Afgørelse

Krav om erstatning begrundet i spørgsmål vedrørende en garanti og overførsel af engagement til andet pengeinstitut

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav mod Nykredit Bank begrundet i spørgsmål vedrørende en garanti og overførsel af hans engagement til et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Forstædernes Bank, nu Nykredit Bank.

Den 24. juli 2006 udstedte banken på foranledning af klageren en anfordringsgaranti på 1.997.000 kr. til en entreprenør. Garantien blev stillet til sikkerhed for en aftale af 29. juni 2006 mellem klageren og entreprenøren om en om- og tilbygning af klagerens ejendom, der skulle begynde den 1. oktober 2006, og forventedes afsluttet den 1. maj 2007. Garantien var gyldig til den 1. august 2007. Banken stillede garantien uden beregning af garantiprovision. Af den fortrykte tekst i garantierklæringen fremgår bl.a.:

"…

Krav i henhold til garantien må være pengeinstituttet skriftligt i hænde inden ovennævnte garantiudløb, idet garantien i modsat fald er bortfaldet.
…

Efter garantiens bortfald bedes denne garantierklæring returneret til pengeinstituttet. Uanset originalgarantiens manglende returnering til pengeinstituttet kan der efter garantiens bortfald ikke gøres rettigheder gældende.

…"

Klageren har oplyst, at han i forlængelse af garantiens udløb den 1. august 2007 anmodede banken om at overføre hans engagement til et andet pengeinstitut. Banken afslog dette med henvisning til, at banken ikke havde modtaget garantidokumentet i kvitteret stand fra entreprenøren. Banken har bestridt, at man skulle have afslået at overføre klagerens engagement eller i øvrigt at frigøre klagerens indeståender i banken. Banken har alene afslået at frigøre klageren for hans eventuelle hæftelse for garantien, så længe entreprenøren fastholdt garantien over for banken.

Den 4. januar 2008 blev der afholdt afleveringsforretning på byggeriet.

Efter det oplyste sendte entreprenøren den 11. januar 2008 en slutafregning på 199.076,25 kr. til klageren. Klageren betalte den 18. januar 2008 181.575 kr. til entreprenøren. På grund af differencen afslog entreprenøren at frigive garantien.

Med henblik på at formå entreprenøren til at frigive garantien og udlevere dokumentet indgik klageren og banken i sommeren 2008 en aftale om, at banken med virkning fra den 21. januar 2008, hvor frigivelse efter parternes opfattelse burde være sket, skulle opkræve garantiprovision på 3,5 % om året.

Den 27. november 2008 blev garantien nedskrevet til 100.000 kr.

Efter det oplyste udleverede entreprenøren den 10. februar 2009 garantidokumentet til banken.

Ved byretsdom af 20. marts 2009 i klagerens sag mod entreprenøren blev det bl.a. fastslået, at entreprenøren uretmæssigt havde tilbageholdt garantien efter dennes udløb, og at klageren herved var blevet påført et tab svarende til garantiprovision for perioden 21. januar-10. februar 2009 på i alt 59.898,80 kr. Da klageren samtidig skulle betale 12.712,50 kr. til entreprenøren, blev resultatet, at entreprenøren blev dømt til at frigive den originale anfordringsgaranti og at betale differencebeløbet på 47.186,30 kr. (59.898,80 kr. ÷ 12.712,50 kr.).

Entreprenøren ankede sagen til Østre Landsret. Ifølge dom af den 4. februar 2010 havde klageren ikke krav på at få garantien frigivet, før entreprenørens tilgodehavende var betalt. Entreprenøren var derfor ikke erstatningsansvarlig for beløbet på 59.898,80 kr. vedrørende garantiprovision. Resultatet blev derfor, at klageren skulle betale beløbet på 12.712,50 kr. til entreprenøren.

Klageren ankede sagen til Højesteret, som ved dom afsagt den 9. august 2011 stadfæstede landsrettens dom. Højesteret udtalte bl.a., at entreprenøren, der havde yderligere krav på betaling, ikke havde pligt til at give afkald på en eventuel beskyttelse efter garantien. Der var ikke knyttet særlige retsvirkninger til besiddelsen af den skriftlige garantierklæring, og der påhvilede ikke entreprenøren nogen pligt til at tilbagelevere denne.

Ved brev af 18. november 2011 til banken rejste klageren krav om erstatning for sagsomkostninger på i alt 128.995,09 kr. og garantiprovision på 59.898,80 kr. begge beløb med tillæg af renter på 3,5 % om året.

Ved brev af 27. januar 2012 accepterede banken at betale beløbet på 59.898,80 kr. vedrørende garantiprovision til klageren.

Parternes påstande

Den 7. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nykredit Bank skal betale 128.995,09 kr. med tillæg af renter 3,5 % om året og samme rente af det betalte beløb på 59.898,80 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken for at overføre hans engagement til et andet pengeinstitut uberettiget stillede en betingelse om, at garantien blev modtaget i kvitteret stand fra entreprenøren. Garantien var udløbet, og der var ifølge garantiteksten, som banken var bundet af, ikke nogen pligt for entreprenøren til at returnere den originale garantierklæring. Dette er nu fastslået af Højesteret.

Bankens manglende frigivelse af hans indeståender var den primære årsag til de efterfølgende retssager, hvorved han blev påført betydelige omkostninger. Hvis sagen alene drejede sig om entreprenørens eventuelle tilgodehavende, kunne han have afventet et eventuelt sagsanlæg fra entreprenøren herom.

Det bestrides, at han som anført af banken skulle have formuleret teksten i bankgarantien. Han indsatte alene en udløbsdato i bankens standardaftale, hvis formulering var afgørende for udfaldet af retssagerne.

Nykredit Bank har anført, at banken ikke har nægtet klageren at overføre hans engagement eller indeståender til et andet pengeinstitut. Banken har alene fastholdt klagerens hæftelse for garantien.

Entreprenøren nægtede både i august 2007 og i januar 2008 at udlevere og frigive garantien med henvisning til, at det aftalte beløb ikke var betalt. Selvom udløbsdatoen var passeret var banken derfor nødsaget til at tage et forbehold over for klageren, der således ikke endeligt kunne frigøres fra sin hæftelse for garantien.

Banken kunne ikke risikere at blive dømt til at opfylde garantien efter at have frigivet klageren fra sin hæftelse. De efterfølgende retsafgørelser viste, at denne betragtning var relevant og velbegrundet.

Klageren blev ikke påført omkostninger som følge af, at banken fastholdt hans hæftelse for garantien, idet klageren ikke betalte garantiprovision.

Klageren havde tidligere arbejdet indenfor byggebranchen og formulerede selv den individuelle tekst i bankens standarddokument.

Opkrævningen af garantiprovision skete på initiativ fra klageren og dennes advokat og forventedes at føre til en afklaring af sagen.

Klageren valgte selv at anlægge retssag mod entreprenøren.

Klageren burde i hvert fald have fået sagen stoppet efter byretsdommen i marts 2009, hvor entreprenøren havde frigivet garantien, og mellemværendet derfor nu kun vedrørte garantiprovisionen, som klageren havde kunnet få refunderet i banken. Formålet om frigivelse af garantien var nået.

Klageren fortsatte gennem retssystemet, selvom han ikke længere hæftede for krav under garantien.

Klageren kunne have anmodet banken om at refundere garantiprovisionen frem for at fortsætte tvisten med entreprenøren ved domstolene.

Banken har ikke handlet i strid med gældende bankregler, god skik eller anden praksis.

Ankenævnets bemærkninger

Den 24. juli 2006 udstedte Forstædernes Bank, nu Nykredit Bank, på foranledning af klageren en garanti på 1.997.000 kr. til en entreprenør i tilknytning til en aftale mellem parterne om om- og tilbygning af klagerens faste ejendom. Garantien var gyldig til den 1. august 2007.

Efter det foreliggende må det anses for uafklaret, om banken som anført af klageren i perioden efter den 1. august 2007, afslog at overføre klagerens engagement til et andet pengeinstitut, og i så fald om bankens afslag var uberettiget. Det bemærkes herved, at banken har anført, at man ikke har nægtet klageren overførsel, men at man alene fastholdt klagerens hæftelse for et eventuelt krav i henhold til garantien.

Banken har accepteret at refundere klageren garantiprovision med 59.898,80 kr.

Klageren har ikke godtgjort, at han er blevet påført et tab som følge af, at hans engagement ikke blev overført. Det bemærkes, at klageren uafhængigt af retssagen mod entreprenøren kunne have indbragt bankens eventuelle afslag på overførsel for Ankenævnet eller domstolene.

Ankenævnet finder ikke, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren i forbindelse med den retssag, som klageren anlagde mod entreprenøren. Det bemærkes herved, at det følger af Højesterets dom, at entreprenøren ikke var forpligtet til helt eller delvist at give afkald på beskyttelse efter garantien og heller ikke havde pligt til at tilbagelevere garantierklæringen.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.