventet årlig udbetaling på 79.965 kr. i 10 år.
Under en e-mail korrespondance mellem klageren og indklagede senere samme dag blev det bl.a. aftalt, at der til delvis finansiering af indskuddet skulle overflyttes værdipapirer fra klagerens åbne depot, hvorved lånefinansieringen kunne begrænses til 400.000 kr.
En eventuel ratepensionsaftale skulle indgås inden klagerens fyldte 60. år den 11. september 2001. Klageren skulle på ferie i forbindelse med sin fødselsdag.
Under et møde hos indklagede den 6. september 2001 underskrev klageren en aftale med indklagede om oprettelse af ratepensionen og aftaler om midlernes placering i individuelt depot. På ratepensionsaftalen, som på vegne indklagede blev underskrevet af A og B, anførte klageren følgende håndskrevne påtegning:
"I henhold til tilbud fra [A] på 80.000 årligt i 10 år fra 2006"
Ved skrivelse af 7. september 2001 anførte indklagede bl.a.:
"Til understregning af det forventede udbetalingsbeløb sender vi vores beregningsprognose, som viser et forventet udbetalingsforløb på kr. 79.965,- i 10 år. Udbetalingen er selvfølgelig afhængig af, at prognosens forudsætninger opfyldes."
Ved skrivelse af 19. september 2001 anførte klageren bl.a.:
"Idet jeg henviser til vort hastige møde d. 6/9 d.å., bekræfter jeg den ved vort møde indgåede aftale om ratepension med en årlig rateudbetaling fra d. 1/10 2006 på kr. 80.000,00 om året i 10 år. Hvorledes I så investerer pengene, er jeg for så vidt ligeglad med, men aftalens forudsætning var, at jeg ikke fik mindre ud af det."
Den 12. februar 2004 fremsendte klageren følgende skrivelse vedrørende ratepensionen:
"Jeg har fået opgørelse over min ratepension for år 2003.
Jeg kan se, at afkastet ikke har været betydeligt.
For god ordens skyld erindrer jeg om vor udtrykkelige aftale, der var en betingelse for, at jeg tegnede ratepensionen i september 2001, at jeg får et afkast fra mit fyldte 65. år på kr. 80.000,00 årligt i 10 år, og at det i øvrigt var jeres risiko, hvorledes I forvaltede pengene."
Ved skrivelse af 6. januar 2005 rettede indklagede henvendelse til klageren om ratepensionen, herunder om værditilvæksten i 2004, som var på 53.137,27 kr., betaling af pensionsafkastskat og investeringsstrategien. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Du har tidligere givet udtryk for, at det var bankens risiko, hvorledes indskud på din ratepension blev forvaltet, idet du har henholdt dig til at have en aftale om en garanteret udbetaling på kr. 80.000,- årligt i 10 år.
Den aftale om ratepension du indgik med banken i september 2001 indeholder ikke en garanti om en fast udbetaling. En sådan aftale vil banken ikke være i stand til at indgå, det er alene et produkt som forsikringsselskaber kan tilbyde.
Det informationsmateriale du har modtaget i forbindelse med aftalens indgåelse var alene prognoser og indeholdt derfor ingen garanti for udbetalingernes størrelse. Der arbejdes i prognosematerialet med en forudsat afkastprocent, som banken ikke kan garantere. Dette er også oplyst i vores tidligere korrespondance.
Du har med håndskrift påført ratepensionsaftalen "I henhold til tilbud fra [A] på 80.000 årligt i 10 år fra 2006". Da banken imidlertid ikke havde fremsendt et sådant tilbud, hvilket du også var vidende om, er banken ikke bundet af en sådan bestemmelse."
Under en efterfølgende korrespondance fastholdt parterne deres synspunkter.
Parternes påstande.
Den 7. april 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal anerkende at have tilsikret hende en årlig udbetaling på 80.000 kr., som var en forudsætning for hendes accept af ratepensionstilbudet.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede kontaktede hende i midten af august 2001 med et forslag om at oprette en pensionsordning. Hun var ikke umiddelbart interesseret heri, idet hun via andre selskaber havde tilrettelagt sin pension med udbetaling fra 2008, hvor hun fylder 67 år, eventuel tidligere. Hun kunne imidlertid have glæde af at tegne en 10-årig ratepension med udbetaling fra 2006, hvor hun fylder 65.
Under mødet den 6. september 2001 meddelte hun, at hun kun var interesseret i ratepensionsaftalen, såfremt indklagede kunne garantere en udbetaling på 80.000 kr. årligt i 10 år. A forsikrede hende om, at dette var en aftale, og hun anførte derfor en påtegning herom på aftaledokumentet. Både hun og A og B underskrev herefter aftalen. Hun fremhævede udtrykkeligt, at hun var ligeglad med, hvorledes ratepensionsmidlerne blev investeret. Et eventuelt overskud efter udbetaling af 80.000 kr. i 10 år kunne indklagede således beholde.
Hun var ikke klar over, at pengeinstitutter ikke kan indgå aftaler om garanterede udbetalinger. Indklagedes rådgivning på mødet den 6. september 2001 gav hende heller ikke en formodning herom. Indklagede accepterede tværtimod hendes forudsætning om sikkerhed for faste udbetalinger og hendes udtalelser om, at indklagede kunne beholde en eventuel yderligere gevinst.
Aftalen blev bekræftet ved hendes skrivelse af 19. september 2001.
Aftalen blev på ny bekræftet ved skrivelsen af 12. februar 2004, på hvilket tidspunkt hun konstaterede, at indskuddet på 500.000 kr. ikke var vokset væsentligt. Indklagede reagerede ikke herpå før den 6. januar 2005.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens fremstilling af handlingsforløbet bestrides, og at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse herom, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at der hverken på mødet den 6. september 2001 eller efterfølgende blev indgået en aftale med klageren om garanti for en fast udbetaling i 10 år.
Det fremgik tydeligt af det pensionstilbud, som klageren fik tilsendt, at der var tale om prognoser, og at afkastet ville afhænge af kursudviklingen på de købte værdipapirer.
Klagerens tilføjelse på ratepensionsaftalen kan ikke læses som en garanti, men alene som en henvisning til det pensionstilbud, som tidligere var blevet fremsendt. Dette tilbud indeholder ingen garanti.
Drøftelserne om oprettelsen af ratepensionen skete henover sommeren. Klageren ønskede en ordning med udbetaling fra hun fyldte 65 år for at undgå at starte udbetaling fra sine øvrige ordninger, før hun fyldte 67 år. Det var klart indklagedes opfattelse, at klageren samtidig havde kontakt til andre selskaber om den samme ydelse.
Efter mødet den 6. september 2001 blev A og B i tvivl om klagerens hensigt med tilføjelsen på aftalen, hvorfor det ved skrivelsen af 7. september 2001 blev præciseret, at der alene var tale om en prognose. Denne skrivelse undlod klageren helt at kommentere. Såfremt det havde været en væsentlig forudsætning for klageren, at pensionen skulle være en garanteret ordning, burde hun have krævet ordningen ophævet.
Da klageren fortsatte med at henvise til, at der var indgået en aftale om et garanteret afkast, ønskede man ikke at blive ved med at kommentere problemstillingen. Man var af den opfattelse, at klageren bl.a. via sit job som advokat med speciale inden for familieret udmærket kendte det pensionsprodukt, som hun havde indgået aftale om.
Problemstillingen blev imidlertid aktuel igen i begyndelsen af 2005, hvor der skulle afregnes pensionsafkastskat, jf. skrivelsen af 21. januar 2005.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at tage indklagedes principale påstand om afvisning af sagen til følge.
Det må lægges til grund, at klagerens tilføjelse på ratepensionsaftalen af 6. september 2001 fra hendes side var ment som en bekræftelse af en aftale om, at hun var garanteret en udbetaling på 80.000 kr. årligt i 10 år fra 2006, medens indklagedes medarbejdere i første omgang alene opfattede tilføjelsen som en henvisning til den udarbejdede prognose, som viste en forventet årlig udbetaling på ca. 80.000 kr. om året.
Efter det oplyste kom indklagedes medarbejdere efter mødet i tvivl om klagerens hensigt med tilføjelsen på aftalen, hvorfor de ved skrivelsen af 7. september 2001 præciserede, at der alene var tale om en prognose, dog uden udtrykkelig at kommentere klagerens tilføjelse på pensionsaftalen. Som reaktion på denne skrivelse tilkendegav klageren ved sin skrivelse af 19. september 2001 utvetydigt, at der efter hendes opfattelse var indgået aftale om en udbetaling på 80.000 kr. om året i 10 år.
Ankenævnet finder, at indklagede, hvis man ikke kunne acceptere klagerens standpunkt, straks efter modtagelsen af skrivelsen af 19. september 2001 burde have tilkendegivet klageren dette og i forbindelse hermed burde have tilbudt klageren at ophæve ratepensionsaftalen. Det må lægges til grund, at indklagede undlod at reagere på klagerens skrivelse, og Ankenævnet finder, at indklagede herefter må anses for bundet af den forståelse af aftalen, som klageren tilkendegav i skrivelsen, og som efter Ankenævnets opfattelse også er bedst stemmende med tilføjelsen på selve pensionsaftalen. Klagen tages derfor til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at klageren ved ratepensionsaftalen af 6. september 2001 er tilsikret en udbetaling på 80.000 kr. om året i 10 år fra 2006. Klagegebyret tilbagebetales klageren.