Dobbeltindfrielse. Kursfastsættelse. Omkostninger.
| Sagsnummer: | 20412039 /2004 |
| Dato: | 26-04-2005 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Grit Munk, Bent Olufsen, Per Englyst og Steen jul Petersen |
| Klageemne: |
Omkostninger - indfrielse
Kurs - fastsættelse Indfrielse - metode |
| Ledetekst: | Dobbeltindfrielse. Kursfastsættelse. Omkostninger. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
Klageren afhændede i efteråret 2002 den omhandlede ejendom med overtagelsesdag den 1. april 2003. I ejendommen indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. Klageren indgik den 3. januar 2003 en aftale med realkreditinstituttet om låneindfrielser, hvorefter instituttet blev bemyndiget til at indfri lånet på den måde, instituttet fandt mest hensigtsmæssig. Aftalen indeholdt ingen dato for indfrielsen. Med håndskrift var det på aftalen tilføjet, at indfrielsen skulle afvente en bedre indfrielseskurs, og at klageren ville kontakte realkreditinstituttet, når der skulle kurssikres. Klageren indgik den 17. januar 2003 en kurskontrakt med sit pengeinstitut, som han tidligere havde været i dialog med om kurssikring, vedrørende den samme indfrielse. Realkreditinstituttet gennemførte pr. 1. april 2003 indfrielsen af klagerens lån. Efterfølgende gjorde klageren et krav gældende mod realkreditinstituttet for omkostninger ved ”dobbeltindfrielsen”, idet han fandt, at realkreditinstituttet havde været uberettiget til at foretage indfrielse, uden hans konkrete accept. Realkreditinstituttet afviste kravet med henvisning til, at instituttet, der ikke havde kendskab til kurskontrakten, havde gennemført indfrielsen i overensstemmelse med den indgåede indfrielsesaftale.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning 24.808 kr. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt, at realkreditinstituttet i henhold til indfrielsesaftalen umiddelbart var både forpligtet og berettiget til at foretage indfrielsen senest på overtagelsesdagen den 1. april 2004, og at der derfor ikke var grundlag for at pålægge realkreditinstituttet et erstatningsansvar. Nævnet bemærkede videre, at indfrielsen af lånet kunne være foretaget af realkreditinstituttet med respekt af kurskontrakten, hvis realkreditinstituttet havde haft kendskab til denne. Det ville efter Nævnets opfattelse have været i overensstemmelse med god realkreditinstitutpraksis, at realkreditinstituttet som følge af den manglende datoangivelse for indfrielsen og de håndskrevne bemærkninger om kursfastsættelsen havde kontaktet klageren forud for indfrielsen. På den anden side burde klageren have kontaktet realkreditinstituttet efter indgåelsen af kurskontrakten. Som følge af realkreditinstituttets behandling af indfrielsessagen blev instituttet tilpligtet at tilbagebetale klageren det oppebårne vederlag på 3.581 kr.
Byretsdom af 21.07.2006, der stadfæster Nævnets af