Afgørelse

Fastkursaftale. Rådgiveransvar.

Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut og et privat pantebrev. Klageren var den 26. marts 2003 i telefonisk kontakt med instituttets centrale kundecenter om låneomlægning. Instituttets lokale kontor fremsendte den 27. marts 2003 lånetilbud, pantebrev og tinglysningsaftale til klageren. Af følgeskrivelsen fremgik det, at tilbudet var lavet pr. 1. juli termin, idet der var et efterstående pantebrev, som skulle rykke for det nye lån, og at instituttet derfor anbefalede klageren at indgå fastkursaftale på lånet. Lånetilbudet indeholdt derudover oplysninger om mulighederne for indgåelse af en fastkursaftale. Klageren underskrev og returnerede de fremsendte dokumenterne og afkrydsede i tinglysningsaftalen for udbetaling på grundlag af fastkursaftale. Instituttet udarbejdede den 7. april 2003 nyt lånetilbud til klageren samt bekræftelse på fastkursaftale. Fastkursaftalen blev umiddelbart efter annulleret. Efter ønske fra klageren om genoptagelse af låneomlægningssagen udfærdigede instituttet den 8. april 2003 nyt lånetilbud samt bekræftelse af fastkursaftale med udbetaling pr. 1. juli 2003. Klageren, som var særdeles utilfreds med sagsforløbet af omlægningen af hendes lån, henvendte sig efterfølgende til instituttet, idet hun under samtale med det centrale kundecenter havde fået det klare indtryk, at der var indgået en fastkursaftale. Dette blev afvist af instituttet, herunder fordi det ikke var muligt at kurssikre på det tidlige stade i sagsforløbet, og fordi der skulle tages hensyn til yderligere omkostninger i forbindelse med det efterstående pantebrev. Derudover henviste instituttet til, at en indgået fastkursaftale altid skriftligt bekræftes.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle gennemføre låneomlægningen med udgangspunkt i, at der var indgået fastkursaftale pr. 26. marts 2003. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at klageren havde bevist, at der den 26. marts 2003 var blevet indgået en aftale om kurssikring. Nævnet lagde herved vægt på brevet af 27. marts 2003 fra instituttet til klageren, hvori det blev oplyst, at tilbudet var lavet pr. pr. 1. juli termin, idet der var et efterstående pantebrev, som skulle rykke, og at instituttet derfor anbefalede at lave fastkursaftale på lånet, hvilke oplysninger klageren ikke umiddelbart fandt anledning til at reagere på. Som følge heraf frifandt Nævnet instituttet.