Afgørelse

Lånetilbud. Fastkursaftale. Kursfastsættelse.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i oktober 1997 et låneomlægningstilbud til klageren vedrørende et lån med en løbetid på 27 år og 6 måneder. Af lånetilbudet fremgik det, at der kunne tegnes fastkursaftale for 300 kr. pr. lån, at beregninger i tilbudet var foreløbige, at tilbudskursen var 98,20, hvilket var 0,1 kurspoint under den officielle kurs for "alle handler" på Københavns Fondsbørs den 8. oktober 1997, at den endelige kurs ville blive reguleret på samme måde ved låneudbetalingen, og at der ville blive obligationer i en serie, der havde en længere løbetid end lånet, hvorfor forløbet af tilbagebetalingen beregningsmæssigt var tilpasset gennem kvartalsvise opkrævninger af ekstraordinære afdrag. Lånetilbudet var vedlagt forskelligt informationsmateriale, som indeholdt beskrivelser af kursfastsættelse ved udbetaling og indgåelse af fastkursaftale m.v. Den 10. oktober 1997 indgik klageren en prioriterings- og tinglysningaftale med instituttet. Instituttet udskrev den 10. oktober 1997 en specifikation til klageren af en fastkursaftale. Efterfølgende opstod der uenighed imellem parterne, idet klageren dels bestred, at han havde indgået en fastkursaftale, dels var utilfreds med den kurs, der blev lagt til grund i fastkursaftalen og den efterfølgende låneudbetaling.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilpligtes at anerkende, principalt at der ikke var indgået en fastkursaftale den 10. oktober 1997, subsidiært at instituttet skulle afregne lånet til kurs 98,25 i henhold til lånetilbudet af 9. oktober 1997, mere subsidiært efter Nævnets skøn skulle afregne lånet efter den officielle dagskurs den 10. oktober 1997 på kurs 97,50, eller endnu mere subsidiært efter Nævnets skøn skulle afregne lånet til kurs 97,40, som ifølge instituttets materiale var den aktuelle kurs i samme minut, fastkursaftalen den 10. oktober 1997 som påstået af instituttet blev indgået. Klageren påstod endvidere instituttet tilpligtet at anerkende, at de ovenfor anførte kurser skulle forhøjes som følge af, at lånet havde en løbetid på 27½ år. Instituttet påstod frifindelse.

Efter Nævnets opfattelse blev der den 10. oktober 1997 indgået en fastkursaftale mellem klageren og instituttet. På baggrund af oplysningerne i instituttets materiale havde klageren ikke kunnet forvente, at lånet ville blive udbetalt til den officielle kurs, der fremgik af lånetilbudet, eller til den officielle kurs "alle handler" den 10. oktober 1997. Efter Nævnets opfattelse havde instituttet på en klar og tydelig måde i lånetilbudet angivet såvel lånets løbetid som obligationernes afvigende løbetid. Klageren havde ved at benytte sig af tilbudet accepteret disse vilkår. Nævnet frifandt på baggrund af det anførte instituttet.