Fejlagtigt beregnet låneydelse.
| Sagsnummer: | 75 /1989 |
| Dato: | 09-06-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
|
| Ledetekst: | Fejlagtigt beregnet låneydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I april 1983 ydede indklagedes Vejlevej afdeling klageren og dennes hustru et lån på 30.000 kr., som skulle afvikles med en halvårlig ydelse på 3.525 kr. hver 30. juni og 31. december, første gang den 31. december 1983, idet der den 30. juni 1983 kun skulle betales rente.
Ved en fejltagelse fra indklagedes side blev lånets tilbagebetalingsvilkår registreret således, at debitorerne i perioden til den 31. december 1985 alene blev opkrævet renter og ikke afdrag. I november 1988 henvendte klageren sig til afdelingen for at få oplyst restgældens størrelse. I denne forbindelse blev klageren opmærksom på, at der frem til 31. december 1985 ikke var betalt afdrag på lånet, hvorfor restgælden var større end forventet.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at afstå fra at forrente lånet i resten af tilbagebetalingsperioden.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at de fra indklagede fremsendte kontoudtog var så uoverskuelige, at det var umuligt for uindviede at konstatere, hvor meget af de betalte ydelser der var renter, og hvor meget der var afdrag. Indklagede burde ved oprettelsen af lånet have konstateret, at dette ikke med de indkodede ydelser kunne tilbagebetales på den stipulerede løbetid på 8 år, idet EDB-systemet automatisk udregner løbetiden, når hovedstol, ydelse og rentesats er kendt. De debiterede ydelser var ganske vist mindre end aftalt, men da renten faldt efter optagelsen af lånet, antog han, at ydelsen var korrekt. Da han havde konstateret, at den første ydelse var korrekt, antog han, at lånet var registeret korrekt. Han har hverken ønsket eller haft behov for den øgede likviditet, som fejlen har givet, og ydelserne er debiteret hans budgetkonto, fra hvilken han aldrig hæver til forbrug.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klageren selv på et langt tidligere tidspunkt burde have konstateret fejlen og derefter have rettet henvendelse til afdelingen. Klageren har fra 1983 modtaget kontooversigter pr. 31. december og kunne via disse konstatere den manglende nedbringelse af lånet. Klageren har endvidere haft mulighed for at reagere på grundlag af de betalingsoversigter, der er udsendt ved hver terminsbetaling, og som indeholder specifikation af ydelses-, rente-, afdrags- og restgældsbeløbet.
Klageren har endvidere på grund af den forlængede afviklingsperiode for lånet haft en forøget likviditet til disposition.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de konto- og betalingsoversigter, som klageren modtog pr. 31. december 1984 og 30. juni og 31. december 1985, fremgår, at de opkrævede terminsydelser udgør 2.550 kr. pr. termin, og at lånet ikke blev nedbragt. Klageren burde derfor selv have rettet henvendelse til indklagede for at få berigtiget dette forhold. Allerede af denne grund er der ikke grundlag for at tilkende klageren erstatning som følge af den begåede fejl eller for at tage hans påstand til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.