Afgørelse

Indsigelse mod hævning med Visa/dankort i pengeautomat. Kort ikke bortkommet.

Sagsnummer:	276/2019
Dato:	07-11-2019
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mikkel Prehn, Morten Bruun Pedersen, Poul Erik Jensen.
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:	Indsigelse mod hævning med Visa/dankort i pengeautomat. Kort ikke bortkommet.
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hævning med Visa/dankort i pengeautomat. Kort ikke bortkommet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde et Visa/dankort.

Den 9. juli 2019 kl. 2.20 blev kortet anvendt i en hæveautomat tilhørende pengeinstituttet P1 til en hævning på 2.000 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken har fremlagt en transaktionsliste fra Nets, hvoraf følgende transaktioner fremgik i perioden fra den 8. til den 10. juli 2019:

Dato og Klokkeslæt	Forretningsnavn	Beløb, kr.	Præsentation	Status
080719, Kl. 20.43	F1	225	Kontaktløs	Vedkendt
080719, Kl. 21.28	F2	42	Kontaktløs	Vedkendt
090719, Kl. 02.20	Hæveautomat, P1	2.000	Chip og pin	Gennemført Ikke vedkendt
090719, Kl. 02.28	Hæveautomat P2	2.000	Chip og pin	Afvist Over Max. beløb
090719, Kl. 08.23	F3	934		Afvist, Datavalidering fejl
090719, Kl. 14.46	F4	199	Kontaktløs	Vedkendt

Den 10. juli 2019 ringede klageren til banken og spærrede sit kort. Banken har oplyst, at klageren meddelte, at hun var blevet bekendt med hævningen på 2.000 kr.

Af transaktionslisten fremgik, at kortet forgæves blev forsøgt anvendt til transaktioner på 900 kr. og 140,18 kr. den 14. og 22. juli 2018 og til en transaktion på 188 kr. den 3. august 2019.

Den 15. juli 2019 modtog banken en af klageren udfyldt indsigelsesblanket. På blanketten angav klageren ved afkrydsning af en fortrykt tekst, at ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner”. Af blanketten fremgik, at klageren senest havde brugt kortet hos F1 den 8. juli 2019 ca. kl. 20.45, at kortet ikke havde været udlånt, og at ikke andre end klageren havde haft adgang til kortet. Den 16. juli 2019 afviste banken indsigelsen og opfordrede klageren til at anmelde sagen til politiet, hvis hun mente, at hun havde været udsat for svindel. I en meddelelse til banken af 17. juli 2019 fastholdt klageren indsigelsen og anførte:

”… Jeg er 100 % sikker på jeg ikke har brugt min kort den dag/nat/dato/tidspunkt. Der er heller ikke nogen der har/haft adgang til min kort og kender til min pin kode. Jeg vil derfor gerne vide lige præcis hvor pengene var hævede gerne en adresse. Hvordan det kan overhovedet lade sig gøre er meget mystisk og derfor vil jeg gerne vide hvad der er sket.”

Den 19. juli 2019 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Banken har oplyst, at overvågningsbillederne fra automaten på tidspunktet for den ikke vedkendte hævning er i behold.

Den 14. august 2019 anmeldte klageren sagen til politiet.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark skal tilbageføre den ikke vedkendte hævning.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun havde kortet i sin besiddelse på tidspunktet for den ikke vedkendte hævning, hvor hun befandt sig på sin privatadresse med sin kæreste, sin på søn 9 måneder, sin datter på 11 år og en veninde til datteren.

De sov på det pågældende tidspunkt. Ingen af dem forlod huset i perioden fra midnat til om morgenen.

Hun er helt uforstående overfor, hvordan beløbet kan være hævet uden kortets fysiske tilstedeværelse.

Hun ønsker klarhed over, hvordan kortet kan være brugt fysisk et andet sted, end hvor det befandt sig på tidspunkt for hævningen.

Der er tale om et kriminelt forhold.

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den ikke vedkendte transaktion blev korrekt registreret og bogført, ligesom den ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Transaktionen blev gennemført ved brug af chip og pinkode, som blev tastet korrekt i første forsøg.

Klageren har erklæret, at kortet var i hendes besiddelse på tidspunktet for den foretagne transaktion, og at ingen andre end hun kendte pinkoden til kortet. På baggrund heraf er det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om tredjemandsmisbrug.

Banken opfordrede flere gange klageren til at anmelde forholdet til politiet. Banken har kontaktet P1 og har sikret, at overvågningsbillederne fra tidspunktet, hvor transaktionen fandt sted, er blevet gemt, således at materialet kan indgå i en eventuel politiefterforskning. Hvis en eventuel politimæssig efterforskning afdækker, at der har været tale om tredjemandsmisbrug, vil banken på klagerens foranledning genvurdere sagen.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af om beløbet blev hævet af klageren, af en som klageren har bemyndiget eller af en uautoriseret tredjemand forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen, som bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at den ikke vedkendte transaktion er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf.  lov om betalinger § 93.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at den ikke vedkendte transaktion blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af korrekt pinkode i første forsøg.

Ankenævnet finder, at den fortrykte tekst: ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner” på indsigelsesblanketten må forstås således, at klageren ved afkrydsningen erklærede, at kortet ikke med hendes viden havde været bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 4.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Det bemærkes, at banken har bekræftet, at hvis en eventuel politimæssig efterforskning afdækker, at der har været tale om tredjemandsmisbrug, vil banken på klagerens foranledning genvurdere sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.