Afgørelse

Afvikling af gæld. Rentekompensation. Indsigelse mod gebyr for sagsbehandling m.m. i forbindelse med separation/skilsmisse

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører klagernes indsigelse mod sparekassens gebyr for sagsbehandling m.m. i forbindelse med klagernes separation/skilsmisse samt krav om rentekompensation på grund af manglende indfrielse af gæld som følge af mangelfuld rådgivning herom.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og K, er kunder i Broager Sparekasse, hvor de blandt andet har udlån og hver deres budgetkonto (-654 og -684). K har ligeledes en opsparingskonto (-874).

Den 3. marts 2009 optog M og K et 30-årigt boliglån på 433.000 kr. hos sparekassen.

Samme dato optog M og K et 10-årigt forbrugslån på 333.000 kr. hos sparekassen.

I slutningen af sommeren 2010 kontaktede K sparekassen og oplyste, at hun og M skulle separeres med henblik på skilsmisse. K oplyste, at hun ønskede at overtage parrets faste ejendom. Hun meddelte sparekassen, at hendes familie ville yde et lån, som kunne indfri halvdelen af parrets gæld i sparekassen, og at hun ønskede at blive frigivet som debitor.

Sparekassen har oplyst, at M og K’s fælles gæld på dette tidspunkt var 720.000 kr.

Efterfølgende blev der afholdt to møder og nogle telefoniske drøftelser med sparekassen.

I november 2010 fraflyttede K parrets fællesbolig.

Herefter kontaktede M sparekassen med henblik på rådgivning om økonomiske forhold fremadrettet.

I januar 2011 var M og K til møde i sparekassen, hvor en bankrådgiver og en filialdirektør deltog. Klagerne har oplyst, at de på mødet, der varede ca. 30 min., meddelte, at K flyttede tilbage til fællesboligen, og at M ville etablere sig i en lejelejlighed.

Klagerne har oplyst, at man på mødet indgik aftale med sparekassen om, at K skulle overtage et kreditforeningslån. Banklånet (boliglån og forbrugslån) som M og K havde optaget, skulle nedskrives med 400.000 kr. som K ville modtage som lån af sin familie. M skulle overtage restgælden, der på dette tidspunkt udgjorde ca. 290.000 kr.

Sparekassen har anført, at ved det første møde, hvor K og M var til stede, gjorde man tydeligt opmærksom på, at der ved endelig bodeling ville blive opkrævet et sagsgebyr. M og K accepterede dette. M og K bestrider dette.

Herefter blev der afholdt møder i sparekassen med M og K sammen samt hver for sig, hvor man blandt andet drøftede og udarbejdede beregninger vedrørende de økonomiske konsekvenser ved K’s overtagelse af ejendommen.

I december 2010 meddelte M sparekassen, at han ville modtage en større arv fra sin nyligt afdøde far.

Den 15. januar 2011 gav M sparekassen uigenkaldelig transport i sin arv efter sin far, hvorefter sparekassen "… [var] eneberettiget til at inkassere og kvittere for ethvert beløb, der tilkommer [M] i henhold til forannævnte arv."

Omkring 1. februar 2011 udarbejdede en advokat en bodelingsoverenskomst. I den forbindelse anbefalede sparekassen, at M og K fik en uvildig vurdering af deres faste ejendom.

Den 4. februar 2011 blev der indsat 400.000 kr. på K’s opsparingskonto (-874).

Den 23. maj 2011 orienterede sparekassen telefonisk M om, at hans arv var overført til sparekassen. Samtidig blev der aftalt et møde til den efterfølgende dag.

Ved nota af samme dato meddelte sparekassen M, at der blev hævet 3.000 kr. på hans konto (-654) vedrørende "gebyr for sagsbehandling i forbindelse med skilsmisse".

Samtidig blev der hævet et tilsvarende beløb på K’s konto (-684).

Den 24. maj 2011 om formiddagen kontaktede K sparekassen og rejste indsigelse mod betaling af gebyrer for i alt 6.000 kr.

Samme dag overførte K 372.500 kr. til sparekassen.

Samme dato var K og M til møde i sparekassen vedrørende nedskrivning af M’s andel af lånet, hvorefter restgælden androg 150.000 kr.

Samtidig optog M et forbrugslån på 150.000 kr. hos sparekassen.

Den 28. maj 2011 sendte M og K et brev til sparekassen. De klagede over sparekassens rådgivning og sagsbehandling i forbindelse med drøftelse af deres økonomi ved den forestående separation/skilsmisse.

Den 15. juni 2011 besvarede sparekassen klagernes brev. Af sparekassens brev fremgår:

"…

Indledningsvis kan vi sige, at der i en hver sag vil være en konkret vurdering af sagens omfang og antal møder inden et evt. gebyr fastsættes. I dette tilfælde har sagen strakt sig over 10 måneder, med flere møder både enkeltvis og fællesmøder, og derudover den efterfølgende sagsbehandling møderne måtte foranledige. Det tager vi os naturligvis betalt for.

…

I sommeren/efteråret 2010 blev der holdt flere møder/samtaler med [K] … I denne periode beregnede vi de økonomiske konsekvenser både ved salg og [K’s] overtagelse af huset, og vi forsøgte flere gange ad forskellige kanaler at få [M] i tale.

[K] bad os tage med i beregningen, at hun ville få/låne kr. 400.000,- af hendes familie, og vi talte om hvorledes dette skulle foregå. Det var af største vigtighed for [K] og hendes familie, at hun ved indbetaling af dette beløb kunne frigøres som debitor for den øvrige gæld i Sparekassen, det ville i givet fald kræve at der blev udarbejdet nye lånedokumenter, og måtte under alle omstændigheder afvente den endelige bodeling. På dette tidspunkt vidste ingen, at [M] senere ville modtage en arv.

… og der med en advokats mellemkomst blev udarbejdet en bodeling, kunne vi beregne de endelige økonomiske konsekvenser for [K’s] overtagelse af huset. Vi gør opmærksom på at vi vil beregne et sagsgebyr når bodelingen i forhold til os kan afsluttes.

…

Da der senere i forløbet bliver klarhed over arvens reelle størrelse og vilkår, udtager vi transport i arven for på den måde at beskytte arven til indfrielse af [M’s] gældsandel i tilfælde af personlig konkurs eller dødsfald.

Da [K] i februar indsatte de kr. 400.000,- forventede alle parter … at udbetaling af [M’s] arv var nært forestående. På den baggrund anbefalede vi [K] at vente med at indfri sin del af fælleslånet, da det ikke ville frigøre hende som debitor.

Vi har jævnligt over de næste uger talt med [K] om delindfrielse af den fælles gæld, og vores anbefaling ændrede sig ikke i den periode, da beskeden ved hver opfølgning var, at udbetalingen til [M] var nært forestående.

Set i bagklogskabens lys, når vi i dag ved at "nært forestående" var over 2 måneder, havde vi anbefalet anderledes i februar. Så ville vi have delt lånet på det tidspunkt, men det er jo altid nemt bagefter.

…

Vi har undervejs i sagen opsummeret gebyret således at der ikke kom gebyrer før sagen var færdigbehandlet. Nævnte priser er iflg. vores prisliste som fremgår af vores hjemmeside …

"…

…"

Fra Broager Sparekasse mener vi at sagen er behandlet korrekt og at der, som sagen er skredet frem, er givet den rådgivning som der kunne gives i de pågældende situationer.

…"

Den 23. juni 2011 sendte M og K et brev til sparekassen, hvori de fastholdt deres indsigelse mod blandt andet gebyrerne.

Den 21. juli 2011 fastholdt sparekassen sit standpunkt og foreslog klagerne et møde.

Ved brev af 9. august 2011 meddelte M og K sparekassen, at de ville klage til Pengeinstitutankenævnet.

Parternes påstande

Den 7. september 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Broager Sparekasse skal tilbagebetale "renter, der unødigt er påløbet grundet bankens fejlbehandling" og gebyr for hver af klagerne på 3.000 kr.

Broager Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken ydede fejlagtig rådgivning i forbindelse med K’s afvikling af gæld og M’s overtagelse heraf.

Under mødet i sparekassen i november 2010 blev det aftalt, at når K indbetalte 400.000 kr., skulle lånet nedskrives. Der ville herefter være en rentebesparelse. For at sikre K, skulle M overtage restgælden på ca. 290.000 kr., og K skulle frigøres. M oplyste sparekassen om, at han ventede en arv på ca. 300.000 kr., som ville betyde, at han kunne foretage en væsentlig nedskrivning af restgælden.

Sparekassen afviste M’s anmodning om at finansiere blandt andet indskud til en lejelejlighed til overtagelse pr. 1. november 2011. Sparekassen meddelte, at det måtte vente, indtil sagen var afsluttet. På det tidspunkt havde han hverken behov for lån eller overtræk, da beløbet allerede var til disposition på hans konto.

Sparekassen rykkede for blandt andet bodelingsdokumenterne, som man påstod aldrig at have modtaget. K afleverede dokumenterne igen og kopi af skødet, hvoraf fremgår, at K var eneejer af deres tidligere fællesbolig.

Da ca. 400.000 kr. indgik til sparekassen fra K’s konto, ville sparekassen ikke nedskrive gælden. Rådgiveren mente, at der skulle udarbejdes en opdeling, således at de kunne "komme videre". K meddelte rådgiveren, at fordelingen fremgik af bodelingen. Rådgiveren svarede: "Nå! Det har jeg ikke læst igennem."

Da de kontrollerede deres netbank den 23. maj 2011, opdagede de, at der samme dag var hævet 3.000 kr. på hver af deres budgetkonti. Sparekassen var ikke berettiget til at hæve gebyrerne uden forudgående aftale/samtykke. Gebyrerne blev opkrævet for almindelig bankrådgivning.

På K’s forespørgsel oplyste rådgiveren, at gebyrerne på i alt 6.000 kr. var betaling for sagsbehandling i forbindelse med budgetomlægning og diverse møder, herunder en timesats på 875 kr., hvilket hun påstod, at de fik oplyst ved sagens start. Rådgiveren ændrede senere forklaring til, at gebyret var for afholdte møder.

Da de påtalte over for filialdirektøren, at aftalen om en nedskrivning af K’s gæld med 400.000 kr. ikke blev holdt, svarede han, at det var for at sikre K, hvilket hun aldrig har indvilliget i. Da de sagde, at hvis de havde fået dette oplyst, havde de nok valgt at omlægge lånet og få advokatrådgivning, svarede filialdirektøren: "Så havde I bare skullet betale 1200,- i timen, og … i øvrigt kunne I have set Broager Sparekasses takster på bankens hjemmeside."

Broager Sparekasse har anført, at banken ikke ydede fejlagtig rådgivning i forbindelse med K’s afvikling af gæld og M’s gældsovertagelse.

Da K i sensommeren 2010 meddelte sparekassen, at hun gerne ville overtage ejendommen, gjorde hun det klart, at det var vigtigt for familien, at hun blev frigivet som debitor, når det lån familien ville yde hende, blev givet til indfrielse af hendes andel af den samlede gæld. Det krævede, at banken udarbejdede nye lånedokumenter, ligesom banken måtte afvente, at bodelingen blev afsluttet.

Da K indsatte 400.000 kr. på sin opsparingskonto, forventede alle, at M’s arv var nært forestående. På denne baggrund anbefalede sparekassen K at vente med at indfri sin del af fælles lånet, da en indfrielse ikke ville frigøre hende for resthæftelsen.

Sparekassen gjorde på første møde, hvor M og K var til stede, opmærksom på, at der ved endt bodeling ville blive opkrævet et sagsgebyr. M og K accepterede dette.

Sparekassen var berettiget til at opkræve et gebyr på 3.000 kr. for hver af klagerne i forbindelse med sparekassens drøftelser og sagsbehandling vedrørende M og K’s økonomi i forbindelse med en separation.

Sparekassen har hjemmel til at opkræve gebyrerne, der ikke var urimelige. Gebyrerne fremgår af sparekassens prisliste, som er lagt ud på sparekassens hjemmeside, som er fremlagt under sagen.

Ankenævnets bemærkninger

I slutningen af sommeren 2010 kontaktede K Broager Sparekasse og orienterede om, at hun og M skulle separeres. Hun oplyste banken om, at hendes familie ville yde hende et lån på ca. 400.000 kr., som hun ønskede at anvende til at nedskrive på gælden vedrørende parrets fællesbolig. K skulle herefter frigøres som debitor på lånet og overtage ejendommen. M skulle overtage restgælden på banklånet.

I december 2010 meddelte M sparekassen, at han ville modtage en større arv. I januar 2011 gav M sparekassen uigenkaldelig transport i arven. Omkring 1. februar 2011 forelå en bodelingsoverenskomst. Den 4. februar 2011 blev der indsat 400.000 kr. på K’s opsparingskonto (-874). På dette tidspunkt forventede man, at M’s udbetaling af arv var nært forestående. Sparekassen har oplyst, at man på denne baggrund anbefalede K at vente med at indfri sin del af fælles lånet, da en indfrielse ikke ville frigøre hende som debitor.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at sparekassen begik fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klagerne i forbindelse med K’s afvikling af gælden og overtagelse af den fælles ejendom samt M’s overtagelse af restgælden.

Sparekassen har anført, at man ved det første møde, hvor K og M var til stede, gjorde opmærksom på, at der ved endelig bodeling ville blive opkrævet et sagsgebyr. M og K accepterede dette. M og K bestrider sparekassens udsagn. Ifølge banken er gebyret opkrævet til dækning af bankens sagsbehandling i forbindelse med M og K’s separation/skilsmisse.

Ankenævnet finder, at sparekassen på den anførte baggrund alene har været berettiget til at opkræve gebyr for de prisfastsatte ydelser på i alt 4.250 kr. Sparekassen har således ikke godtgjort, at klagerne var informeret om, at der tillige ville blive opkrævet et sagsgebyr opgjort efter anvendt tid, og klagerne havde accepteret dette. Der gives derfor klagerne medhold for så vidt angår tilbagebetaling af 2 x 875 kr. eller i alt 1.750 kr.

Ankenævnets afgørelse

Broager Sparekasse skal inden 30 dage betale klagerne 1.750 kr. med valør fra 23. maj 2011.

Klagerne får klagegebyret tilbage.