"Højeste indlånsrente", indekskonto.
| Sagsnummer: | 293/1995 |
| Dato: | 08-01-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
Indekskonto - forrentning |
| Ledetekst: | "Højeste indlånsrente", indekskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1966 oprettede klageren en indekskonto med tilhørende 6 indekskontrakter i et pengeinstitut, der nu er fusioneret med indklagede. Af aftalen om oprettelsen fremgik, at indeståendet skulle "... forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 6 1/4 % p.a., og en overrente, for tiden 1/2 % p.a."
Ved skrivelse af 12. april 1995 tilbød indklagede 2 års fast rente på indekskonti med 5% p.a. for indeståender op til 100.000 kr. og 6,25% p.a. for indeståender op til 250.000 kr. Aftale om fast rente skulle i givet fald indgås senest 28. april 1995.
Ved skrivelse af 24. april 1995 meddelte klageren, at han ikke fandt indklagedes tilbud om fast rente i overensstemmelse med indekskontoaftalen af 1966, idet indklagedes "højeste indlånsrente" nu måtte antages at være 6,25% p.a., hvorfor hans indekskonto burde forrentes med denne sats, uanset om fastrenteaftale blev indgået.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente hans indekskonto med sin højeste indslånrente plus overrente, og at indklagede tilpligtes at fremlægge en historisk oversigt over forrentningen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede ved indgåelsen af indekskontoaftalen har forpligtet sig til at yde den højeste indlånsrente, der gives på andre indlånskonti hos indklagede. Indklagedes vægring ved at dokumentere de historiske rentesatser må betragtes som et tegn på, at indklagede ikke har "rent mel i posen".
Indklagede har anført, at udtrykket "højeste indlånsrente" må forstås som den højeste rente på en konto, der er åben for indskud for alle på alle tidspunkter og i øvrigt er uden særvilkår af nogen art. "Højeste indlånsrente" vil således normalt være indlånsrenten for kontoen med længste opsigelsesvarsel fra kundernes side. "Højeste indlånsrente" omfatter derfor ikke rentesatser på konti, hvor indskudsperioden er begrænset, hvor der er knyttet særlige vilkår til kontoen som f.eks. aktiebesiddelse i pengeinstituttet, eller hvor rentesatserne alene gælder særlige kontogrupper, f.eks. skattebegunstigede pensionskonti. Klagerens indekskonto bliver og er blevet forrentet med mindst renten for konti på længste opsigelsesvarsel med tillæg af en overrente.
Ankenævnets bemærkninger:
Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Ved formulering i aftalen om oprettelse af indekskontoen har indklagede forpligtet sig til herudover at give en overrente, hvorimod indklagede ikke kan anses at have forpligtet sig til at sikre, at renten på indekskontoen til enhver tid mindst skal svare til den højeste rente, der ydes på andre indlån på særvilkår. Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at klagerens indekskonto ikke skulle være forrentet i overensstemmelse hermed.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.