Hævninger på bog med mærke foretaget af 16-årigt barnebarn. Mærket i første omgang stavet forkert.
| Sagsnummer: | 673 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Bog - frigørende udbetaling
|
| Ledetekst: | Hævninger på bog med mærke foretaget af 16-årigt barnebarn. Mærket i første omgang stavet forkert. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I perioden 19. maj til 12. august 1993 udbetaltes følgende beløb fra klagerens konto hos indklagede:
19. maj | 13.000 kr. |
Kontoens saldo udgjorde herefter 10,08 kr.
Hævningerne blev foretaget af klagerens da 16-årige barnebarn, der fremviste den til kontoen tilhørende bog og oplyste det til kontoen knyttede mærke og kontohavers navn.
Indklagede har oplyst, at kontoen blev oprettet den 12. november 1980, og at bankbøger udstedt af indklagede i hvert fald fra 1978 var forsynet med påtegning om, at udbetaling kan ske til ihændehaver.
Af mærkebilag vedrørende hævningen den 19. maj 1993 fremgår, at mærket først er anført som "ÅAsse", hvilket er overstreget, hvorefter der er anført "Åse".
Kontoen var oprettet i indklagedes Nørre afdeling. De første tre hævninger blev foretaget i indklagedes afdeling på Hans Knudsens Plads, mens de tre sidste hævninger er foretaget i indklagedes Lyngbyvej afdeling.
Klageren har fremlagt en lægeattest, hvoraf fremgår, at hun er født i 1920, og at hun i januar 1994 og det forudgående halve år var dement i en sådan grad, at udenforstående ville kunne observere hendes svagelige tilstand.
Klageren har ved advokat indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 38.800 kr.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at barnebarnet, der i 1993 var 16 år, ikke på noget tidspunkt havde fået fuldmagt til at hæve beløb på hendes konto. Udbetalingerne til barnebarnet skete ikke med frigørende virkning for indklagede, der ikke har vist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med hævningerne. Kontoen blev brugt til opsparing, hvorfor der kun blev foretaget hævninger i ubetydeligt omfang. Alle hidtidige hævninger er foretaget af hende personligt. Indklagede var bekendt med, at barnebarnet var umyndig, og at hun selv var betydeligt svækket af alderdom. Ifølge barnebarnets egen forklaring havde han ved henvendelsen til kassen den 19. maj 1993 angivet et forkert mærke. Rettelsen af mærket skete ved kassen i forbindelse med udbetalingen. De nævnte omstændigheder burde have givet indklagede anledning til at afkræve barnebarnet dokumentation for, at han var berettiget til at hæve det betydelige beløb på kontoen, hvilket tillige burde have hindret de efterfølgende udbetalinger.
Indklagede har anført, at barnebarnet ved hævningen den 19. maj 1993 kendte mærket "Åse". Han rettede mærket, som var forkert stavet. Sådanne rettelser forekommer hyppigt, og hævebilaget gav - selv om det først måtte være blevet rettet ved kassen - ikke i sig selv anledning til at betvivle, at barnebarnet var berettiget til at hæve på kontoen. Uanset at han faktisk kun var 16 år, var det ikke kendeligt for de ekspederende medarbejdere, at han var umyndig. Umyndighed er i øvrigt ikke afgørende for, hvorvidt en udbetaling er sket med frigørende virkning. Klageren var ikke et kendt ansigt i de afdelinger, hvor udbetalingerne fandt sted. De medarbejdere, der foretog ekspeditionerne, var således ikke bekendt med hendes helbredsmæssige tilstand. Hævningerne er alle af en størrelsesorden, som er almindeligt forekommende i daglige kasseekspeditioner. Selv om indklagede ikke måtte være frigjort ved den første udbetaling, kan dette ikke medføre, at indklagede ikke er frigjort ved de følgende udbetalinger.
Ankenævnets bemærkninger:
To medlemmer - Peter Blok og Ole Just - udtaler:
Vi lægger som ubestridt til grund, at klagerens da 16-årige barnebarn ikke af klageren var bemyndiget til at foretage de omhandlede hævninger.
Det fremgår af mærkebilaget vedrørende hævningen den 19. maj 1993, at barnebarnet i første omgang havde stavet det til kontoen knyttede mærke forkert, idet det var angivet som "ÅAsse" i stedet for "Åse". Dette forhold burde - uanset de nærmere omstændigheder omkring rettelsen af mærket - have skærpet den ekspederende medarbejders opmærksomhed. Når endvidere henses til, at det umiddelbart fremgik, at den mødende ikke selv var kontohaver, til den mødendes unge alder samt til størrelsen af det beløb, han ønskede at hæve - 13.000 kr. - finder vi, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at indklagedes medarbejder burde have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på bogen, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. pkt. Indklagede er derfor ikke frigjort ved denne udbetaling.
Vi finder, at indklagede under de beskrevne omstændigheder yderligere burde have spærret kontoen og rettet henvendelse til klageren om forholdet. Allerede som følge af, at dette ikke skete, finder vi, at indklagede heller ikke er frigjort ved de efterfølgende udbetalinger.
Vi stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
Et medlem - Bjarne Lau Pedersen - udtaler:
Det må lægges til grund, at barnebarnet ved de omhandlede hævninger var i besiddelse af såvel bankbog som det mærke, som klageren havde tilknyttet kontoen.
Den omstændighed, at mærket ikke ved første hævning var stavet korrekt, kan, når det dog må antages, at mærket "Åse" var kendt af barnebarnet, ikke i sig selv bevirke, at den ekspederende medarbejder skulle fatte mistanke til den mødendes adgang til at hæve på kontoen.
Indklagede har derfor efter gældsbrevslovens § 33 stk. 1, 2. punktum kunne udbetale med frigørende virkning til barnebarnet, medmindre andre forhold kunne medføre, at indklagede burde have fattet mistanke til, at den mødende ikke var berettiget til at hæve på kontoen.
Jeg finder ikke, at der hverken ved den første eller ved de efterfølgende hævninger, der blev foretaget over en periode på ca. 3 måneder og med beløb, der ikke kan anses for usædvanlige, forelå sådanne omstændigheder, at indklagedes medarbejdere burde have afkrævet den mødende bevis for hans ret til at hæve på kontoen, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2, 2. punktum. Det bemærkes herved, at klageren selv kunne have forhindret, i hvert fald en del af de uretmæssige hævninger, hvis der var blevet reageret over for indklagede.
Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale i alt 38.800 kr. ved kreditering af hendes konto med 13.000 kr. med valør den 19. maj 1993, 5.800 kr. med valør den 11. juni 1993, 8.000 kr. med valør den 30. juni 1993, 8.000 kr. med valør den 22. juli 1993 og 4.000 kr. med valør den 12. august 1993. Klagegebyret tilbagebetales klageren.