Størrelse af rente på udlån.
| Sagsnummer: | 380 /2008 |
| Dato: | 27-03-2009 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Troels Hauer Holmberg, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - rente
|
| Ledetekst: | Størrelse af rente på udlån. |
| Indklagede: | Kreditbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører størrelsen af rentesatsen på et lån etableret i forbindelse med købet af en ejerlejlighed.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er S og dennes mor M. Klagen er i henhold til fuldmagt indgivet af F, der gift med M og far til S.
På et møde den 13. marts 2008 i Kreditbanken, hvor familien er kunder, blev S' køb af en ejerlejlighed drøftet.
F har anført, at S ikke kunne udnytte det fulde rentefradrag i forbindelse med det realkreditlån, som skulle hjemtages ved finansieringen af købet af ejerlejligheden. M skulle derfor låne S 900.000 kr. rentefrit, så S kunne beholde en del af obligationerne fra realkreditlånet med henblik på at nedbringe sin nettorenteudgift. M skulle låne beløbet af Kreditbanken, hvorved S' rentefradrag reelt blev flyttet fra S til M. F har anført, at rentesatsen for lånet til M blev oplyst til 5,75 %. Dette er bestridt af banken.
I april måned 2008 blev Totalkreditlånet til S etableret. S underskrev i denne forbindelse den 29. april 2008 en erklæring om, at han havde fravalgt at modtage rådgivning fra banken i forbindelse med optagelsen af lånet.
F har anført, at banken efterfølgende oplyste, at obligationerne vedrørende realkreditlånet ikke kunne beholdes, da der var tale om et særligt lån, der ikke blev handlet på børsen. Det var derfor nødvendigt at hjemtage det fulde lån og afvikle betalingen for lejligheden.
Den 14. maj 2008 underskrev M en kreditkontrakt, hvorefter Kreditbanken ydede M en kredit på 900.000 kr. Kredittens rente er i dokumentet angivet til 8,75 % p.a. (variabel). Det fremgår, at S skulle pantsætte de til enhver tid beroende effekter i et bestemt sikkerhedsdepot.
På et møde den 2. juni 2008 i Kreditbanken anmodede F om, at der for S' regning blev købt obligationer for ca. 700.000 kr.
Den 2. juni 2008 afregnede Kreditbanken S' køb af nominelt 740.000 kr. 2 % Realkredit Danmark 2011 svarende til et afregningsbeløb på 704.177,81 kr.
F har anført, at han ved mødet den 2. juni 2008 rutinemæssigt spurgte til rentesatsen på M's lån og fik oplyst 9,25 %.
Ved nota af 25. juni 2008 afregnede kreditbanken S' salg af obligationerne købt samme måned. Afregningsbeløbet var på 697.210,24 kr.
F har anført, at salget af obligationer skete, fordi han efter en nærmere beregning på baggrund af rentesatsen ikke fandt arrangementet økonomisk holdbart. Forinden havde han forgæves søgt renten på M's lån nedsat.
Den 4. juli 2008 nedsatte kreditbanken rentesatsen på M's lån til 7,25 %.
F har anført, at rentenedsættelsen skete efter, at der havde været afholdt møde samme dag.
F rettede ved brev af 23. august 2008 henvendelse til banken med krav om, at banken godtgjorde det direkte tab ved køb og salg af obligationerne på 6.900,57 kr. med tillæg af rentetab i 21 dage (7,25 % 2.937,29 kr.) eller i alt 9.904,86 kr.
Den 2. oktober 2008 indbragte F på vegne S og M klagen for Ankenævnet.
Parternes påstande.
F har nedlagt påstand om, at Kreditbanken tilpligtes at betale 9.904,86 kr. med tillæg af renter.
Kreditbanken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
F har anført, at han på mødet i marts spurgte, til hvilken rente M kunne få lånet. Der blev oplyst 5,75 %. Han spurgte i samme forbindelse, hvad hans anden søn betalte for et lån i sin andelsbolig, for hvilket F kautionerer, og fik oplyst, at det var samme rentesats.
Kreditbanken bør dokumentere renteforløbet på deres anden søns lån fra december 2006 frem til sommeren 2008. Som kautionist har han krav herpå.
I forbindelse med drøftelserne om arrangementet blev der talt om, at man ved dette sikrede, at der var en sammenhæng mellem renteudgiften på realkreditlånet og de obligationer, der skulle blive liggende i depotet, og at merrenteudgiften således ville svare til administrationsbidraget på realkreditlånet.
Denne del af aftalen brød banken imidlertid samme dag, hvor lånet blev hjemtaget, idet det blev meddelt, at man var nødt til at sælge alle obligationer, da man havde overset, at lånets art bevirkede, at obligationerne ikke kunne lægges i depot. På samme møde blev lånerenten for M oplyst til 5,75 %.
På et møde den 4. juli 2008 med bankens direktør kunne denne ikke give nogen forklaring, men nedsatte renten til 7,25 % fra aktuelt 9,75 % med bemærkning om, at der måtte være tale om en fejl. Dette viser, at der var noget galt.
Som følge af bankens brud på den indgåede aftale led han et unødigt tab, idet forudsætningerne for engagementet svigtede. Banken bør kompensere dette.
Kreditbanken har anført, at der ikke er ydet nogen rådgivning eller afgivet tilbud i sagen. Banken kan derfor ikke være erstatningspligtig.
Alt hvad, der er sket i sagen, er udført efter ordre fra F uden rådgivning fra bankens side.
Der er ikke lovet en rente svarende til F's anden søns lån.
Rentenedsættelsen primo juli 2008 var et forsøg på at forlige sagen under hensyn til et mangeårigt samarbejde med F.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det kan ikke anses for godtgjort, at Kreditbanken havde givet F tilsagn om, at M kunne optage et lån til en rente på 5,75 % p.a. Det bemærkes herved, at M den 14. maj 2008 underskrev en kontrakt vedrørende en kredit på 900.000 kr. med en variabel rente på 8,75 % p.a.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Kreditbanken har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne vedrørende det tab, som de led i forbindelse med købet og salget af de omhandlede obligationer i juni 2008.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.