Afgørelse

Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med finansiering af køb af en fast ejendom

Indledning

Sagen vedrører, om Nordea Bank Danmark i forbindelse med klagerens ægtefælles køb af en fast ejendom har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Spørgsmål om ansvar for rådgivning i forlængelse af ægtefælles død.

Sagens omstændigheder

Klageren, M, der er født i 1936, og hans nu afdøde ægtefælle, H, var kunder i Nordea Bank Danmark, hvor de havde en fælles grundkonto (-928), og M havde en grundkonto (-659).

I sommeren 2006 henvendte M og H sig til banken, da de ønskede at købe en ejendom.

Banken har anført, at M og H på baggrund af M’s gældsforhold ønskede, at alene H skulle stå på skødet som ejer af ejendommen, at H skulle være eneste debitor på det lån, som skulle optages til køb af ejendommen, at M skulle kautionere for lånet og at M og H ville dele alle boligudgifter mellem sig, så de var stillet som en fælles husstand.

På et ikke oplyst tidspunkt købte H en ejendom.

Den 25. juli 2006 kautionerede M som selvskyldnerkautionist for det realkreditlån på 702.000 kr., som H optog som led i ejendomskøbet.

Banken har oplyst, at M og H’s regninger i forbindelse med ejendommen, herunder terminsbetaling på realkreditlånet blev betalt via træk på deres fælleskonto (-928).

Den 18. november 2009 afgik H ved døden. Efterfølgende blev H’s dødsbo taget under behandling af en bobestyrer.

Af kontoudskrift for fælleskontoen (-928) fremgår, at der den 30. december 2009 blev overført 12.174,13 kr. til banken vedrørende en terminsbetaling.

I januar 2010 kontaktede M banken, da han ikke kunne betale alle sine regninger. Han tilbød at betale 2.000 kr. månedligt. Banken afslog dette.

I februar 2010 var M til møde i banken med henblik på at skabe overblik over hans boligudgifter. M ønskede at reducere sine udgifter. Banken gennemgik udgifterne med M, der skulle betale 7.700 kr. om måneden for at kunne betale alle sine regninger, heraf terminsydelse på 4.400 kr. for realkreditlånet.

Af kontoudskrifter for M’s konto (-659) fremgår, at i slutningen af februar, marts, april og maj måned 2010 overførte M 4.400 kr. til banken for betaling af terminsydelser.

Det fremgår af kontoudskrift for M’s konto (-659), at han overførte 7.700 kr. til banken som terminsafdrag den 30. juni 2010.

Ved brev af 23. august 2010 meddelte bobestyreren, at boet efter H var insolvent, og at skifteretten havde taget boet under insolvensbehandling. Af brevet fremgår bl.a.:

"…

Til orientering kan jeg oplyse, at afdødes ægtefælle ikke ønsker at overtage ejendommen, hvorfor jeg nu vil hente salgsvurdering fra … Jeg har indhentet vurdering fra …, som har ansat den kontante købesum til kr. 765.000,-.

…"

I marts 2011 fraflyttede M ejendommen.

Den 31. marts 2011 overførte M en sidste terminsbetaling på 4.400 kr. til banken fra sin konto.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt flyttede M til en anden bolig med boligudgifter på ca. 6.450 kr. Klageren har anført, at hans månedlige udgifter i alt var på 11.150 kr., idet banken afkrævede ham 4.700 kr. månedligt. Efter det oplyste havde M en indtægt på 9.273 kr. om måneden.

Den 16. juni 2011 blev ejendommen solgt med et negativt salgsprovenu på ca. 102.000 kr.

Parternes påstande

Den 30. juni 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Nordea Bank Danmark skalerstatte 58.000 kr.for betalte terminsydelser som følge af mangelfuld rådgivning og frafalde kautionsforpligtelsen.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning forud for købet af ejendommen var mangelfuld.

Banken burde ikke have ydet realkreditlånet og godkendt købet af ejendommen.

Som følge af bankens utilstrækkelige rådgivning har han lidt et tab på minimum 3.500 kr. månedligt fra den 1. december 2009 til den 31. marts 2011.

Banken skal frafalde kautionsforpligtelsen.

Nordea Bank Danmark har anført, at banken ikke ydede mangelfuld rådgivning til M.

I forbindelse med etableringen af realkreditlånet ønskede M og H en konstruktion, hvorefter M skulle være kautionist. Han underskrev kautionsdokumentet og er bundet af indholdet.

Under mødet med banken tilkendegav M, at han ville betale de fremtidige terminsbetalinger på realkreditlånet, da han ønskede at blive boende i ejendommen. Han valgte selv at overføre midler til betaling af terminsydelser for realkreditlånet. Banken afholdt alene budgetmøde med M for at give ham et overblik over hans udgifter. Det var M’s eget valg. M er alene ansvarlig for de udgifter disse valg medførte.

M fraflyttede ejendommen i marts 2011, da han ikke kunne overholde alle sine betalinger.

M hæfter qua kautionist for det negative salgsprovenu, som salget af ejendommen medførte.

M har ikke lidt et tab ved at betale terminsydelserne, da lånets størrelse er blevet tilsvarende reduceret med afdragene.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank Danmark ved rådgivningen af klageren i forbindelse med H’s køb af en ejendom, finansieringen heraf og klagerens kaution for H’s realkreditlån har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken er erstatningsansvarlig.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken begik fejl eller forsømmelser i forlængelse af, at H afgik ved døden.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til den del af klagen, der vedrører klagerens kautionsforpligtelse over for realkreditinstituttet, da dette spørgsmål ikke vedrører Nordea Bank Danmark. En eventuel klage over realkreditinstituttet må rettes til Realkreditankenævnet, Krabbesholmvej 5, 2700 Brønshøj.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der drejer sig om klagerens kautionsforpligtelse over for realkreditinstituttet. Klageren får i øvrigt ikke medhold.