Boliglåns rente ændret til renten for forbrugslån, bristede forudsætninger.

Sagsnummer:560/1995
Dato:09-09-1996
Ankenævn:Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen
Klageemne:Rente - udlån
Ledetekst:Boliglåns rente ændret til renten for forbrugslån, bristede forudsætninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 3. juli 1989 ydede et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede, klageren et lån på 100.000 kr. Af lånedokumentet fremgår, at lånet indtil videre forrentedes "med 13,5% p.a. svarende til [pengeinstituttets] standardrentesats for boliglån."

Lånet blev ydet i forbindelse med klagerens køb af en andelsbolig, og indklagede overførte samme dag, som lånet blev ydet, 39.869,35 kr. til den pågældende boligforening.

Efter at gælden var nedbragt til 80.162,67 kr. blev lånet forhøjet med 11.000 kr. til 91.162,67 kr. ved lånedokument underskrevet af klageren den 15. august 1991. Det fremgår af lånedokumentet, at lånets rente p.t. var 15,5% p.a., og at lånearten var et forbrugslån. Lånets kontonr. var identisk med kontonummeret for det i 1989 ydede lån.

Medio oktober 1995 henvendte klageren sig til indklagede og protesterede mod, at lånet forrentedes som et forbrugslån og ikke et boliglån. Med virkning fra den 18. oktober 1995, hvor lånets restgæld var ca. 12.000 kr., ændredes lånet til et boliglån.

Ved klageskema af 15. november 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at ændre lånets forrentning til boliglånsrente med virkning fra 15. august 1991.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede har anført, at klagerens udgifter til boligfinansiering ikke udgjorde et beløb svarende til det ydede lån. Indklagede har fremlagt dokumentation, hvoraf fremgår, at afdelingen den 3. juli 1989 overførte 39.869,35 kr. til den pågældende andelsboligforening i forbindelse med klagerens køb af lejligheden. Forudsætningerne for et boliglån på 100.000 kr. var således ikke til stede, hvorfor boliglånet i forbindelse med låneforhøjelsen i august 1991 ændredes til et forbrugslån. Ændringen skete i overensstemmelse med klageren, og klageren godkendte ved sin underskrift ændringen af hele lånet, idet ændringerne omfattede samme kontonummer, som det eksisterende låns lån. Klageren har årligt pr. 31. december modtaget oplysninger om rentesatsen for lånet. Baggrunden for ændringen af lånets status i oktober 1995 var, at afdelingen indgik et kompromis, idet den vurderede, at omkostninger forbundet med en eventuel strid om forrentningen af lånet ville overstige den fremtidige godtgørelse til klageren af differencen mellem forbrugs- og boliglånsrente.

Klageren har anført, at hun stiller sig uforstående over for, at indklagede først ændrede lånets rente i august 1991, når det nu gøres gældende, at forudsætningerne for, at lånet blev ydet som et boliglån, ikke var til stede. Hun blev på intet tidspunkt i forbindelse med lånets etablering bedt om at dokumentere, hvorledes det lånte beløb på 100.000 kr. anvendtes. Ved forhøjelsen i august 1991 ændrede indklagede ensidigt lånet til et forbrugslån, selvom forhøjelsen på 11.000 kr. skulle anvendes til boligformål. Hun var da opmærksom på, at kontonummeret var det samme som det hidtidige lån, men fandt, at ændringen ikke kunne gælde hele lånet. Hun finder ikke, at hun som følge af, at lånets rentesats var anført til 15,5% p.a. i det seneste lånedokument, måtte indse, at der var tale om renten for forbrugslån. Den ændring af rentesatsen til klagerens fordel, der skete i oktober 1995 viser, at der ved renteændringen i august 1991 var sket en fejl.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede ydede den 3. juli 1989 klageren det omhandlede lån på 100.000 kr. som et boliglån. Indklagede var på dette tidspunkt bekendt med størrelsen af det beløb, som klageren skulle anvende i forbindelse med købet af andelsboligen, idet man overførte et beløb på 39.869,35 kr. til andelsboligforeningen. Ankenævnet finder, at indklagede herved har accepteret, at lånet i sin helhed blev forrentet med boliglånsrente, uanset at ikke hele lånebeløbet anvendtes til køb af andelsboligen. Indklagede findes derfor ikke at have været berettiget til at ændre lånets status i forbindelse med låneforhøjelsen i august 1991. Ankenævnet finder det i denne forbindelse uden betydning, at klageren ved sin underskrift for så vidt accepterede lånets rentesats, idet det ikke er godtgjort, at klageren blev gjort særskilt opmærksom på, at lånet ændrede karakter. Indklagede bør derfor yde klageren en rentekompensation, således at klageren stilles, som om lånet fra 15. august 1991 til 18. oktober 1995 havde været forrentet med indklagedes rente for boliglån.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger yde klageren en rentekompensation som ovenfor beregnet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.