Betingelser for indgåelse af kurssikringsaftale.
| Sagsnummer: | 160/2000 |
| Dato: | 06-11-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Timme Bertolt Døssing, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Betingelser for indgåelse af kurssikringsaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med indgåelse af en kurskontrakt.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 16. februar 1994 solgte klageren sin faste ejendom med overtagelsesdag 1. april 1994.
Af købsaftalen fremgår, at der skulle hjemtages et 30-årigt kontantlån på 504.000 kr. fra Nykredit baseret på 6% obligationer. Ejerskiftelånet skulle søges af den ved handelen medvirkende ejendomsmægler og hjemtages af indklagede, der er klagerens pengeinstitut. Af købsaftalen fremgår:
"Sælger forpligter sig til, så snart lånetilbud foreligger, hurtigst muligt at tegne kurskontrakt/kurssikre. Købere er således bekendt med at den nøjagtige ydelse på kontantlånet først kendes, når kurskontrakten er tegnet."
Den 21. februar 1994 udstedte Nykredit et lånetilbud på det forudsatte kontantlån på 504.000 kr. Kursen på den obligationsserie, hvori lånet blev tilbudt, var 89,60. Af tilbudet fremgår:
"Lånet kan udbetales, når vi har modtaget:
Kopi af bygningsbrandpolice i købers navn.
........"
Ved skrivelse af 23. februar 1994 fremsendte ejendomsmægleren ejerskiftesagen inkl. Nykredits lånetilbud til indklagede. Ejendomsmægleren anmodede indklagede om at hjemtage ejerskiftelånet og anførte bl.a.:
"Vær venligst opmærksom på punktet omkring kurskontrakt/kurssikring, jf. slutsedlens side ..."
Klageren har anført, at indklagede meddelte ham, at kurssikring af lånet afventede modtagelse af bygningsbrandpolice i købers navn.
Køber ønskede ikke at overtage den hidtidige brandforsikring i ejendommen, men skiftede til andet selskab.
Den 18. marts 1994 modtog indklagede bekræftelse på tegning af brandforsikring i det nye selskab. Tirsdag den 22. s.m. blev Nykredit lånet herefter kurssikret til udbetaling den 20. april 1994. Kurssikringen til kurs 85,3 svarende til en obligationsgæld på 590.855,80 kr.
Ved skrivelse af 28. april 1994 fra købers advokat til indklagede, hvor den kontante udbetaling var deponeret, gav advokaten tilladelse til frigivelse af det deponerede, idet advokaten dog tilbageholdt 25.000 kr. Baggrunden for tilbageholdelsen af beløbet på 25.000 kr. var, at køber anså klageren for erstatningsansvarlig som følge af, at klageren ikke havde tegnet kurskontrakt hurtigst muligt efter, at lånetilbud fra Nykredit var fremkommet. Klageren modtog kopi af advokatens skrivelse.
Ved skrivelse af 9. maj 1994 til klageren anførte købernes advokat, at køberne ønskede udbetalt et beløb, der satte dem i stand til at indfri så stor en del af kreditforeningslånet, at lånets ydelse kunne nedbringes til det ved handelens indgåelse forventede. Ved skrivelse af 7. juni 1994 meddelte advokaten, at købers pengeinstitut havde beregnet, at kontantlånet skulle nedbringes med ca. 23.000 kr. for at undgå en ydelsesstigning for køberne. Købers advokat afregnede herefter yderligere 2.000 kr. til klageren.
Som svar på en henvendelse af 9. juni 1994 fra klageren redegjorde indklagede ved skrivelse af 17. s.m. for ekspeditionen af kurssikringen. Indklagede anførte bl.a., at man fandt, at køber selv havde forårsaget forsinkelsen af kurssikringen og derfor selv bar risikoen herfor. Samtidig meddelte indklagede, at:
"Vi vil anbefale dig, at du selv kontakter en advokat, hvis det ikke lykkes dig, at få frigivet det manglende beløb."
Klageren rettede herefter henvendelse til advokat, som korresponderede med indklagede vedrørende indklagedes ekspedition af kurssikringen. Den 8. november 1994 fremsendte advokaten salærnota for sit arbejde med krav om betaling af 1.200 kr. plus moms i alt 1.500 kr.
I de følgende år foregik en korrespondance mellem klageren, indklagede og køberne af ejendommen. Klageren gjorde gældende, at køberne uberettiget havde tilbageholdt en del af købesummen, samt at indklagede havde pådraget sig erstatningsansvar over for ham ved at forsinke kurssikringen af ejerskiftelånet.
Den 10. december 1998 anlagde klageren sag mod køberne af ejendommen med påstand om betaling af det af køberne tilbageholdte beløb. Ved adcitationsstævning af 10. februar 1999 medinddrog klageren indklagede med påstand om, at indklagede skulle dømmes til at betale det beløb, som han havde gjort krav på over køberne m.v. Den 1. maj 2000 udsatte retten sagen på forelæggelse for Ankenævnet.
Parternes påstande.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.271,98 kr., der udgør direkte tab som følge af forsinket kurssikring. Herudover bør indklagede betale 1.141,60 kr., der vedrører tab som følge af, at ejerskiftelånet først udbetaltes den 20. april 1994, fremfor den 1. i samme måned. Beløbene bør forrentes fra 1. april 1994 med rentesatsen på kontantlånet 7,5552% indtil den 10. februar 1999 og herefter med procesrente. Yderligere bør indklagede betale udgift til advokatbistand med 1.500 kr.
Indklagede, der er enig i beløbsstørrelsen 8.271,98 kr., har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes krav om, at der skulle foreligge bygningsbrandpolice i købers navn, ikke var en rimelig forudsætning for, at der kunne ske kurssikring af ejerskiftelånet. Dette krav har ikke været i overensstemmelse med sædvane.
Han har fra en række pengeinstitutter indhentet oplysninger om, hvilke betingelser der stilles vedrørende kurssikringsaftaler. Ingen pengeinstitutter stiller krav om brandpolice i købers navn. Ankenævnets praksis, jf. herved sag 704/1994 er i overensstemmelse hermed.
Den omhandlede ejendom er et sædvanligt parcelhus med hårdt tag opført i 1986. Brandpolice er tegnet uden klausuler og påtegninger, og forsikringen kunne ifølge erklæring fra hans forsikringsselskab være fortsat uændret. Hertil kommer, at Nykredit har oplyst, at brandpolice i købers navn kan forevises ind til tre måneder efter lånets udbetaling.
Som professionel finansieringsformidler burde indklagede have kendskab til forholdene vedrørende udbetaling af ejerskiftelån fra realkreditinstitutter, herunder betydningen af en bygningsbrandforsikring.
Det krævede erstatningsbeløb på 8.271,98 kr. er opgjort i overensstemmelse med Ankenævnets praksis og udgør kursværdien af forskellen mellem den faktisk realiserede obligationsgæld og obligationsgælden ved en rettidig kurssikring. Herudover led han tab som følge af, at eksisterende lån ikke kunne indfries pr. 1. april 1994, men først pr. 20. april 1994.
Forrentningen af disse erstatningsbeløb bør være kontantlånets rentesats.
Indklagede anmodede i juli 1994 ham om at rette henvendelse til advokat, hvilket skete. Som følge heraf bør indklagede betale udgiften på 1.500 kr.
Indklagede har anført, at der ikke er begået fejl ved ekspeditionen af kurssikringen af ejerskiftelånet.
Betingelsen i lånetilbudet fra Nykredit om, at lånet først kunne udbetales efter modtagelse af kopi af bygningsbrandpolice i købers navn, gjorde, at indklagede var berettiget til at kræve dette dokumenteret, forinden der blev indgået kurssikring. Indklagede havde ikke pligt til at påtage sig en risiko, forinden dette forhold var afklaret.
Af skrivelsen af 17. juni 1994 er ikke indholdt et tilsagn om at ville dække klagerens udgift til advokat.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af lånetilbud fra Nykredit af 21. februar 1994 fremgår, at lånet kunne udbetales, når Nykredit havde modtaget kopi af bygningsbrandpolice i købers navn.
Det lægges til grund, at Nykredits betingelse var sædvanlig. Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede, der gjorde klageren opmærksom på, at kurssikring afventede modtagelse af bygningsbrandpolice i købers navn, ikke herved pådrog sig erstatningsansvar over klageren. Det bemærkes herved, at klageren kunne have henvendt sig direkte til Nykredit for indgåelse af kurssikringsaftale.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerens udgift til advokat. Af indklagedes skrivelse af 17. juni 1994 fremgår således blot, at indklagede anbefalede klageren at kontakte en advokat.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.