Erstatning for realisation af håndpant.
| Sagsnummer: | 166 /1988 |
| Dato: | 20-03-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pant - realisation
|
| Ledetekst: | Erstatning for realisation af håndpant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1983 bevilgede indklagedes hovedsæde afdeling i Ålborg klageren en kassekredit på 50.000 kr., der skulle optages til årlig vurdering, samt et lån på 175.000 kr. med en månedlig ydelse på 4.100 kr. og en anslået løbetid på 5 år. Engagementet var sikret ved pant i en større beholdning aktier, som klageren havde erhvervet i forbindelse med salg af en købmandsforretning. Engagementet blev etableret ved klagerens køb af en engrosforretning med småkager, som imidlertid blev afhændet i 1985.
Klageren opretholdt dog det bestående engagement med afdelingen, nu med et reduceret sikkerhedsdepot, idet der blev frigivet aktier svarende til en kursværdi på ca. 640.000 kr. til brug for nye investeringskreditter. Afdelingen tilkendegav mundtligt overfor klageren, at man ville kræve en overdækning på minimum 25%, dengang svarende til 50.000 kr. på dette tidspunkt var engagementet overdækket med ca. 40%. I skrivelse af 10. september 1986 meddelte afdelingen klageren, at kravet om overskudsdækning ikke var overholdt, idet der for tiden manglede værdipapirer for ca. 30.000 kr. eller eventuelt en ekstraordinær nedbringelse af gælden. Såfremt aftalen om 25% overdækning skulle tages op til drøftelse, skulle klageren indlevere ajourført status pr. 30. august 1986, hvorefter man ville tage stilling til eventuelt bortfald af overskudssikkerhed.
På et møde i afdelingen den 24. september 1986 blev engagementet drøftet med klageren, og afdelingen efterkom klagerens ønske om ikke at foretage sig videre, hvorfor der ikke blev afleveret noget regnskab. Frem til januar 1988 var der jævnligt overtræk på engagementet, og den 26. januar 1988 underskrev klageren et tillæg til lånedokumentet, ifølge hvilket de månedlige låneydelser blev nedsat fra 4.100 kr. til 1.000 kr. Nedsættelsen var midlertidig, og det var i tillægget anført, at der senest den 1. august 1988 skulle træffes aftale om eventuel yderligere afvikling. Overdækningen udgjorde på dette tidspunkt 21%, og saldoen var på ca. 89.000 kr., hvorfor afdelingen tilkendegav, at man kunne acceptere en lavere overdækning.
Den 8. august 1988 afgav klageren salgsordre på sine pantsatte aktier i Baltica Holding til en limiteret kurs på 540. Kursen var denne dag 515.
Efter at overdækningen på kontoen havde været svingende i en periode, opsagde afdelingen på et møde den 17. august 1988 engagementet med klageren. Det aftaltes, at indfrielsen af engagementet kunne udskydes til den 19. september 1988, såfremt der senest den 23. august 1988 fandt en indbetaling sted på ca. 14.000 kr., der skulle fremskaffes ved salg af en aktiepost i Den Danske Bank.
Da klageren ikke indbetalte det aftalte beløb, solgte afdelingen uanset den limiterede salgskurs på 540 den 26. august 1988 klagerens pantsatte aktier i Baltica Holding til dagskursen, som var 508.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt ved indklagedes salg af hans aktier i Baltica Holding samt om, at indklagede tilpligtes at lade lånet løbe som aftalt til den 1. februar 1989.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at aftalen af 26. januar 1988 ikke ændrede på lånets løbetid, hvorfor lånet fortsat løb til den 1. februar 1989. Den af indklagede anførte overdækning er ikke korrekt, idet der under hele forløbet var rigelig overdækning på engagementet. Den 25. august 1988 ringede han endvidere privat til er. medarbejder i afdelingen og meddelte ham, at han nu havde faet overført det samlede engagement til andet pengeinstitut, hvorfor de pantsatte aktier ikke skulle realiseres. Denne medarbejder gav dog ikke beskeden videre, hvorfor indklagede den 26. august 1988 solgte omhandlede aktier til dagskurs 508, uanset at kursen steg til over 540 i slutningen af september måned.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at kravet om sikkerhedsmargen med en overdækning på 25% var begrundet med kursrisikoen og klagerens relativt beskedne indtjening samt den omstændighed, at klageren bevarede sit checkhæfte til kassekreditkontoen, som således udover at fungere som afkastkonto for sikkerhedsdepotet også skulle fungere som hans løbende konto. Der var derfor ikke tale om en sædvanlig investeringskredit, hvor kunden selv var afskåret fra at disponere over kreditten.
I 1987 førte man løbende kontrol med engagementet, da man jævnligt måtte rykke i anledning af overtræk; klageren underskrev derfor den 26. januar 1988 et tillæg til lånedokument, hvorved lånets løbetid blev ændret.
Indklagede havde endvidere tilkendegivet, at man som følge af kredittens misligholdelse ville skride til tvangsrealisation, og da den aftalte indbetaling ikke blev foretaget, var man berettiget til at sælge klagerens pantsatte aktier i Baltica Holding til dagskurs 508, uanset den limiterede salgskurs på 540.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af indklagede nævnte grunde kan der ikke gives klageren medhold i den nedlagte påstand om erstatning, og Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede, der som følge af klagerens misligholdelse af vilkårene for engagementet havde opsagt dette, at lade klagerens lån løbe videre.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.