Afgørelse

Mindre erhvervsdrivendes krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check

Indledning

Denne sag vedrører, om Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med returnering af en falsk check, som klageren modtog som betaling fra en udenlands kunde.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag er selvstændig erhvervsdrivende og udbyder blandt andet sprogkurser.

Den 15. april 2013 henvendte kunden K sig til klageren, da han ønskede at købe et fire-ugers danskkursus til sine to sønner.

Klagerens pris for kurset var 40.000 kr., som K accepterede. K, der angiveligt var englænder, oplyste samtidig, at han som led i sønnernes rejse til Danmark havde arrangeret flybilletter, billeje og indlogering gennem en spansk rejsearrangør R til 65.000 kr.

Videre oplyste K, at da han var ude at sejle, kunne han ikke benytte sig af netbank, hvorfor han ønskede at betale med check. R tog ikke imod check, hvorfor K anmodede klageren om at overføre 65.000 kr. til R ved K’s fremsendelse af en check til klageren på 105.000 kr.

Klageren indvilligede i at forestå betalingen til R og modtog derefter en check på 12.500 GBP samt en faktura fra R på 8.500 EUR.

Den 29. april 2013 henvendte klageren sig i Nordea Bank for at indløse checken. Klageren modtog i den forbindelse en kvittering, hvoraf der blandt andet fremgik:

”…

Forbehold

Udenlandske checks sendes til indløsning i udlandet. Der kan ikke gives en tidsfrist for, hvornår checken er endelig betalt, da regler for indløsning af checks i udlandet er fastsat af det enkelte lands lovgivning.

Sker det, at den udenlandske bank forlanger checkbeløbet tilbage fra Nordea, vil vi hæve beløbet inklusive vores omkostninger på din konto. …

…”

Af bankens generelle vilkår for privatkunder fremgår blandt andet følgende:

”…

…”

Klageren har anført, at hun medbragte fakturaen fra R i banken og orienterede bankens medarbejder, M1, om baggrunden for checken og oplyste, at der skulle ske en overførsel af en del af checkbeløbet til R. Hertil har banken anført, at M1 ikke kan genkende klagerens beskrivelse af forløbet.

Efter indløsningen af checken henvendte klageren sig til en anden medarbejder i banken, M2, for rådgivning vedrørende overførsel af beløbet til R. Klageren har i den forbindelse anført, at hun ligeledes oplyste M2 om omstændighederne samt at hun netop havde sendt checken til indløsning. Hertil har banken anført, at der alene var tale om en generel forespørgsel om gennemførsel af betalinger til udlandet.

Den 2. maj 2013 blev der indsat 109.987 kr. på klagerens konto.

Den 6. maj 2013 overførte klageren efter aftale med K 69.611 kr. til R. Samme dag blev der trukket et gebyr på 15 kr. fra klagerens konto som følge af udlandsoverførslen.

Den 13. maj 2013 hævede banken 110.143 kr. samt 300 kr. i omkostninger fra klagerens konto, da checken fra K viste sig at være falsk. Klageren har oplyst, at hun samme dag henvendte sig til banken, hvor hun fik at vide, at banken tidligere havde set denne form for svindel.

Den 15. maj 2013 anmeldte klageren K til politiet for bedrageri og den 17. maj 2013 var klageren til møde i banken vedrørende forløbet.

Den 21. maj 2013 sendte klageren en skriftlig redegørelse til banken vedrørende forløbet, hvori hun blandt andet gjorde gældende, at banken var medansvarlig for hendes tab på 70.000 kr.

Ved brev af 3. juni 2013 afviste banken klagerens indsigelse.

Parternes påstande

Den 1. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 50.000 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ved sin henvendelse til bankens almindelige kasse fortalte M1 om sin virksomhed, ordren fra K, checkens baggrund samt den faktura fra R, som skulle betales og som hun ligeledes havde medbragt.

M1 kommenterede ikke på oplysningerne, men udleverede blot bankens betingelser for udenlandske checks og fortalte, at hun skulle regne med tre til fem hverdage, før beløbet gik ind på hendes konto.

Da hun ikke havde fået at vide, hvordan hun skulle forholde sig i sagen, henvendte hun sig bagefter til M2 i rådgivningsekspeditionen for at få sikkerhed for, at der ikke var nogen risiko forbundet med sagen.

Hun forklarede tydeligt M2 forløbet og oplyste, at hun netop kom fra den anden kasse, hvor hun havde sendt checken til indløsning. Grundet det store beløb anmodede hun M2 om rådgivning i den konkrete sag, og således ikke som anført af banken om udenlandske overførsler generelt.

M2 så imidlertid knap på hendes medbragte materiale men afbrød hende nærmest og spurgte, om hun havde netbank, for så kunne hun selv klare resten over nettet.

Da M2 ekspederede hende så hurtigt og ikke tog sig videre af hendes medbragte materiale eller hendes forklaringer om forløbet, gik hun ud fra, at der ikke var nogen videre risiko forbundet med at overføre beløbet til den udenlandske konto.

Hun gik ud fra, at banken havde anvendt de fem dage, der gik fra hendes henvendelse i banken til beløbet indgik på hendes konto, til at undersøge, om checken var falsk. Hun overførte derfor de 70.000 kr. til R’s spanske konto, da beløbet fremgik af hendes konto.

Hun henvendte sig netop i banken for at få råd og vejledning i den konkrete situation, så er det ikke tilstrækkeligt, at banken blot udleverer et stykke papir. Banken burde have vejledt hende om risikoen for svindel samt at pengene til enhver tid kunne hæves fra hendes konto igen, så havde hun ikke accepteret checken.

Hun henvendte sig straks til banken, da hun så, at der var hævet 110.000 kr. fra hendes konto. Hun fortalte den pågældende medarbejder, M3, det samme, som hun tidligere havde fortalt M1 og M2. I modsætning til M1 og M2 sagde M3 straks, at det lugtede langt væk af svindel. I samme forbindelse talte hun med M4, der oplyste, at Nordea Bank har oplevet mange af den slags svindelsager før hendes. Som følge heraf, burde både M1 og M2 ligeledes have fattet mistanke, da hun forklarede om baggrunden for checken og udenlandsoverførslen.

Ved mødet i banken den 17. maj 2013 fik hun at vide, at banken ikke havde nogen særlig procedure ved indløsning af udenlandske checks, hvilket er kritisabelt.

Hendes virksomheds fortsatte beståen er nu i fare på grund af denne hændelse, som banken bærer en stor del af ansvaret for.

Hendes sag er sammenlignelig med Ankenævnets afgørelse i sag nr. 548/2008, hvor klageren fik medhold.

Nordea Bank har for så vidt angår afvisningspåstanden anført, at banken ikke kan genkende klagerens beskrivelse af forløbet. Sagen bør derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1, fordi en afgørelse af sagen vil forudsætte bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.

For så vidt angår frifindelsespåstanden har Nordea Bank anført, at sagen vedrører to uafhængige ekspeditioner i banken, hvor den ene drejede sig om indlevering af en check til indløsning og den anden omhandlede overførsler til udlandet generelt. Der var ikke ved nogen af ekspeditionerne særlig anledning til at rådgive klageren om særlige risici. Der henvises i den forbindelse til Ankenævnets praksis, som den er kommet til udtryk i sag nr. 315/2011.

Klageren modtog de oplysninger, der var nødvendige for at forhindre et tab. Banken har således både i sine generelle vilkår og i det brev som blev udleveret til klageren taget udtrykkeligt forbehold for det tab, klageren har lidt ved at foretage en overførsel til udlandet til fordel for den person, hun modtog checken fra.

Klageren foretog egenhændigt overførslen til udlandet flere dage efter indleveringen af checken. Klageren havde i hvert fald på det tidspunkt haft mulighed for at orientere sig i det udleverede brev med forbeholdet om mulig tilbageførsel af checkbeløbet.

I øvrigt består der ingen generel forpligtelse for banken til at gøre sine kunder opmærksomme på, at der består en risiko for, at en udenlandsk check er falsk, og at der vil være en risiko forbundet med at udbetale en del af beløbet.

Ankenævnets afgørelse i sag nr. 548/2008 er ikke sammenlignelig.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren henvendte sig den 29. april 2013 i Nordea Bank for at indløse en udenlandsk check.

Beløbet fra checken blev indsat på klagerens konto den 2. maj 2013.

Den 6. maj 2013 foretog klageren en kontooverførsel til en konto i udlandet.

Den 13. maj 2013 blev beløbet fra checken tilbageført fra klagerens konto, da checken var falsk.

Klageren har anført, at hun oplyste både M1 og M2 om baggrunden for checken samt at hun grundet det store beløb søgte rådgivning i forbindelse med den videre overførsel af en del af beløbet til en udenlandsk konto.

Nordea Bank har anført, at de pågældende medarbejdere ikke kan genkende klagerens beskrivelse af forløbet.

Mod bankens benægtelse kan det ikke anses for godtgjort, at klageren oplyste de nærmere omstændigheder i forbindelse med checkens modtagelse. Ankenævnet finder ikke, at bankens medarbejdere, alene på baggrund af klagerens oplysning om, at en del af beløbet skulle videresendes, eller at det beløb, der skulle videresendes stammede fra en udenlandsk check, burde have advaret klageren om risikoen for eventuel svindel.

Ankenævnet finder herefter ikke, at der er grundlag for at pålægge banken at erstatte klagerens tab i forbindelse med checken.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.