Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr for påførsel af påtegning om transport til pantebrevsdebitor.

Sagsnummer: 87/2007
Dato: 30-08-2007
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Pantebreve - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Gebyr for påførsel af påtegning om transport til pantebrevsdebitor.
Indklagede: Finanshuset Farsø
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om en pantebrevskreditors adgang til at betinge påførsel af en transportpåtegning af pantebrev til debitor af betaling af gebyr.

Sagens omstændigheder.

Den 3. december 2004 udstedte klagerne et pantebrev på 285.000 kr. med pant i deres faste ejendom. Kreditor er indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut. Pantebrevets ydelse er på 8,4 % af hovedstolen, hvoraf 7,5 % p.a. af det til enhver tid skyldige beløb er rente, mens resten er afdrag. Pantebrevet kan af debitor opsiges med et varsel på 90 dage til kurs 102. Under særlige bestemmelser er det anført, at der ved ejerskifte erlægges et ejerskiftegebyr på 1 % af pantebrevets restgæld, dog minimum 500 kr. Ved omprioritering af ejendommen er kreditors gebyr for behandling af respekt- og rykningsanmodning m.v. p.t. 750 kr.

Den 3. september 2006 underskrev den ene af klagerne fuldmagt til finansieringsselskabet Ø, hvorefter Ø kunne indfri og modtage pantebrevet på 285.000 kr. Af fuldmagten fremgik samtidig, at pantebrevets rente skulle ændres til 7 % p.a.

Ved skrivelse af 14. september 2006 fra Ø til indklagede beregnede Ø indfrielsesbeløbet vedrørende pantebrevet til restgælden 279.439,27 kr. tillagt 2 % 5.588,79 kr., eller i alt 285.028,06 kr. Ø anførte, at det var forudsat, at det indfriede pantebrev blev fremsendt til Ø tillige med en vedlagt allonge i underskrevet stand.

Af allongen fremgår, pantebrevet med en restgæld på 279.439,27 kr. transporteres og overdrages til klagerne.

Ved skrivelse af 3. januar 2007 meddelte indklagede, at pantebrevets restgæld pr. 11. december på 279.439,28 kr. var indfriet til kurs 102 svarende til 285.028,06 kr. Såfremt klagerne ønskede pantebrevet tiltransporteret, var indklagedes gebyr herfor 1 % af restgælden eller 2.850,28 kr. Pantebrevet kunne til enhver tid udleveres i kvitteret stand.

Parternes påstande.

Klagerne har den 20. marts 2007 indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerne påstår indklagede tilpligtet at udlevere pantebrevet med transportpåtegning i form af en af indklagede underskrevet allonge til pantebrevet, principalt gebyrfrit, subsidiært mod betaling af et mindre gebyr end 2.850,28 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at det krævede gebyr er uhjemlet i aftalen mellem parterne.

Ved ejerskifte kan debitor pålægges et gebyr svarende til 1 % af restgælden på overtagelsesdagen. Det fremgår ikke, at der også ved indfrielse kan opkræves et tilsvarende gebyr, såfremt debitor ønsker pantebrevet tiltransporteret.

Indklagedes gebyr strider såvel mod almindelig aftaleretlige principper som mod god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1 og Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 1581.

Indklagedes praksis er en fravigelse af normal branchekutyme.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at et gebyr på 1 % af restgælden eller 2.850,28 kr. står i misforhold til det arbejde, som indklagede skal udføre i form af underskrift af allongen.

Såfremt de havde ønsket pantebrevet aflyst, har indklagede oplyst, at gebyret for en kvitteringspåtegning om aflysning af pantebrevet er 200 kr. Indklagedes arbejde i forbindelse med underskrift af en transportpåtegning og en kvitteringspåtegning er det samme, idet allongen i begge tilfælde fremsendes af den indfriende kreditor.

Det strider også mod aftaleretlige principper at kræve et variabelt gebyr afhængigt af restgælden på pantebrevet, hvor gebyret dækker et fast defineret stykke arbejde. Såfremt Ankenævnet måtte finde, at de bør betale det krævede gebyr, er konsekvensen, at de ud over at skulle betale gebyret vil skulle betale tinglysningsafgift på ny, hvilket kan forhindre dem i at vælge en gunstigere finansiering, hvis muligheden herfor opstår i pantebrevets løbetid.

Indklagede har anført, at kreditor i forbindelse med ekstraordinær indfrielse af pantebreve efter gældbrevslovens § 21 alene er forpligtet til at udlevere pantebrevet til debitor og kvittere det personlige gældsansvar.

Kreditor er ikke forpligtet til at underskrive andre påtegninger og således ikke forpligtet til at meddele en transport til hverken debitor eller tredjemand.

Ved anmodning om kreditors medvirken til at transportere pantebrevet er der tale om en ydelse, som kreditor ikke er forpligtet til. Gebyrsatsen for en sådan ydelse er derfor ikke indført i pantebrevet og fremgår heller ikke af indklagedes gebyrprisliste.

Indklagede kan herefter frit forlange betaling for det ekstraordinære arbejde, som debitor efterspørger.

Gebyret er fastsat ud fra to aspekter. Der skal for det første manuelt udfærdiges en speciel påtegning, der ikke er en standardformular i indklagedes system, ligesom der skal udfærdiges en speciel skrivelse til debitor, der forudsætter, at indklagede ved transport til debitor ikke kan ifalde ansvar, hvis debitor ikke omdanner pantebrevet til et ejerpantebrev, men i stedet videretransporterer det til en ny kreditor. For det andet anses en transportpåtegning som et salg af pantebrevet, da pantebrevet frit kan videretransporteres til ny kreditor. Herved bemærkes, at normale salgskurser for nævnte type pantebreve p.t. er på mellem 103 og 105.

Indklagedes gebyrkrav er således en kombination af et arbejdsvederlag for udført ikke aftalt ekstraarbejde kombineret med kompensation for salg af pantebrevet til debitor til en kurs, der ligger under markedsprisen.

Der synes ikke at være kutyme for, at pengeinstitutter gebyrfrit medvirker til transport af pantebreve til debitor. Indklagede bekendt udleverer flere pengeinstitutter kun indfriede pantebreve i kvitteret stand.

Der kan ikke ved kutyme og bestemmelser i Ankenævnet ændres på kreditors ret til alene at medvirke til påførsel af kvitteringspåtegning.

Tages klagen til følge, har indklagede ret til at nægte at underskrive en transportpåtegning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har indfriet pantebrevet til indklagede i overensstemmelse med pantebrevets opsigelsesbestemmelse, herunder om betaling af kurs 102, og efter gældsbrevslovens § 21, stk. 1, har de herefter krav på, at pantebrevet udleveres, og at indklagede på pantebrevet eller på en allonge til pantebrevet underskriver en kvittering for indfrielse.

Klagerne har anmodet om, at indklagede i stedet for at give en kvittering underskriver en allonge til pantebrevet om transport af dette til klagerne. Ankenævnet finder, at indklagede efter almindelige retsprincipper har pligt til at efterkomme denne anmodning, idet indklagede ikke har nogen saglig og loyal interesse i at modsætte sig denne afvigelse fra den lovbestemte pligt, jf. herved Gangsted-Rasmussen i U 1960 B s. 263 ff.

Ankenævnet finder endvidere, at et krav om, at en pantebrevsdebitor skal betale gebyr for indfrielse af restgælden i henhold til pantebrevet i hvert fald må forudsætte, at kravet har klar hjemmel i parternes aftale, og at dette gælder, hvad enten kreditor anmodes om at afgive kvittering eller anmodes om at afgive transportpåtegning. Det foreliggende pantebrev indeholder bestemmelser om, at der kræves gebyr ved ejerskifte og i forbindelse med behandling af rykningsanmodninger, men indeholder ingen bestemmelse om gebyr for kvitterings- eller transportpåtegninger.

Ankenævnet tager herefter klagernes principale påstand til følge som nedenfor bestemt.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden fire uger gebyrfrit underskrive allonge til det af klagerne til indklagede udstedte pantebrevet om transport af pantebrevet til klagerne og fremsende pantebrev og allonge til klagerne. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.