Indsættelse af lån på sikringskonto. Krav om refusion af differencerente.
| Sagsnummer: | 451 /1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - differencerente
Realkreditbelåning - byggelån |
| Ledetekst: | Indsættelse af lån på sikringskonto. Krav om refusion af differencerente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I.
Ved skrivelse af 13. juli 1987 meddelte indklagede klagerne, at man tilbød et byggelån på indtil 550.000 kr. til brug ved opførelsen af et en-familiehus. Til sikkerhed skulle indklagede modtage håndpant i et ejerpantebrev på 560.000 kr. I skrivelsen var endvidere anført, at indklagede forbeholdt sig "at lade byggeriet vurdere successivt for Deres regning. Besigtigelse vil blive foretaget enten af banken selv eller af bankens bygningssagkyndige tillidsmand. ..."
Byggelånet blev etableret i juni måned 1987. Ultimo oktober 1987 hjemtoges et kreditforeningslån fra BRF Kredit på 645.000 kr. mod garanti fra indklagede; provenuet indsattes på en sikringskonto.
I juni 1988 hjemtoges et tillægslån på 90.000 kr. fra BRF Kredit, som også indsattes på sikringskontoen.
Den 23. juni 1988 blev garantien fra BRF Kredit frigivet til indklagede, hvorefter indeståendet på sikringskontoen overførtes til byggelånskontoen.
Det fremgår af sagen, at klagerne i første halvår 1987 havde købt en uudstykket parcel af Stenlille kommune, på hvilken enfamiliehuset skulle opføres. Indklagede har oplyst, at der opstod tinglysningsmæssige problemer, idet Landbrugsministeriets udstykningstilladelse endnu ikke forelå, hvorfor klagernes adkomst til ejendommen ikke kunne komme endeligt på plads.
Klagerne har anført, at de udover at betale rente på det hjemtagne kreditforeningslån tillige måtte betale rente på byggelånet til indklagede. På mødet oplyste indklagede flere gange, at "den bygningssagkyndige" havde tilset byggeriet og "fundet det af god kvalitet". Efterfølgende konstaterede de en række fejl og mangler, som førte til en voldgiftssag mod byggefirmaet. På dette tidspunkt fik de oplyst, at "den bygningssagkyndige" var en funktionær ansat i en af indklagedes afdelinger, og at pågældende ikke havde nogen byggeteknisk uddannelse. Indklagedes vildledende oplysning medførte, at de først i efteråret 1988 påbegyndt voldgiftssagen, men byggefirmaet nåede at gå konkurs, inden voldgiftssagen blev afsluttet.
Indklagede har anført, at indklagedes fremgangsmåde med hensyn til ekspeditionen af byggelånet og hjemtagelse af kreditforeningslån er sædvanlig, specielt under hensyntagen til, at klagerne ikke havde endelig tinglyst adkomst til ejendommen. Hertil kommer, at rentekravet må anses for forældet. Besigtigelsen af byggeriet skete alene på indklagedes vegne i forbindelse med successiv udbetaling fra byggelånet, og indklagede har ikke vildledt klagerne.
II.
Klagerne indhentede i december 1993 lånetilbud hos BRF Kredit til brug for omprioriteringen af deres ejendom. Primo januar 1994 henvendte klagerne sig til indklagede med lånetilbudet, og indklagede forestod herefter en omprioritering.
Ved et møde den 13. januar 1994 underskrev den ene af klagerne aftale om omprioritering. Det blev ved afkrydsning af rubrikken i den fortrykte omprioriteringsaftale tilkendegivet, at kurssikring af det nye lån ikke ønskedes foretaget, og at kurssikring af det bestående lån ikke var foretaget. Efter at indklagede havde indhentet rykningstilladelse fra to efterstående panthavere, anmodede indklagede den 28. januar 1994 BRF Kredit om udbetaling af det nye lån. BRF Kredit afslog at udbetale lånet med henvisning til, at december-terminen 1993 ikke var betalt, hvorfor udbetaling kun kunne ske mod indeståelse herfor. Den 15. februar 1994 meddelte indklagede klagerne, at man ikke ønskede at fortsætte sagen, før restancen var indbetalt til indklagede. Omkring 14 dage senere meddelte klagerne indklagede, at de ikke havde det fulde beløb til rådighed. Indklagede tilbød herefter mod indbetaling af et mindre beløb at fortsætte sagens ekspedition, hvorefter omprioriteringen fandt sted den 22. marts 1994, hvor de eksisterende lån blev straks-indfriet.
Af indfrielsesopgørelse fra BRF Kredit fremgår, at der ved indfrielsen betaltes termin pr. 1. december 1993 og 1. marts 1994 med ca. 38.000 kr. samt 9.651,55 kr. i differencerente i perioden 23. marts - 1. juli 1994; morarente udgjorde 1.159,28 kr.
Klagerne har anført, at indklagede undlod at opsige et eksisterende realkreditlån ved udgangen januar 1994, hvilket medførte betaling af differencerente i yderligere tre måneder. Yderligere medførte sagens sene ekspedition, at det nye lån som følge af kursfaldet blev dyrere for dem. Ved mødet den 13. januar 1994 blev de ikke spurgt, om de ønskede kurssikring, og omprioriteringsblanketten var på forhånd udfyldt med angivelse af, at der ikke ønskedes kurssikring. På direkte forespørgsel frarådede indklagede kurssikring "som en helt unødvendig udgift". Indklagede har begået fejl ved ikke at opsige det eksisterende lån til BRF Kredit.
Indklagede har anført, at klagerne var bekendt med, at de selv skulle betale december-terminen 1993 med ca. 19.000 kr., hvorfor det er klagernes egne forhold, som førte til, at indfrielse/hjemtagelse trak ud, hvorved der påløb yderligere differencerente på ca. 8.000 kr. og morarenter. Klagerne havde udtrykkeligt ønsket, at der ikke blev foretaget kurssikring, hvorfor det ikke skyldes bankens forhold, at det nye lån fik en forøget fremtidig ydelse set i forhold til hjemtagelse på et tidligere tidspunkt.
Påstande:
Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes
Vedrørende I
at tilbagebetale rentebetaling på byggelånet i perioden 31. oktober 1987 - 25. marts 1988 med rente fra sidstnævnte dato og med samme rente som på lån -54492,
at indklagede udtrykkeligt beklager, at man vildledte dem, og at såvel indklagede "som andre långivere i fremtidige tilfælde som dette bliver gjort ansvarlige for resultater af den slags vildledning".
Vedrørende II
"Differencerente for 2. kvartal 1994 (ca. 12.000 kr.) samt morarente til BRF (ca. 1.000) tilbagebetalt, forrentning af omprioriteringskonto (kt.nr. ...) først påbegyndes pr. 31.3.1994 og ikke beregnes af ovennævnte ca. 13.000 kr. samt, at [indklagede] udtrykkeligt beklager, at den forfejlede behandling af sagen har medført forøgelse af vor terminsbetaling til BRF Kredit, idet byggeobligationsrenten steg, mens afdelingen ikke foretog sig noget i anledning af deres fejl".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ad I
Allerede fordi klagernes krav på tilbagebetaling af renter for perioden 31. december 1987-25. marts 1988 må anses som forældet, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 § 1, nr. 1, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge.
Ad II
Ankenævnet finder, at forsinkelsen af lånesagens ekspedition skyldes, at klagerne ikke i forbindelse med opstarten af omprioriteringssagen oplyste, at december termin 1993 ikke var betalt. Da det endvidere fremgår af omprioriteringsaftalen, at klagerne har taget stilling til kurssikringsspørgsmålet, kan det ikke antages, at indklagede skulle have forsømt relevant rådgivning om dette spørgsmål.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.