Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning.

Sagsnummer: 193/2002
Dato: 22-10-2002
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Christian Egeskov, Inge Frølich, Karen Frøsig, Ole Simonsen
Klageemne: Konto - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om erstatning.
Indklagede: Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om en erstatning og om, at indklagede ophører som bank.

Sagens omstændigheder.

I december 2001 oprettede klageren en konto hos indklagede.

Den 2. januar 2002 indgik klagerens pension på 10.323,11 kr. på kontoen. Samme dag hævede klageren 10.300 kr.

Ved skrivelse af 25. januar 2002 meddelte klageren, at hun ønskede at skifte pengeinstitut pr. den 1. februar 2002.

Den 31. januar 2002 indgik klagerens pension på 10.330 kr. på kontoen. Klageren hævede beløbet den følgende dag.

Den 6. februar 2002 opgjorde indklagede kontoen og fremsendte saldoen på 23,15 kr. efter tilskrivning af 4 øre i rente til klageren på check.

Den 19. april 2002 fremsendte klageren en skrivelse til indklagede. Af skrivelsen fremgår:

"Angående privatkundeforhold

Efter at have erfaret at tingene snakker, som kunde i jeres bank fra 01-01-03-02, finder jeg hermed anledning til, at bruge for klagesag mod jer, hvorfor her IKKE fandt en anmeldelse sted i stedet? Jeg venter et hurtigsvar."

Parternes påstande.

Den 6. maj 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning og at ophøre som bank.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at indklagede "lader tingene snakke", og at dette er "uforskammet uden først at tilspørge indehaveren".

Klageren har endvidere bl.a. henvist til "strækken sig i stolene", "sigende indvilgende blikke", at "det er dyrt", og at hun efterfølgende måtte benytte det lokale posthus.

Indklagede har anført, at man imødekom klagerens ønske om at oprette en konto, hvor hendes pension kunne indgå.

Klagerens meddelelse om, at hun ønskede at skifte bank blev modtaget den 28. januar 2002. Kontoen blev først opgjort den 6. februar 2002 med henblik på at sikre, at der ikke opstod problemer med klagerens pensionsoverførsel pr. 31. januar 2002.

Trods en nøje gennemlæsning af klagerens skrivelse af 19. april 2002 og klagen til Ankenævnet har man ikke været i stand til at finde ud af hvilke konkrete handlinger eller undladelser, der ligger til grund for klagen.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at der ikke er begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med håndteringen af kundeforholdet.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at der ikke foreligger en konkret formueretlig tvist.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens påstand om, at indklagede tilpligtes at ophøre som bank vedrører ikke en formueretlig tvist, som kan behandles af Ankenævnet, hvorfor denne del af klagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 1, stk. 1.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med klagerens kundeforhold omkring årsskiftet 2001/2002 har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Klagerens krav om erstatning tages derfor ikke til følge.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens påstand om, at indklagede tilpligtes at ophøre som bank.

Klagen tages i øvrigt ikke til følge.