Pantebrev, rykning ved omprioritering til 30-årige lån.
| Sagsnummer: | 561 /1992 |
| Dato: | 28-05-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rykning
Pantebreve - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Pantebrev, rykning ved omprioritering til 30-årige lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 21. marts 1991 ydede indklagedes Hørsholm afdeling klagerne et lån på 121.110,10 kr. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klagerne et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i klagernes faste ejendom.
I oktober 1991 modtog afdelingen en overførselsanmodning fra et andet pengeinstitut vedrørende klagernes engagement med undtagelse af klagernes lån. Overførslen blev effektueret den 15. oktober 1991. Ved skrivelse af samme dag til klagerne opsagde afdelingen lånet til fuld indfrielse pr. 15. januar 1992. Ved afdelingens skrivelse af 24. januar 1992 blev opsigelsen trukket tilbage.
I september 1992 rettede klagerne telefonisk henvendelse til afdelingen med henblik på at få forsynet ejerpantebrevet med en rykningspåtegning, idet klagerne ønskede at indfri 2 kreditforeningslån samt 2 private pantebreve i ejendommen ved optagelse af et nyt kreditforeningslån med en løbetid på 30 år. Kreditforeningslånenes restløbetid var henholdsvis ca. 8 år og ca. 18 år, og de private pantebreves restløbetid var henholdsvis ca. 11 år og ca. 8 år. Klagerne fremsendte en oversigt over ejendommens økonomi og klagernes nuværende og fremtidige budget. Indklagede afviste at lade ejerpantebrevet rykke for optagelsen af nyt kreditforeningslån.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at rykke for nyt kreditforeningspantebrev i forbindelse med omprioritering af ejendommen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at deres økonomi vil blive væsentligt forbedret i forbindelse med en omprioritering af ejendommen, ligesom det herefter vil være muligt at sælge ejendommen. Klagerne er af den opfattelse, at indklagede er forpligtet til at rykke i forbindelse med omprioriteringen.
Indklagede har anført, at det fremgår af realkreditlovens § 26, stk. 5, at lån kun kan ydes, hvis efterstående panthavere, der ikke er forpligtet til at respektere det nye lån, meddeler samtykke hertil. I hvilket omfang der består en sådan pligt, afgøres af tinglysningslovens § 40 og parternes aftale. Det følger af § 40, stk. 3, 1. pkt., at det i et efterfølgende pantebrev kan vedtages, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som en foranstående panteret afdrages. Af § 40, stk. 3, 2. pkt., følger, at der i så fald ikke kan vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller anden standsning i lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. Det er i teorien fast antaget, at bestemmelsen også finder anvendelse på en langsommere afvikling på forprioriteten end den oprindeligt aftalte. En efterstående panthaver er således kun pligtig at acceptere en omprioritering som den ønskede, hvis dette følger af en særlig rykningsklausul. I klagerens pantebrev er anført, at pantebrevet har oprykkende panteret, og pantebrevet er ikke forsynet med rykningsklausul. Som følge heraf er indklagede ikke forpligtet til at acceptere en omlægning af de foranstående prioriteter til 30- årige kreditforeningslån med deraf følgende langsommere afvikling.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede, er denne ikke forpligtet til at meddele samtykke til den af klagerne ønskede omprioritering af deres ejendom.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.