Størrelsen af rykkergebyr. Interval mellem rykkerskrivelser ved overtræk på konto uden trækningsret.
| Sagsnummer: | 373/1999 |
| Dato: | 07-02-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Størrelsen af rykkergebyr. Interval mellem rykkerskrivelser ved overtræk på konto uden trækningsret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rykkergebyrer.
Sagens omstændigheder.
Den 8. juni 1999 fremsendte indklagede en kontoudskrift vedrørende klagerens betalingskonto hos indklagede. Kontoen var overtrukket med 1.109,95 kr., og klageren blev ved en påtegning på kontoudskriften anmodet om straks at indbetale beløbet.
Den 11. juni 1999 blev der gennemført en yderligere betaling via kontoen. Overtrækket udgjorde herefter 2.023,45 kr. Indklagede fremsendte en ny kontoudskrift med anmodning til klageren om straks at indbetale beløbet.
I perioden 12. juni - 2. juli 1999 blev der ikke foretaget hævninger på kontoen, men alene trukket gebyrer og renter.
Den 21. juni 1999, hvor overtrækket fortsat ikke var inddækket, fremsendte indklagede en rykkerskrivelse til klageren. Indklagede beregnede sig et rykkergebyr på 200 kr., som blev debiteret kontoen.
Henholdsvis den 22. og den 30. juni 1999 fremsendte indklagede en kontoudskrift til klageren med anmodning om inddækning af overtrækket.
Den 1. juli 1999 fremsendte indklagede en ny gebyrbelagt rykkerskrivelse til klageren.
Samme dag foranledigede klageren overtrækket inddækket ved en overførsel fra et andet pengeinstitut. Indklagede modtog beløbet den 2. juli 1999.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Af indklagedes prisliste fremgår under overskriften "Øvrige priser", at der for "Rykkerskrivelse ved overtræk/restance" beregnes et gebyr på 200 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 6. september 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere 100 kr. af gebyret for rykkerskrivelsen af 21. juni 1999 og gebyret på 200 kr. for rykkerskrivelsen af 1. juli 1999.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det er urimeligt, at hun som følge af overtrækket skal betale 2 rykkergebyrer, som svarer til ca. 20% af det skyldige beløb.
Indklagedes merarbejde som følge af overtrækket beløber sig ikke til 400 kr.
Gebyret for første rykkerskrivelse bør nedsættes til 100 kr., og indklagede bør frafalde gebyret for 2. rykkerskrivelse, idet denne blev fremsendt allerede 10 dage efter første rykkerskrivelse og samtidig med, at overtrækket blev inddækket. Overførslen til kontoen hos indklagede fra hendes konto i et andet pengeinstitut blev gennemført den 1. juli 1999.
Indklagede har anført, at rykkergebyrerne ikke kan anses for urimeligt store. Ud over arbejdet med at fremsende kontoudskrifterne og de dermed forbundne udgifter, er der andet arbejde i forbindelse med overtræksadministrationen.
Der udarbejdes dagligt overtrækslister på EDB. Overtrækslisterne genereres i løbet af natten og fremkommer i form af lister over overtræk om morgenen på EDB-systemet, hvorefter det kan være nødvendigt i afdelingen at sammenkøre denne liste med et andet system, således at overtrækket bliver relateret til den enkelte konto.
Med henblik på at tage stilling til overtrækket skal kontoudskrift på den pågældende overtrukne konto fremfindes på et andet EDB-billede. Herudover er det nødvendigt at fremskaffe en oversigt over kundens samlede engagement. Engagementet skal herefter gennemgås. Dette sker ved enten at fremfinde den pågældende kundes kundemappe og gennemse denne og/eller ved at fremfinde yderligere mere detaljerede oplysninger på EDB-anlægget.
Medarbejderen skal herefter vurdere baggrunden for overtrækket og tage stilling til, hvorvidt checks eller dankortnotaer kan og skal afvises, eller hvorvidt PBS betalinger eller andre automatiske overførsler, for eksempel låneydelser, skal tilbageføres.
Da Ankenævnet har fastslået, at en kunde maksimalt må opkræves gebyr for tre rykkere, skal medarbejderen undersøge, hvorvidt kunden tidligere er blevet rykket vedrørende det samme overtræk og således hvilken type rykkerbrev, der skal sendes. Hvis kunden har modtaget to tidligere rykkerbreve, skal medarbejderen beslutte, hvorvidt engagementet skal opsiges.
Ankenævnet har endvidere fastslået, at hvis kundens hidtidige betalingsmønster viser, at kunden i de forudgående seks måneder har betalt for sent, og er blevet opkrævet gebyr herfor, skal den næste rykkerskrivelse, som sendes til kunden, udformes individuelt.
Begge sidstnævnte undersøgelser skal nødvendigvis foretages manuelt. Undersøgelserne kan indebære, at medarbejderen må gennemgå kundemappen indeholdende kopi af tidligere rykkerskrivelser/eller fremfinde oplysningerne andet sted.
Afhængigt af overtrækkets størrelse og kundens engagement i øvrigt, skal medarbejderen endelig vurdere, hvorvidt der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Hvis medarbejderen efter disse undersøgelser og vurderinger, beslutter, at der skal udsendes en rykker til kunden, skal gebyret bogføres på kundens konto. Kontoudskrift udskrives eventuelt til medsendelse. Herefter skal medarbejderen i et af ovenstående uafhængigt EDB billede bestille rykkerbrevet. Dette billede overføres til et andet EDB system, hvor det opbygges og opdateres med henblik på den endelige udskrivning i afdelingen. Forinden udskrivningen skal medarbejderen angive, hvilken form for rykker, der skal anvendes, hvorvidt brevet skal sendes anbefalet eller som almindelig forsendelse og kontonummer. Overtrækkets størrelse skal anføres, og i den forbindelse undersøges, hvorvidt der inden kundens modtagelse af brevet automatisk vil blive foretaget yderligere debiteringer på kontoen. I så fald beregnes det samlede overtræk. Herudover skal medarbejderen påføre, hvem der skal underskrive rykkerbrevet. Rykkerbrevet udskrives herefter, afhentes i printeren, underskrives eventuelt, kuverteres - eventuelt med kontoudskrift - og lægges til afsendelse.
Det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på godt 20 minutter.
Hertil skal lægges udgift til porto, kuvert, brev, eventuelt kontoudskrift, EDB-udgifter, husleje, varme, lys og andre generalomkostninger.
På grundlag af udgiften til personale, administration, af- og nedskrivninger m.v. er det beregnet, at den enkelte medarbejder pr. time skal tjene 550,08 kr. svarende til 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Rykkergebyret på 200 kr. er således ikke urimeligt.
Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et gebyr på op til 250 kr. En udlejer kan som gebyr for afgivelse af påkrav opkræve 100 kr. (reguleret) og 2% af det skyldige beløb ud over 1.000 kr., jf. lejelovens § 93, stk. 2. Et gebyr kan ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38c, sammenholdt med § 36, når der i andre tilfælde er direkte lovhjemmel til at opkræve et gebyr, der stort set svarer til eller overstiger det af indklagede opkrævede gebyr.
Ankenævnet har i tidligere praksis accepteret rykkergebyrer i størrelsesordenen 200 kr.
Det anerkendes i øvrigt generelt i Danmark, at der opkræves adfærdsregulerende gebyrer, f.eks. bøde for manglende betaling af S-togsbillet eller afgift for manglende betaling af P-afgift. Disse gebyrer står ikke forhold til den manglende betaling af billet/P-afgift, der alene udgør et forsvindende lille beløb i forhold hertil.
Ved bevilget overtræk opkræves et gebyr på 200 kr. Det er stødende, hvis en kunde, der uberettiget overtrækker sin konto, skal betale mindre end den kunde, der trækker over efter aftale.
I Ankenævnets kendelse 390/1998 blev det bestemt, at der skal forløbe 14 dage fra afsendelse af en gebyrbelagt rykkerskrivelse, indtil den næste gebyrbelagte rykkerskrivelse fremsendes. Kendelsen vedrører restancen på et lån, mens nærværende sag vedrører overtræk på en konto uden kredit.
Ved ubevilget overtræk bør der være adgang til med kortere intervaller at fremsende rykkerskrivelser og opkræve gebyr herfor end ved restancer på lån. Baggrunden herfor er, at kontohaveren har mulighed for yderligere at debitere den allerede overtrukne konto ved eksempelvis dankorttransaktioner.
Fastholdes princippet om et interval på 14 dage mellem fremsendelse af rykkerskrivelser, kan det føre til en for kontohaveren langt mere indgribende konsekvens, nemlig opsigelse af overtrukne konti på et tidligere tidspunkt. Det må også antages, at checks/hævekorttransaktioner oftere vil blive returneret i det omfang, det er muligt, og at betalinger ikke gennemføres, hvilket kan medføre rykkergebyrer til beløbsmodtagerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som følge af overtrækket på kontoen var indklagede den 21. juni 1999 berettiget til at fremsende en rykkerskrivelse til klageren og opkræve gebyr herfor, jf. de almindelige forretningsbetingelser.
Indtil afgørelsen af 29. juni 1999 i sag 453/1998 havde Ankenævnet ikke grebet ind over for størrelsen af rykkergebyrer, og rykkergebyrer på 200 kr. var accepteret i Ankenævnets praksis. Ved den nævnte afgørelse fandt Ankenævnets flertal, at et rykkergebyr ikke bør overstige 100 kr.
Ankenævnet finder, at der er tale om en ny regel af en sådan karakter, at den ikke bør tillægges tilbagevirkende kraft i andre sager. Klagerens påstand om nedsættelse af rykkergebyret, der blev opkrævet den 21. juni 1999, tages derfor ikke til følge. Medlemmerne Ole Reinholdt og Niels Bolt Jørgensen bemærker i denne forbindelse, at et rykkergebyr på 200 kr. efter deres opfattelse ikke overstiger det rimelige, jf. mindretallets udtalelse i den nævnte sag.
Ved kendelse af 29. juni 1999 i sag 370/1998 fandt Ankenævnet, at der ikke kan kræves gebyr for en rykkerskrivelse, der indenfor en sammenhængende restanceperiode afsendes mindre end 14 dage efter en forudgående rykkerskrivelse, for hvilken der er opkrævet gebyr. Denne sag angik restancer på et lån med fast lånebeløb, men Ankenævnet finder, at samme regel bør gælde i tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om overtræk på en indlånskonto uden tilknyttet kredit. Da indklagede havde opkrævet et gebyr i forbindelse med rykkerskrivelsen af 21. juni 1999, var indklagede herefter ikke berettiget til at kræve gebyr for rykkerskrivelsen af 1. juli 1999.
Medlemmerne Ole Reinholdt og Niels Bolt Jørgensen bemærker, at de herved har lagt vægt på, at klageren ikke fortsatte med at trække på kontoen efter modtagelsen af rykkerskrivelsen af 21. juni 1999.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger tilbageføre gebyret på 200 kr., som blev debiteret klagerens konto den 1. juli 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.