Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kode noteret andetsteds.

Sagsnummer: 461/1990
Dato: 06-03-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt-Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen
Klageemne: Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - ikke ansvar for tab
Ledetekst: Kode noteret andetsteds.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved et indbrudstyveri fra klagerens bolig søndag den 7. januar 1990 i tidsrummet mellem kl. 15.30 og 22.30 blev bl.a. klagerens dankort og den til kortet hørende PIN-kode stjålet. Klageren blev først opmærksom herpå, da han ved et bankbesøg fik forevist kortet, der var inddraget i en automat, efter at kontoen på indklagedes foranledning var spærret på grund af overtræk. Forinden kortet var inddraget, var det lykkedes gerningsmanden at hæve i alt 4.000 kr. på kortet henholdsvis den 8. og 9. januar 1990.

Klageren har vedrørende omstændighederne omkring tyveriet af kortet oplyst, at dankortet var anskaffet i forbindelse med tab af et ID-kort til hans checkkonto. Da sidstnævnte blev fundet dagen efter modtagelsen af dankortet, blev dankortet aldrig anvendt, men blev opbevaret i bunden af en skrivebordsskuffe. 2 meter derfra var koden til dankortet anbragt i et ringbind under afsnittet om bankpapirer.

Indklagede meddelte herefter klageren, at man fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt, hvorfor han selv måtte hæfte for det hævede beløb på i alt 4.000 kr.

Efter at klageren forgæves havde henvendt sig til sit forsikringsselskab med henblik på at få dækket tabet, indbragte klageren sagen for Ankenævnet for Forsikring, som ved kendelse af 15. oktober 1990 udtalte:

"Efter lov om betalingskort nr. 284 af 6. juni 1984 § 21 er en kortindehaver kun ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af betalingskortet, hvis kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed, eller har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, eller inden rimelig tid efter bortkomsten, eller kortet misbruges af nogen, som kortindehaver har overladt det til. Nævnet er af den opfattelse, at banken i den foreliggende situation ikke har noget retskrav mod klageren på dækning af tab ved tyvens brug af kortet.

Så længe banken ikke har opnået dom over klageren for beløbet, finder nævnet derfor i hvert fald ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække beløbet."

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 4.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ikke mener at have handlet groft uagtsomt i forbindelse med opbevaringen af dankort og kode.

Indklagede har anført, at opbevaring af dankort i en skrivebordsskuffe er et meget gængs opbevaringssted for kortindehavere, samt at indbrudstyve ofte leder efter værdier netop der. Hertil kommer, at placering af dankortet i bunden på skuffen ikke kan tillægges nogen beskyttende virkning, da der er tale om et meget afgrænset område. Koden har ved at være anbragt i kort afstand fra dankortet i et ringbind under et afsnit om bankpapirer - og ifølge det oplyste uden nogen form for camouflering - været let tilgængelig for tyven efter den umiddelbare tilegnelse af dankortet fra den uaflåste skrivebordsskuffe. Da betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, uanset sin ordlyd, også må omfatte grov uagtsomhed ved opbevaring af koden i forbindelse med dankortet, finder indklagede, at klageren har mistet dankortet ved grov uagtsomhed og således selv bør bære risikoen for det hævede beløb på 4.000 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed". Efter de foreliggende oplysninger findes det ikke godtgjort, at klageren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med tyveriet af hans dankort, der efter det oplyste var opbevaret i en skrivebordsskuffe på bopælen, der var aflåst på gerningstidspunktet. Klageren findes endvidere ikke - for så vidt et sådant forhold anses for omfattet af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, - at have handlet groft uagtsomt ved sin omgang med PIN-koden, der tillige var opbevaret på hans aflaste bopæl.

Som følge heraf


Indklagede bør inden 4 uger betale klageren 2.000 kr. med valør den 8. januar 1990 og 2.000 kr. med valør den 9. januar 1990. Klagegebyret tilbagebetales klageren.