Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for tab på valutaforretninger

Indledning.

Denne klage vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et ansvar i forbindelse med tab på valutaforretninger indgået af klagerens ægtefælle gennem en årrække.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle M er kunder i Danske Bank.

Af sagen fremgår, at M igennem en årrække i klagerens navn har indgået et betydeligt antal valutaforretninger.

Danske Bank har oplyst, at der efter indgåelse af de enkelte valutaforretninger blev fremsendt en nota, ligesom der blev tilsendt månedlige opgørelser med oplysning om værdien, herunder tab på de igangværende forretninger. Under sagen er fremlagt månedlige opgørelser fra marts 2005 til udgangen af marts 2009.

Den 20. juni 2007 underskrev klageren en rammeaftale om indgåelse af valutarenteindeks- og værdipapirforretninger med banken. Af et bilag til aftalen fremgår:

Danske Bank har anført, at der i bankens kommentarsystem er en registrering fra november 2007, hvoraf fremgår, at situationen var drøftet med M, der var informeret om, at positionerne så dårlige ud, og at det var aftalt, at positionerne blev beholdt, og at hvis M var utryg, måtte situationen tages op til overvejelse. Den 30. juli 2008 er anført, at M havde kontaktet banken som følge af udviklingen i TRY, men at M og klageren ikke turde gå ud og tog selv det fulde ansvar.

Af brev af 8. november 2007 til klageren fremgår, at Danske Bank vurderede klagerens risikovillighed som stor, og at klageren ikke prioriterede sikkerhed og gerne ville løbe en stor risiko, ligesom hun var villig til at lukke positioner med måske store tab.

Den 3. februar 2009 underskrev klageren og M en kreditkontrakt, hvorefter Danske Bank bevilligede en kredit på 6.860.400 kr. Det fremgår, at kreditmaksimum blev nedskrevet med 3 mio. kr. den 20. februar 2009, således at kreditten herefter var gældende for 3.860.400 kr. indtil videre. Klageren underskrev samtidig pantsætningserklæring, hvorefter et samtidigt udstedt ejerpantebrev på 4 mio. kr. med pant i klagerens ejendom blev stillet til sikkerhed for kreditten.

Danske Bank har oplyst, at banken efterfølgende har opsagt engagementet som følge af misligholdelse.

Ved brev af 3. februar 2009 rettede klageren henvendelse til bankens direktion om valutaforretningerne. Klageren anførte, at banken igennem mange år egenrådigt, men med samtykke fra M, havde gennemført en række valutatransaktioner, som havde gjort hende fattig, uden at hun var blevet orienteret om lidte tab. Hun stillede krav om, at banken kompenserede hende for lidte tab fra sommeren 2008. Ved brev af 10. marts 2009 afviste banken kravet.

Parternes påstande.

Klageren har den 31. marts 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal kompensere hende for tabet på ca. 5,5 mio. kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at tab og gevinster igennem en længere periode var til at overskue vedrørende de valutaforretninger, som M gennem en årrække har udført via banken. I eftersommeren 2008 havde man imidlertid fra bankens side indgået forretninger, hvis størrelse hun ikke var bekendt med.

Banken burde have kontaktet hende direkte og på et langt tidligere tidspunkt for at orientere om den groteske udvikling i løbet af sommeren 2008. Alle forretninger er indgået på initiativ af Danske Banks valutarådgivere, idet M aldrig har rettet henvendelse for at indgå en forretning.

Hun stiller sig uforstående over for, hvordan banken kunne gennemføre så voldsomme valutaforretninger, som har kunnet køre hende "ud over kanten". M har aldrig haft lov til at indgå risikoforretninger inden for valuta med så voldsom en gearing. Hun forudser, at banken nu vil tvinge hende til at sælge hendes ejendom.

Hun bestrider, at hun var bekendt med den risiko, som var forbundet med valutaforretningerne, som hun ikke selv har efterspurgt.

Det bestrides, at M tidligere har beskæftiget sig erhvervsmæssigt med valutaforretninger, hvad i øvrigt også er uden betydning.

Banken har ikke ydet korrekt rådgivning, men har handlet ansvarspådragende ved for hendes regning at udføre forretninger uden at have oplyst om de risici, hun tilsyneladende løb ved bankens egenrådige styring af kontoen.

Hun skylder nu ca. 5,2 mio. kr., hvilket banken må have været klar over lå ud over hendes formåen. Der er ikke udbetalt gevinster i forbindelse med forretningerne i den størrelsesorden, som banken har anført.

Danske Bank har anført, at banken i en årrække har bistået klageren med indgåelsen af rent spekulative valutaforretninger. Senest er samarbejdet formaliseret i rammeaftalen fra juni 2007. Ved sin underskrift herpå erklærede klageren at være indforstået med den risiko og det ansvar, der er forbundet med sådanne forretninger.

Klageren valgte i hele forløbet at lade sig repræsentere ved M over for banken. Det var således M, der havde den løbende dialog med banken og indgik alle aftaler. M havde erhvervsmæssigt beskæftiget sig med valutaforretninger forinden.

Klageren ved M har modtaget indgående rådgivning om valutaforretninger og var fuldt ud bekendt med omfanget af forretningerne og risikoen herved.

De indgåede forretninger bestod primært i terminsforretninger, men også optioner. Der blev bl.a. indgået forretninger i valutaerne ZAR, TRY, CHF og NOK.

Klageren har igennem årene fået udbetalt gevinster på terminsforretninger og optionspræmier i en størrelsesorden på 2,5 mio. kr.

Klageren havde i 2006 en række tabsgivende forretninger, som hun valgte at videreføre ved forlængelser. Særligt fremhæves, at der i forbindelse med Store Bededag i 2006 opstod et betydeligt tab som følge af et stort fald i TRY.

De kreditmæssige bevillinger har i hele forløbet været baseret på, at klageren havde en betydelig formue i form af store friværdier i sine ejendomsbesiddelser i Danmark og i udlandet. Bevillingerne havde således ikke baggrund i klagerens erhvervsmæssige indtægt frem til sin pensionering.

Klagerens samlede tab kan opgøres til ca. 3,2 mio. kr.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 20. juni 2007 rammeaftale om indgåelse af valutarente – indeks- og værdipapirforretninger. Efter indgåelse af konkrete valutaforretninger fremsendte banken en handelsnota til klageren, og hun fik også tilsendt månedlige opgørelser over sine samlede valutaforretninger med oplysning om bl.a. den beløbsmæssige størrelse af igangværende forretninger. På den anførte baggrund finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren har godkendt, at hendes ægtefælle M i hendes navn over en årrække indgik en række valutaforretninger. Klageren er derfor bundet af de valutaforretninger, som M indgik i hendes navn.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i anledning af de tab, som opstod i forbindelse med forretningernes afvikling. Det bemærkes herved, at banken den 8. november 2007 meddelte klageren, at man vurderede hendes risikovillighed som stor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.