Afgørelse

Krav om skattemæssig indberetning af renter i forbindelse med bankens modregning

Indledning

Sagen vedrører krav om skattemæssig indberetning af renter i forbindelse med bankens modregning til nedbringelse af klagerens og klagerens tidligere ægtefælles fælles gæld.

Sagens omstændigheder

Den 5. november 1987 underskrev klageren og hendes daværende ægtefælle, M, som debitorer en kassekreditkontrakt vedrørende forhøjelse af en kredit hos Bikuben (nu Danske Bank) med 15.000 kr. til 105.000 kr.

Bankens fordring vedrørende kassekreditten, konto nummer -327, blev efter det oplyste overgivet til inkasso i 1991, og banken fik dom for fordringen.

Banken har oplyst, at banken genoptog sagen i 2012, hvor banken blev opmærksom på, at klageren havde et større indestående på sin konto nummer -483 i banken. Den 30. maj 2012 foretog banken modregning i 60.000 kr. på konto nummer -483 til nedbringelse af bankens fordring vedrørende kassekreditten. Ved brev af samme dato blev klageren underrettet om modregningen. Banken oplyste, at det modregnede beløb ville blive anvendt til dækning af omkostninger på 4.200 kr. samt nedbringelse af hovedstolen med 55.800 kr. Endvidere fremgår det af brevet, at beregnede, men ikke tilskrevne renter udgjorde 53.512,16 kr. Klageren har oplyst, at hun modtog brevet med underretning om modregningen den 6. juni 2012.

Ved brev af 17. januar 2013 opgjorde banken sit restkrav vedrørende kassekreditten til i alt 96.187,11 kr. Heraf udgjorde beregnede, men ikke tilskrevne renter for perioden fra den 1. februar 2010 til den 17. januar 2013 i alt 46.960,11 kr., mens hovedstolen udgjorde 49.227 kr. Klageren indbetalte kort herefter beløbet på 96.187,11 kr. Den 21. februar 2013 sendte banken en kvittering for indbetalingen, hvoraf fremgår, at banken vil indberette de af klageren indbetalte renter på 46.960,11 kr. til Skat i 2013.

Den 20. marts 2013 anmodede klageren banken om at indberette renter til Skat af det modregnede beløb på 60.000 kr. Den 23. marts 2013 oplyste banken, at beløbet på 60.000 kr. alene var anvendt til nedbringelse af omkostninger og hovedstol på kassekreditten. Banken henviste samtidig klageren til at drøfte de skattemæssige konsekvenser af bankens indberetning med Skat.

Parternes påstande

Den 4. april 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal indberette renter af beløb modregnet af banken til nedbringelse af hendes gæld.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken trak 60.000 kr. på hendes lønkonto til nedbringelse af gælden uden at indberette renterne.

Hun havde opsparet beløbet på 60.000 kr. gennem længere tid til brug for en videregående uddannelse. Banken var ikke berettiget til at modregne, selvom hun modtog underretning om modregningen efter en uge. Hun mener, at gælden blev delt i forbindelse med bodelingen med M, men har ikke kunnet fremskaffe dokumentation gennem skifteretten. Hun stiller alene krav om, at banken foretager en indberetning af renterne til Skat.

Fradrag for renterne af de 60.000 kr. og fradrag for de anerkendte renter bør alene tilfalde hende, da hun alene er aktiv debitor.

Danske Bank har blandt andet anført, at fordringen blev overgivet til inkasso i 1991, og banken erhvervede dom for fordringen. Klageren og M afviklede ikke gælden, og banken stoppede internt renteberegningen, hvilket ikke har betydning for bankens ret til at kræve renter af fordringen hos klageren.

Det af klageren betalte beløb på 60.000 kr. blev anvendt til dækning af omkostninger og delvis dækning af hovedstol. Ingen del af dette beløb blev således anvendt til betaling af renter af det skyldige beløb.

Det følger af skattekontrollovens § 8P, stk. 2, nr. 2, at banken hvert år skal indberette tilskrevne renter til Skat. Der er derfor ikke indberettet renter til Skat af indbetalingen i 2012.

Banken indberetter de renter, som banken har tilskrevet i 2013 i overensstemmelse med bankens brev af 21. februar 2013. Konto nummer -327 er et lån med to debitorer, og de tilskrevne renter vil som udgangspunkt blive ligeligt fordelt mellem de to debitorer. Klageren har mulighed for at henvende sig til Skat og få afklaret sine muligheder for at få rentefradrag i 2013 og eventuelt tidligere år, idet dette bliver et mellemværende mellem klageren og Skat.

Ankenævnets bemærkninger

Den 30. maj 2012 foretog banken modregning i 60.000 kr. på klagerens indlånskonto til nedbringelse af bankens fordring vedrørende kassekreditten optaget af klageren og M. Det fremgår af bankens brev til klageren af samme dag, at modregningsbeløbet blev anvendt til dækning af omkostninger på 4.200 kr. samt nedbringelse af kassekredittens hovedstol, der udgjorde 105.027 kr. Beløbet blev således ikke anvendt til betaling af renter. Af bankens brev fremgår endvidere, at det beregnede rentebeløb på 53.312,26 kr. endnu ikke var tilskrevet. Ankenævnet finder på baggrund heraf ikke, at banken skal foretage skattemæssig renteindberetning af nogen del af beløbet på 60.000 kr.

Den 17. januar 2013 opgjorde banken restgælden på kassekreditten til 96.187,11 kr., bestående af en hovedstol på 49.227 kr. samt renter på 46.960,11 kr. Primo 2013 indbetalte klageren restgælden på 96.187,11 kr. Banken har bekræftet, at banken vil indberette de indbetalte renter på 46.960,11 kr. til Skat i 2013. Ankenævnet finder ikke, at banken skal foretage yderligere skattemæssig renteindberetning vedrørende klagerens indbetaling på 96.187,11 kr.

Klageren har stillet krav om, at hun skal have det fulde rentefradrag. Banken har oplyst, at fradraget som udgangspunkt skal fordeles ligeligt mellem klageren og M, som begge hæfter for gælden. Ankenævnet bemærker, at Ankenævnet ikke har mulighed for at tage stilling til fordelingen af rentefradraget vedrørende de indberettede renter mellem klageren og M, idet dette spørgsmål må afgøres af Skat.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.