Afgørelse

Indsigelse mod rentenedsættelse på opsparingskonto.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes nedsættelse af renten på en opsparingskonto.

Sagens omstændigheder.

I april 2002 blev der indgået en aftale mellem klageren og indklagede om oprettelse af en opsparingskonto (-342). Indklagede bekræftede aftalen ved skrivelse af 12. april 2002, hvoraf fremgår:

"Aftale om opsparing

Der er oprettet en konto [-342] med bankbog. Kontoens betingelser og forrentning er de samme som er gældende for en RenteGarantiKonto, hvilket p.t. vil sige at rentesatsen fastsættes for 6 måneder af gangen.

Første renteperiode udløber den 30.6.2002 og rentesatsen for indeværende periode er fast til 3,5% p.a.

I juni måned 2002 fastsættes en fast rentesats for den kommende periode 1. juli 2002 til 31.12.2002

Det er aftalt, at der kan udbetales på kontoen i slutningen af december uden beregning af dekort.

Det er ligeledes aftalt, at der i specielle situationer, som f.eks. ved køb af større ting kan udbetales uden beregning af dekort.

Det er dog en betingelse for den høje forrentning, at der minimum er en saldo på kr. 50.000,- på kontoen.

I øvrigt gælder bankens almindelige forretningsbetingelser for denne konto."

Den 15. april 2002 indbetalte klageren 278.713,14 kr. på kontoen.

Rentesatsen på henholdsvis RenteGarantiKonti og klagerens konto (-342) udviklede sig således:

Ved årsskiftet 2003/2004 gjorde klageren indsigelse imod rentenedsættelsen på hendes konto. Indklagede afviste indsigelserne.

Ved skrivelse af 5. januar 2004 meddelte indklagede, at rentesatsen på kontoen for perioden 1. januar - 30. juni 2004 ville være 2 % p.a., og at der i juni 2004 ville blive fastsat en ny rentesats for perioden 1. juli - 31. december 2004.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser for forbrugere fremgår bl.a.:

"4. Rentebetingelser

Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel medmindre du udtrykkeligt har aftalt noget andet med os.

At renten er variabel betyder, at banken kan ændre rentesatsen.

…

Du kan se vores rentesatser og højeste og laveste rente for de enkelte typer af indlån og udlån på skilte i vores salgsteams og på vores hjemmeside […]. Du er også velkommen til at spørge i banken.

Vi giver dig besked om ændringer i renten pr. brev eller ved at annoncere i dagspressen. Du får også besked, når du får det første kontoudskrift efter vi har annonceret."

Parternes påstande.

Den 20. januar 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en forrentning på 3,5 % p.a. på opsparingskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede uberettiget har nedsat renten på opsparingskontoen.

Der blev ved oprettelsen af kontoen indgået aftale om en rentetilskrivning på 3,5 % og øvrige vilkår, som var hensigtsmæssige for hende, og som hun var tilfreds med. Det blev på intet tidspunkt oplyst, at renten kunne blive mindre end den garanterede faste rente på 3,5 % p.a.

Hun konstaterede først i forbindelse med årsskiftet 2003/2004, at indklagede havde nedsat renten. Indklagede har tilsidesat sin loyale oplysningspligt ved at fortie rentenedsættelserne.

Indklagede er forpligtet til at oplyse om alle væsentlige informationer angående rentetilskrivning.

Indklagede har ændret på vilkårene uden hendes viden og accept.

Indklagede har anført, at klageren ønskede at kunne hæve indeståendet på kontoen ultimo året uden dekort, hvilket ikke er muligt med en RenteGarantiKonto.

Der blev derfor indgået en særlig aftale om en opsparingskonto med samme rentefastsættelse som på RenteGarantiKonti og med mulighed for at hæve uden dekort i særlige situationer.

Det bestrides, at der blev aftalt en fast garanteret rente på 3,5 % p.a. Det fremgår klart af skrivelsen af 12. april 2002, at rentesatsen fastsættes for ½ år ad gangen.

Klageren har i overensstemmelse med aftalen opnået en forrentning svarende til rentesatsen for RenteGarantiKonti, bortset fra perioden 1. januar - 1. april 2003, hvor klageren ved en fejl fik en bedre forrentning.

Indklagede har ikke forpligtet sig til at informere om de nye rentesatser ved udløb af de stipulerede renteperioder, og klageren har derfor selv været nærmest til at følge renteudviklingen.

Klageren har i kraft af aftalen til enhver tid og uden varsel kunnet flytte indeståendet til en anden kontoform eller et andet pengeinstitut.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår klart af indklagedes skrivelse til klageren af 12. april 2002 om oprettelsen af opsparingskontoen, at rentesatsen blev fastsat for 6 måneder ad gangen, og at kontoen ville blive forrentet med samme rente som renten for en RenteGarantikonto. Dette er også sket, idet klageren dog i perioden 1. januar til 1. april ved en fejl fik en bedre forrentning.

De aktuelle rentesatser fremgår af de kontoudskrifter, der er blevet fremsendt til klageren ultimo året, og klageren har løbende via skiltningen i indklagedes afdelinger og ved forespørgsel til indklagede kunnet holde sig ajour med renteudviklingen. Ankenævnet finder, at indklagede ikke i det foreliggende tilfælde, hvor det på forhånd var tilkendegivet, at renten ville blive fastsat for 6 måneder ad gangen, har været forpligtet til at holde klageren orienteret om renteudviklingen i videre omfang.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.