Spørgsmål om rette kontohaver i forbindelse med bodeling.
| Sagsnummer: | 77/1994 |
| Dato: | 17-10-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Indlån - ægtefæller
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rette kontohaver i forbindelse med bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I november 1989 oprettedes i indklagedes Ølstykke afdeling en budgetkonto. Klagen vedrører, om alene klageren eller også dennes daværende samlever og senere ægtefælle kan anses for kontohaver.
Der er fremlagt et kontoblad, hvoraf alene klagerens CPR-nummer fremgår, men hvor såvel klagerens som ægtefællens (daværende) navne er påført; begges underskrifter fremgår af kontobladet. Parterne underskrev i samme forbindelse kontofuldmagt vedrørende kontoen, således at de hver for sig kunne disponere over kontoen. Som fuldmagtsgiver er begge anført, ligesom begge har underskrevet.
Indklagede har oplyst, at det beror på en fejl, at alene klagerens CPR-nummer blev benyttet ved skatteindberetningen.
I forbindelse med uoverensstemmelser mellem klageren og ægtefællen blev der medio september 1993 afholdt møde hos indklagede, hvor budgetkontoen blev drøftet. Ifølge indklagede blev det aftalt, at der fra 1. oktober 1993 kun skulle betales terminsydelser og ejendomsskatter fra budgetkontoen, og således at parterne fortsatte indbetalingerne på kontoen; blev dette ikke overholdt, ville indklagede opgøre kontoen og fordele indeståendet ligeligt. Klageren bestrider, at der på mødet blev omtalt sådanne konsekvenser.
Den 30. november 1993 tilbagekaldte ægtefællen sin overførsel for december måned til budgetkontoen. Indklagede har oplyst, at klageren orienteredes telefonisk herom, hvilket klageren bestrider.
Den 20. december 1993 tilbagekaldte klageren ægtefællens fuldmagt til at disponere over budgetkontoen. Ægtefællens advokat protesterede i skrivelse af 27. december 1993 over for afdelingen, idet han samtidig anmodede om, at kontoen enten blev spærret eller udbetalt med halvdelen til hver. Indklagede opgjorde herefter kontoen og udbetalte ægtefællen halvdelen eller 8.122,95 kr. Klagerens advokat protesterede herimod ved skrivelser af 4. januar 1994 til indklagede og ægtefællens advokat. Af skrivelsen til sidstnævnte fremgår, at klageren ønskede at overtage parternes ejendom som eneejer.
Klageren har oplyst, at han først i forbindelse med indgåelse af bodelingsoverenskomst i februar 1994 har modtaget beløbet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ialt 2.291,68 kr., som udgør inkassoomkostninger og rykkergebyr vedrørende kreditforeningsterminen pr. 11. december 1993, som ikke blev betalt grundet budgetkontoens deling.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han var indehaver af budgetkontoen, medens ægtefællen alene havde fuldmagt til at hæve. Det bestrides, at han ved mødet i september 1993 fik oplyst, at indklagede i tilfælde af uenighed ville lukke kontoen og dele indeståendet mellem parterne. Det burde have fremstået som tvivlsomt for indklagede, hvorledes kontoens rette tilhørsforhold var, og man burde derfor have sikret sig nærmere dokumentation herfor, f.eks. i form af bodelingsoverenskomst.
Indklagede har anført, at kontoen var en fælles konto, hvorfor tilbagekaldelse af den gensidige fuldmagt kun kunne finde sted ved enighed mellem parterne. Uanset aftalen herom indleverede klageren giroopkrævninger vedrørende andre udgifter end terminsudgifter og ejendomsskatter. Da man ikke ønskede at blive inddraget i konflikten mellem parterne, fandt man det mest hensigtsmæssigt at opgøre kontoen og fordele indeståendet mellem parterne. Herom var parterne blevet informeret i forbindelse med indgåelsen af aftalen om betaling af udgifter vedrørende huset alene.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at såvel klageren som dennes ægtefælle løbende foretog indbetalinger på budgetkontoen, og at denne navnlig blev anvendt til betaling af udgifter vedrørende en fast ejendom, som parterne ejede i sameje. På denne baggrund og efter det oplyste om den måde, på hvilken kontoen var blevet oprettet, findes indklagede at have været berettiget til at gå ud fra, at indeståendet på kontoen tilhørte parterne i forening, selv om man over for skattevæsenet alene havde anført klageren som ejer. Under de omstændigheder, som opstod i december 1993, findes indklagede herefter at have været berettiget til at opgøre kontoen og udbetale halvdelen til hver af parterne, og der er under disse omstændigheder ikke grundlag for at pålægge indklagede noget ansvar for, at terminsydelserne for december 1993 ikke blev betalt.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.