Rådgivning, ejerforhold vedrørende pantsat bil.
| Sagsnummer: | 71/1992 |
| Dato: | 25-09-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Pant - stiftelse
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Rådgivning, ejerforhold vedrørende pantsat bil. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I september 1984 henvendte klagerens daværende samlever (nuværende ægtefælle) sig i indklagedes Hjørring afdeling med anmodning om et lån til køb af en personbil. Indklagede afslog at bevillige samleveren yderligere lån under henvisning til samleverens engagements størrelse og udvikling. Afdelingen ydede i stedet klageren et lån på 90.000 kr., hvis provenue den 24. september 1984 afregnedes til samleverens kassekredit i afdelingen. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.600 kr. første gang den 1. november 1984, og afdelingen blev bemyndiget til at hæve ydelserne på klagerens konto i afdelingen. Bilen blev indregistreret i samleverens navn, og til sikkerhed for klagerens lån håndpantsatte samleveren et løsøreejerpantebrev på kr. 100.000 med pant i bilen.
I marts 1987 noterede afdelingen udlæg i bilen foretaget af andre af samleverens kreditorer.
På begæring af indklagede foretog fogedretten i Hjørring den 18. oktober 1991 udlæg i bilen for indklagedes krav mod samleveren (ægtefællen). Klagerens lån var på dette tidspunkt fuldt afviklet. Under sagen protesterede klageren mod udlægget under henvisning til, at bilen rettelig tilhørte hende. Fogedrettens kendelse blev kæret til Vestre Landsret, som ved kendelse af 4. december 1991 stadfæstede den påkærede kendelse. Det blev lagt til grund, at klageren havde foræret eller lånt samleveren pengene til køb af bilen.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende 42.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede på grund af klagerens daværende samlevers økonomiske situation afslog låneansøgningen, men samtidig tilkendegav, at man ville være indstillet på at yde lånet til klageren. Da klageren ikke var i besiddelse af kørekort, foreslog samleveren i samråd med indklagede - for at opnå forsikringspræmie som elitebilist - at vognen blev indregistereret i samleverens navn. Klageren finder, at indklagede har ydet dårlig rådgivning overfor klageren, idet indklagede i forbindelse med sagsbehandlingen, herunder accepten af at bilen af forsikringsmæssige årsager blev indregisteret i samleverens navn, burde have oplyst klageren om risikoen for, at bilen herefter måtte blive betragtet som tilhørende samleveren. Såfremt indklagede var af den opfattelse, at samleveren var ejer af bilen, burde indklagede have ydet lånet til samleveren og alene havde ladet klageren kautionere. Alternativt burde det være tilrådet klageren, at denne registreredes som ejer af bilen og samleveren som bruger. Til trods for at indklagede var bekendt med de faktiske forhold, har indklagede efterfølgende tilegnet sig værdien af bilen, hvilket strider imod god pengeinstitutskik. De 42.000 kr. er det beløb svarende til bilens værdi, som klageren og hendes samlever (ægtefælle) har måttet betale til indklagede i anledning af udlægget.
Indklagede har anført, at man i lånets løbetid noterede udlæg i bilen opnået af samleverens kreditorer, og at der ikke overfor indklagede i den anledning blev oplyst om noget forbehold. Indklagede var i forbindelse med ydelsen af lånet af den opfattelse, at samleveren skulle eje bilen, hvilket også blev understreget af dennes pantsætning. Fremgangsmåden ved kreditstiftelsen var ikke usædvanlig. Indklagede sikrede sit engagemant ved en anden debitor, og købet vedrørte en personbil til hele familien. Indklagede havde ikke forpligtelse til at rådgive klageren om andet. Man har ikke handlet mod god pengeinstitutskik ved at kreditorforfølge friværdien i bilen. Indklagede har hele tiden været af den opfattelse, at samleveren var ejer af bilen, og at klageren lånte pengene til købet.
Ankenævnets bemærkninger:
Den omhandlede bil blev registreret som tilhørende klagerens samlever, og denne underskrev ejerpantebrev og håndpantsætningserklæring som ejer af bilen. Ankenævnet finder, at klageren burde have indset, at bilen under disse omstændigheder antagelig ville blive betragtet som tilhørende samleveren, uanset at købesummen blev fremskaffet gennem det af hende optagne lån. Der findes herefter ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar overfor klageren som følge af mangelfuld rådgivning eller som følge af indklagedes senere udlæg i bilen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.