Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kaution. Stiftelse. Ugyldighed.

Sagsnummer: 454/1989
Dato: 26-03-1990
Ankenævn: Peter Blok, Niels Busk, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Kaution - stiftelse
Ledetekst: Kaution. Stiftelse. Ugyldighed.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 27. juli 1988 optog klageren og dennes daværende samlever som solidarisk hæftende skyldnere et lån på 74.000 kr. i indklagedes Svendborg afdeling.

Låneprovenuet skulle anvendes til indskud i lejlighed, køb af nye møbler samt indfrielse af samleverens engagement på 35.000 kr. i et andet pengeinstitut. Ifølge lånedokumentets bestemmelser skulle lånet afvikles med en kvartalsvis ydelse på 5.700 kr., første gang den 30. september 1988, og lånet skulle løbe i 4 1/2 år.

I oktober samme år ophævede debitorerne samlivet og anmodede i den forbindelse afdelingen om en opdeling af lånet. Debitorerne indgik aftale om, hvorledes lånet skulle opdeles, og i den anledning underskrev klagerens tidligere samlever i slutningen af 1988 et lånedokument, ifølge hvilket hun erkendte at skylde indklagede 62.100 kr. Som sikkerhed for dette lån afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring.

I følge låneaftalen skulle dette lån afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr., første gang den 31. december 1988. Ydelsen skulle overføres automatisk fra debitors lønkonto.

I skrivelse af 4. august 1989 til klageren meddelte afdelingen, at lånet var misligholdt, og at afdelingen d.d. havde tilbageført 6.500 kr. til klagerens lønkonto på grund af manglende dækning.

Den 15. november 1989 anmodede afdelingen klageren om at indbetale en restance på 4.950 kr. på kautionslånet inden 7 dage.

Som svar herpå anmodede klageren i skrivelse af 20. november 1989 afdelingen om at frigøre ham fra hans kautionserklæring, da han fandt, at forpligtelsen var stiftet under forhold, der mindede om tvang. Dette afslog afdelingen, og den 6. december 1989 har klageren tiltrådt, at lånet er gået fem ydelser tilbage.

Klageren har ved klageskema af 25. november 1989 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigøre ham for kautionsforpligtelsen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede som betingelse for at efterkomme anmodningen om opdeling af lånet krævede, at han kautionerede for samleverens nye lån. Han afgav kautionserklæring under protest, idet samleveren ikke skulle kautionere for hans lån, og da han ikke fandt kravet om kaution rimeligt, idet han ikke længere havde kontakt med samleveren.

Desuden er det oprindelige låns provenue til dels anvendt til indfrielse af et tidligere lån, som han ikke bør hæfte for.

Hvis kautionsforpligtelsen bliver gjort gældende, vil det få uoverskuelige konsekvenser for ham, som har stiftet familie og købt hus. Disse konsekvenser kan heller ikke være i indklagedes interesse, da han er kunde i Svendborg afdeling.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at afdelingen som svar på anmodningen om opdelingen af lånet meddelte, at man kun kunne imødekomme ønsket, såfremt klageren kautionerede for samleverens lån. Dette blev accepteret af klageren. Grunden til, at der ikke er blevet forlangt kaution af samleveren for så vidt angår klagerens lån, var dels, at klagerens rådighedsbeløb var betydelig større end samleverens, og dels at afdelingen ikke tillagde kaution fra samleveren nogen sikkerhedsværdi.

Der er gentagne gange rettet telefonisk henvendelse til samleveren vedrørende dennes manglende indbetaling på lånet, og klageren er på sædvanlig vis blevet skriftlig orienteret om restancerne samt anmodet om at drage omsorg for indbetaling af disse.

På baggrund heraf finder indklagede ikke grundlag for at frigøre klageren for dennes kautionsforpligtelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede havde ingen forpligtelse til at medvirke til en opdeling af det i juli 1988 optagne lån, for hvilket klageren hæftede fuldt ud som skyldner, og indklagede var derfor berettiget til som betingelse for at acceptere en opdeling af lånet at forlange, at klageren kautionerede for den tidligere samlevers nye lån. Der findes heller ikke at foreligge andre forhold, som kan medføre, at kautionen er uforpligtende for klageren.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.