Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr for ændring af budget. Spærring af dankort. Betalingsservice. Anvendelse af låneprovenu. Videregivelse af beskyttet adresse.

Sagsnummer: 292 /2000
Dato: 29-01-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt
Klageemne: Gebyr - øvrige spørgsmål
Konto - registreringsforhold
Budgetkonto - gebyr
Ledetekst: Gebyr for ændring af budget. Spærring af dankort. Betalingsservice. Anvendelse af låneprovenu. Videregivelse af beskyttet adresse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes dispositioner vedrørende hans engagement i foråret 2000.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle er kunder i indklagedes Vejgaard afdeling, Aalborg. Engagementet består af et boliglån, en lønkonto og en budgetkonto.

Den 21. oktober 1999 blev boliglånet forhøjet til inddækning af overtræk på lønkontoen. Ydelsen på boliglånet var 2.000 kr.

Under sagen er der fremlagt fem budgetskemaer udarbejdet af indklagede i perioden februar - juli 2000. Af kontoudskrift for budgetkontoen fremgår, at indklagede henholdsvis den 12. april og 26. juni 2000 beregnede sig et gebyr på 50 kr. for udarbejdelse af ekstra budget. Et gebyr for ekstra budget opkrævet den 27. juli 2000 blev refunderet af indklagede samme dag.

Af indklagedes brochure vedrørende budgetservice fremgår bl.a.:

"Hvad koster det?

………

Ønsker du at ændre dit budget mere end en gang om året, koster et nyt budget 50 kr."

I foråret 2000 optog ægtefællen et lån i et andet pengeinstitut. Låneprovenuet på 30.000 kr. blev den 6. april 2000 indsat på lønkontoen, som var i overtræk med 19.274 kr. Samme dag overførte indklagede 13.400 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen, der var i overtræk med 2.369 kr. Efter overførslen var saldoen 11.030 kr. Fra budgetkontoen videreoverførte indklagede 3.000 kr. til boliglånet. Klageren modtog ikke meddelelse om overførslerne.

Til lønkontoen var der knyttet et VisaDankort. Ved benyttelse af kortet hævede klageren i perioden 5.-10. april i alt 4.727 kr. på lønkontoen. Den 10. april 2000, hvor saldoen på lønkontoen var 433 kr. (negativ), spærrede indklagede kortet.

I forbindelse med spærringen af kortet returnerede indklagede en dankorttransaktion på 200 kr. Klagerens adresse, der er beskyttet, blev ved en fejl påført den returblanket, som blev fremsendt til det indløsende pengeinstitut.

Den 12. og 17. april 2000 blev der tilbageført henholdsvis 2.500 kr. og 1.500 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen.

Den 15. juni 2000 tilbageførte indklagede to betalinger på henholdsvis 1.320 kr. og 1.130 kr., som var gennemført den 13. juni 2000, og som der ikke var dækning for på budgetkontoen. Som følge af tilbageførslerne blev klageren pålagt et gebyr på 250 kr. af betalingsmodtageren. Baggrunden for den manglende dækning var overførslen af 3.000 kr. til lånet den 7. april 2000, hvilket beløb blev tilbageført til lønkontoen den 12. juli 2000.

Parternes påstande.

Den 2. august 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede tilpligtes at revidere løn- og budgetkontoen, at refundere gebyrerne for budgetskemaerne, at genåbne klagerens VisaDankort, at refundere gebyret på 250 kr. og at give en undskyldning.

Indklagede har under sagen imødekommet klagen for så vidt angår gebyret på 250 kr. Indklagede har endvidere undskyldt, at man ved en beklagelig fejl anførte klagerens adresse på returblanketten til det indløsende pengeinstitut i forbindelse med returnering af dankorttransaktionen.

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at der i forbindelse med, at han fik en ny rådgiver hos indklagede i februar 2000, blev stillet krav om hurtigst mulig inddækning af overtrækket, hvilket var baggrunden for optagelsen af lånet på 30.000 kr. Han meddelte rådgiveren, at låneprovenuet skulle anvendes til inddækning af overtrækket på lønkontoen, og at der skulle overføres 1-2.000 kr. til budgetkontoen. Han regnede herefter med at kunne disponere over ca. 10.000 kr. til ombygning af et værelse i familiens ejendom.

Dankorthævningerne i april 2000 var ikke et misbrug af kortet, idet han berettiget forventede, at der indestod ca. 10.000 kr. på lønkontoen. Det var alene aftalt, at han skulle kontakte indklagede i tilfælde af overtræk ved brug af dankortet. Overtrækket på 433 kr. på spærringstidspunktet opstod på grund af overførslen af de 13.400 kr. til budgetkontoen.

Indklagede overførte i øvrigt løbende indeståendet på lønkontoen til budgetkontoen, således at der ikke var rådighed over midlerne til leveomkostninger. Selvom der var overskud på budgetkontoen, nægtede indklagede at overføre penge til lønkontoen, med den begrundelse, at indeståendet på budgetkontoen alene kunne anvendes til betaling af budgetterede regninger.

Han protesterede over spærringen af dankortet, idet der skulle være penge på kontoen, men han modtog alene det svar, at han kunne skifte bank, såfremt han var utilfreds.

Indklagede fremsendte en ny budgetoversigt hver måned, selv om hverken han eller ægtefællen havde anmodet herom. I forbindelse med ændring af budgettet frabad de sig et nyt budgetskema på grund af gebyret på 50 kr. Rådgiveren gav da tilsagn om at fremsende budgettet uden omkostninger.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med udbetalingen af lånet på 30.000 kr. meddelte, at dette skulle anvendes til indfrielse af overtrækket på lønkontoen samt til overførsel til budgetkontoen. Medio april 2000 blev der tilbageført i alt 4.000 kr. til lønkontoen, som klageren kunne disponere over.

Klageren var berettiget til at disponere over budgetkontoens indestående, og en modstridende oplysning herom fra indklagedes personale må i givet fald bero på en beklagelig fejl. Produktet budgetservice blev ændret i efteråret 1999. Ændringen medførte, at en kunde kan disponere frit over indeståendet på budgetkontoen, hvilket ikke var tilfældet forud for ændringen.

Forhøjelsen af boliglånet i oktober 1999 skete med henblik på at give klageren mulighed for "at starte på en frisk". Da der i den efterfølgende periode opstod overtræk, blev det aftalt, at klageren og dennes ægtefælle skulle have 1.500 kr. til deres disposition hver 14. dag. Resten af lønudbetalingerne skulle bruges til budgetoverførsel samt til nedbringelse af overtræk på lønkontoen. Denne ordning blev videreført af klagerens nye rådgiver.

VisaDankortet blev udstedt i slutningen af februar 2000. Kortet blev oprettet under forudsætning af, at klageren altid ringede, inden kortet blev brugt. Klageren overholdt ikke aftalen, idet han i perioden 5.-10. april 2000 hævede 4.427 kr. uden forudgående accept. Som følge af hævningerne opstod der et overtræk på 433 kr. På baggrund af den manglende overholdelse af aftalen og overtrækket var det berettiget at spærre kortet.

Der sendes en budgetoversigt, når der indgås aftale om ændring af budget. Det er ikke fremsendelsen af et nyt budget, men selve ændringen af budgettet, der koster 50 kr. Ændringerne i budgettet skete efter anmodning fra klageren eller ægtefællen, som var bekendt med gebyret

Der er handlet i overensstemmelse med de aftaler, der blev indgået med klageren vedrørende budget- og lønkontoen samt afvikling af det bevilgede overtræk. Spærringen af dankortet skyldes overtrædelse af den aftale, der blev indgået ved kortets oprettelse. Klageren er blevet godtgjort de 250 kr., der blev opkrævet i gebyr som følge af den manglende betaling, og klageren her ikke herudover lidt noget økonomisk tab.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har alene beregnet sig gebyr for de budgetskemaer, der blev udarbejdet henholdsvis den 12. april og den 26. juni 2000. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at refundere disse gebyrer.

Med henblik på at inddække overtrækket på lønkontoen blev der ifølge indklagede indgået en aftale med klageren og dennes ægtefælle om, at de skulle have 1.500 kr. til deres disposition hver 14. dag, og at resten af deres løn skulle anvendes til budgetoverførsel samt nedbringelse af overtræk på lønkontoen.

Aftalen, som ikke er bestridt af klageren, må anses for bortfaldet den 6. april 2000, hvor klageren og ægtefællen valgte at inddække overtrækket ved at optage et lån i et andet pengeinstitut. Ankenævnet finder derfor, at indklagede fra den 6. april 2000 ikke var berettiget til at begrænse klagerens og ægtefællens adgang til at disponere over indeståendet på løn- og budgetkontoen.

Ifølge indklagede blev der ved udstedelsen af VisaDankortet til klageren i februar 2000 indgået aftale om, at klageren skulle kontakte indklagede, før kortet blev brugt. Ankenævnet finder, at indklagede burde have påset, at en sådan ganske særlig aftale blev indgået skriftligt med klageren. Da klageren har bestridt aftalen, og da overtrækket på 433 kr. på lønkontoen alene skyldtes overførslen til budgetkontoen, som klageren ikke var bekendt med, finder Ankenævnet, at indklagede ikke var berettiget til at spærre klagerens VisaDankort.

Indklagede har refunderet klageren gebyret på 250 kr. og har beklaget videregivelsen af klagerens beskyttede adresse. Klageren har ikke påvist øvrige økonomiske tab og har ikke påvist fejl i posteringerne på løn- og budgetkontoen.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger ophæve spærringen af klagerens VisaDankort.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.