Fortolkning af aftale om indfrielse af kaution og opfyldelse af akkord.
| Sagsnummer: | 504 /1999 |
| Dato: | 28-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Mette Frøland, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
|
| Ledetekst: | Fortolkning af aftale om indfrielse af kaution og opfyldelse af akkord. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indfrielsen af en kaution og opfyldelsen af en akkordaftale.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
I september 1998 blev M's erhvervsengagement med indklagede opsagt til indfrielse. Engagementet var bl.a. sikret ved pant i virksomhedens ejendom og en kaution fra H begrænset til 150.000 kr.
For at kunne indfri H's kaution tilbød klagerne ved skrivelse af 18. oktober 1998 at sælge deres andel af et familieejet sommerhus.
Sommerhussalget kunne på grund af en intern samejekontrakt først effektueres i efteråret 1999.
Ved skrivelse af 19. oktober 1998 fastholdt indklagede indledningsvis, at H's selvskyldnerkaution uændret var på indtil 150.000 kr. Samtidig erklærede man sig indstillet på at afvente med betalingen indtil oktober 1999 på nærmere angivne betingelser, herunder bl.a. uigenkaldelig transport i salgsprovenuet.
Den 22. oktober 1998 underskrev parterne en "Aftale vedrørende betaling af selvskyldnerkaution vedr. [M]". Af aftalen fremgår:
"1) [H] og [M] opsiger deres fælles part i [navn] ejendommen [navn], beliggende [adresse] ifølge de på ejendommen hvilende servitutter til indfrielse med udgangen af oktober måned 1999.
[Indklagede] tilstilles senest ifølge ovenstående provenuet ved indfrielsen af sælgers part i ejendommen [......].
[Indklagede] har uigenkaldelig transport i provenuet for kr. 150.000,-
Opsigelsen fremsendes til [navne] som tilbageblivende adkomsthavere til [navn] ejendommen [navn] samme dag som nærværende aftale er modtaget fra [indklagede] i underskrevet kopi, pr. anbefalet post. [Indklagede] modtager uden ophold kopi af postkvittering for indlevering af ovennævnte brev.
Ved afsendelsen af opsigelsen og [indklagedes] modtagelse af kvittering for afsendelse er aftalen bindende og uigenkaldelig for begge parter."
Ved skrivelse af 7. juni 1999 til M bekræftede indklagede, at man kunne afgive saldokvittering mod betaling af 100.000 kr. senest den 1. juli 1999, 50.000 kr. senest den 1. august 1999 og 150.000 kr. "i løbet af august/september 1999, ved salg af andel i sommerhus".
M overstregede de 150.000 kr. og det anførte om at beløbet skulle betales i august/september 1999 ved salget af andelen i sommerhuset, idet han i stedet tilføjede "samt indfrielsesaftale af 22.10.1998 "Betaling af selvskyldnerkaution"". M returnerede den ændrede skrivelse til indklagede, idet skrivelsen endvidere var påført klagerens underskrift under påtegningen "Ovenstående accepteres 8.06.1999 efter telefonisk aftale med [medarbejder hos indklagede]".
Ved skrivelse af 9. juni 1999 til M bekræftede indklagede, at "kr. 150.000 til dækning af [H's] selvskyldnerkaution først betales i løbet af november 1999, når sommerhushandlen er på plads".
I oktober 1999 modtog indklagede i henhold til transporten 113.302,19 kr., som udgjorde provenuet af sommerhussalget. I forbindelse hermed rettede indklagede henvendelse til klagerne om betaling af yderligere 36.697,81 kr. til indfrielse af kautionen.
Klagerne gjorde indsigelse imod indklagedes krav om betaling ud over provenuet ved sommerhussalget.
På samme tid gennemførte klagerne et salg af en del af virksomhedens ejendom. Advokaten i handlen rettede henvendelse til indklagede med anmodning om aflysning af ejerpantebrevene i ejendommen.
Ved skrivelse af 20. oktober 1999 meddelte indklagede advokaten, at der ikke forelå nogen aftale om aflysning af ejerpantebrevene.
Ved skrivelse af 20. oktober 1999 til klagerne meddelte indklagede, at der ikke kunne gives saldokvittering, før der var indbetalt 150.000 kr. til dækning af kautionen. Vedrørende ejerpantebrevene fremgår:
"Såfremt der er sket et frasalg af noget jord, bedes dette oplyst, således at det solgte areal kan udgå af pantsætningen og problemet blive løst.
Vi skal i den anledning gøre opmærksom på, at der i den forbindelse skal ske en tinglysning, for hvilken der skal betales tinglysningsafgift på kr. 1.200 x 2 samt gebyr til [indklagede] på kr. 500 x 2, medmindre advokaten vil sørge for såvel påtegning som tinglysning."
Den 3. november 1999 indbetalte klagerne under protest 36.697,81 kr. til indklagede.
Ved skrivelse af 19. november 1999 bekræftede indklagede modtagelsen af 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af H's kaution.
Ved skrivelse af 2. december 1999 til indklagede bekræftede klagerne, at ejerpantebrevene i ejendommen skulle aflyses.
Aflysning af ejerpantebrevene fandt sted den 6. december 1999.
Parternes påstande.
Den 2. december 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale de 36.697,81 kr. og at refundere omkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at der den 22. oktober 1998 blev indgået en bindende og uigenkaldelig aftale om, at H's kaution skulle betales ved, at indklagede fik provenuet ved salget af deres anpart af sommerhuset.
Akkordaftalen med den af M påførte ændring og underskrift blev accepteret af indklagede ved skrivelsen af 9. juni 1999. Aftalen var opfyldt, da indklagede modtog provenuet af sommerhussalget, og indklagede var derfor forpligtet til straks at meddele saldokvittering og aflyse ejerpantebrevene.
Indklagedes krav om betaling af yderligere 36.697,81 kr. var uberettiget.
Det var i den givne situation uetisk og i strid med hæderlig forretningsskik at tilkendegive over for advokaten, at der ikke forelå en aftale vedrørende aflysning af pantet, og at forsøge at tilegne sig gebyr for tinglysning. Indklagede har herved uberettiget blokeret for refinansiering og frasalg af jord, hvorved de har lidt økonomisk tab.
Indklagede har anført, at man til stadighed har fastholdt kautionsforpligtelsen på 150.000 kr. Aftalen af 22. oktober 1998 vedrører alene den praktiske gennemførelse af betalingen med henblik på at afvente salget af sommerhuset. Dette fremgår tydeligt af skrivelsen af 19. oktober 1998.
På baggrund af M's korrektion af skrivelsen af 7. juni 1999 om betaling af kautionen, som ifølge skrivelsen skulle betales i løbet af august/september 1999 ved salg af andel i sommerhuset, rettede man henvendelse til M med bekræftelse på, at 150.000 kr. til dækning af H's kaution først skulle betales i løbet af november måned 1999, når sommerhushandlen var på plads.
Det bestrides, at man har handlet uetisk eller foretaget afpresning over for klagerne.
Klagerne blev forespurgt, om de ønskede ejerpantebrevene aflyst eller ønskede dem overført til anden ejendom. Umiddelbart efter klagernes meddelelse herom blev ejerpantebrevene fremsendt til aflysning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved indgåelsen af aftalen i oktober 1998 gav indklagede ikke afkald på kravet mod H om betaling af 150.000 kr. i henhold til kautionen. Aftalen vedrører alene en udskydelse af betalingen indtil klagernes anpart af sommerhuset var solgt. Der er heller ikke grundlag for at antage, at indklagede i forbindelse med indgåelsen af akkordaftalen med M i juni 1999 gav afkald på kautionskravet, hverken helt eller delvist.
Da indklagedes krav om betaling af yderligere 36.697,81 kr. i oktober 1999 således var berettiget både i henhold til aftalen med H i oktober 1998 og i henhold til aftalen med M af 7. juni 1999, finder Ankenævnet ikke, at indklagede udsatte klagerne for et utilbørligt pres ved at undlade at aflyse ejerpantebrevene, som lå til sikkerhed for engagementet, straks efter modtagelsen af provenuet af sommerhussalget.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at indklagede meddelte dette til advokaten i ejendomshandlen på dennes forespørgsel. I det omfang indklagede skulle forestå fornyet tinglysning af ejerpantebrevene, var indklagede endvidere berettiget til at opkræve omkostningerne herved hos klagerne, hvorfor der ikke er grundlag for at kritisere, at indklagede tog forbehold herfor.
For så vidt angår perioden fra den 3. november 1999, hvor de 36.697,81 kr. blev indbetalt, til den 6. december 1999, hvor ejerpantebrevene blev aflyst, lægger Ankenævnet til grund, at indklagede afventede klagernes stillingtagen til, om ejerpantebrevene skulle overføres til en anden ejendom. Det bemærkes, at klagerne ikke har dokumenteret, at de har lidt tab som følge af, at ejerpantebrevene ikke blev aflyst umiddelbart efter den 3. november 1999.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.