Afgørelse

Indsigelse mod gæld, der i 2005 overgik til inkasso

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod en gæld, der i 2005 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder

Den 13. november 2003 underskrev klageren en låneaftale med Kongsted Sparekasse om et lån på 127.980 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.180 kr., første gang den 31. december 2003. Renten var variabel 7 % om året. Til sikkerhed for lånet fik banken pant for 123.000 kr. i klagerens bil.

Som følge af misligholdelse overgik lånet den 7. februar 2005 til inkasso hos advokat A.

Den 14. februar 2005 underskrev klageren et frivilligt forlig om gælden, som per den 8. februar 2005 blev opgjort til 115.720,87 kr. Gælden med tillæg af renter, 11 % om året, skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr., første gang den 1. juni 2005. Indbetalinger skulle afskrives forlods på omkostninger og renter.

Klageren misligholdt forliget, og sagen overgik til fogedretten, som den 26. oktober 2005 opgjorde gælden til 123.947,93 kr. Klageren tilbød at afvikle gælden med 1.500 kr. pr. måned, hvis hun kunne beholde bilen, hvilket sparekassen accepterede.

Klageren har anført, at hun overlod bilen til sin mor som bruger, og at moderen også skulle betale ydelserne på 1.500 kr. Ifølge A, der modtog ydelserne på vegne sparekassen, fremstod ydelsesbetalingerne som foretaget af klageren.

I 2007 og efterfølgende bevilgede A henstand med og nedsættelse af ydelserne efter anmodning fra klagerens morbror, der angav, at han handlede i henhold til fuldmagt fra klageren.

Efter det oplyste blev afviklingen af gælden misligholdt. A anmodede derfor ved brev af 18. januar 2012 til fogedretten på sparekassens vegne om en fogedsag mod klageren vedrørende gælden, som blev opgjort til 160.867,69 kr. Beløbet fremkommer således:

Den 22. februar 2012 indgav klageren en klage over Kongsted Sparekasse til Ankenævnet.

Fogedsagen blev efterfølgende tilbagekaldt, idet klageren accepterede, at den pantsatte bil blev solgt. Salget indbragte et provenu på 11.500 kr.

Klageren har under sagen fremlagt udskrifter af personlige skatteoplysninger for indkomstårene 2003 – 2011. Heraf fremgår gælden til sparekassen med faldende beløb fra 129.182 kr. i 2003 til 53.845 kr. i 2011. Fra og med 2006 fremgår ingen renter.

A har under sagen på forespørgsler fra Ankenævnets sekretariat, herunder vedrørende forældelse samt afskrivning af indbetalinger på hovedstol eller renter, endeligt opgjort sparekassens krav mod klageren således:

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Kongsted Sparekasse skal nedsætte sit krav.

Kongsted Sparekasse v/A har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen burde have henvendt sig til hende, da gælden ikke blev afviklet som aftalt. I så fald ville hun have haft mulighed for at varetage sine interesser ved at sørge for, at bilen straks var blevet solgt og gælden nedbragt hermed.

Sparekassen bør nedsætte gælden med det tab, hun er blevet påført som følge af sparekassens manglende underretning.

Hun har ikke modtaget information om gælden, hverken i form af opgørelser eller lignende.

Hun har ikke på noget tidspunkt accepteret, at morbroren kunne disponere på hendes vegne.

Ifølge skatteoplysningerne var restgælden i 2011 nedbragt til 53.845 kr. Ved A’s henvendelse i januar 2012 blev gælden imidlertid opgjort til 160.867,69 kr. Hun reagerede straks på henvendelsen fra A, idet hun sørgede for, at bilen blev solgt. Hun stod selv for alle omkostninger til transport og annoncering.

Hun har ikke fået skattemæssigt fradrag for renter.

Kongsted Sparekasse v/A har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen er åbenbart grundløs og derfor bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1, 2. punktum.

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen v/A anført, at klageren selv bærer ansvaret for afviklingen af lånet.

Ydelserne fremstod som betalt af klageren. Det fremstod endvidere som om, klagerens morbror var bemyndiget til at handle på klagerens vegne.

Klageren har ikke fået tilsendt årsopgørelser vedrørende tilskrevne renter, idet sparekassen betragtede indbetalingerne som afdrag på gælden. Der er således ikke betalt af på renter, hvorfor disse ikke er fradragsberettigede.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises. Kongsted Sparekasse får derfor ikke medhold i påstanden herom.

Den 14. februar 2005 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte at skylde Kongsted Sparekasse 115.720,87 kr. Gælden vedrørte klagerens misligholdte lån i sparekassen. Renten ifølge forliget var 11 % om året.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen skal frafalde hendes hæftelse i henhold til det frivillige forlig, hverken helt eller delvis. Ankenævnet finder, at klageren er nærmest til at bære risikoen for, at hendes aftaler med moderen om bilen og gældsafviklingen tilsyneladende ikke forløb som forventet.

Gælden på 115.720,87 kr. ifølge forliget var omfattet af forældelsesfristen på 20 år i den dagældende Danske Lovs 15-14-4, nu forældelsesfristen på 10 år i medfør af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) § 5, stk. 1, nr. 3.

Renter af gælden var omfattet af forældelsesfristen på fem år i den dagældende forældelseslov af 1908, nu forældelsesfristen på tre år i forældelseslovens § 3, stk. 1.

Opgørelsen af gælden i fogedretten den 26. oktober 2005 til 123.947,93 kr. medførte efter de dagældende regler ikke, at påløbne renter blev omfattet af den 20-årige forældelse, men alene at den femårige forældelse af renter blev afbrudt, således at der løb en ny forældelsesfrist på fem år for renterne.

Ifølge forliget skulle indbetalingerne på gælden forlods afskrives på renter. Efter det oplyste blev indbetalingerne på gælden imidlertid faktisk afskrevet på hovedstolen. Dette understøttes af klagerens skattemæssige oplysninger, der viser, at klageren ikke fik skattemæssigt fradrag for betalte renter.

Ankenævnet finder herefter, at gælden i henhold til forliget skal opgøres med udgangspunkt i den erkendte gæld på 115.720,87 kr. Sparekassens krav på renter af gælden er begrænset til perioden fra tre år før indgivelsen af klagen til Ankenævnet, eller den 22. februar 2009, idet de renter, der er påløbet forud for dette tidspunkt, nu er forældede. Rentesatsen på 11 % om året ifølge forliget kan ikke tilsidesættes som urimelig. Ved beregningen af renterne skal der tages højde for de løbende indbetalinger, hvormed hovedstolen er blevet nedbragt.

Ankenævnet bemærker, at der ved indgivelsen af klagen til Ankenævnet skete en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 21, stk. 3, jf. § 21, stk. 2, 1. og 2. punktum.

Ankenævnet finder herefter, at Kongsted Sparekasse skal omberegne sit krav mod klageren i henhold til det frivillige forlig som anført ovenfor og nedsætte sit krav mod klageren i overensstemmelse hermed.

Ankenævnets afgørelse

Kongsted Sparekasse skal inden 30 dage foretage en omberegning af sit krav mod klageren i henhold til det frivillige forlig som anført ovenfor og nedsætte sit krav mod klageren i overensstemmelse hermed.

Klageren får klagegebyret tilbage.