Indsigelse mod afregningskurs vedrørende fondshandler i august 1992 og oktober 1993.
| Sagsnummer: | 199 /1998 |
| Dato: | 03-11-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - afregningskurs
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afregningskurs vedrørende fondshandler i august 1992 og oktober 1993. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod afregningskursen for to obligationshandler gennemført i henholdsvis august 1992 og oktober 1993.
Sagens omstændigheder.
Ved fondsnota af 27. august 1992 afregnede indklagede klagerens salg af nominelt 619.500 kr. 5% Byernes Hypotekforening 2018. Afregningskursen var 67,9.
Af oplysninger fra Københavns Fondsbørs fremgår, at klagerens salg var eneste handel den 28. august 1992 i den pågældende obligationsserie. Serien var senest handlet den 13. samme måned til kurs 69,75 og blev efterfølgende handlet den 31. samme måned til kurser mellem 68-69.
Indklagede har oplyst, at proceduren ved salg af illikvide obligationer som de foreliggende, hvor der ikke er foretaget limitering, er, at der ikke stilles en pris, før man har fået en aftager i markedet, og prisen stilles efter den pris, indklagede får stillet. Stilles ingen pris, afkøbes papiret ikke. Indklagede videresolgte en del af papirerne den 1. september 1992 til kurs 67,95 og den resterende del 6. oktober 1992 til kurs 65.
Den 22. oktober 1993 købte klageren gennem indklagede nominelt 800.000 6% Totalkredit 2026 til kurs 88,35. Officiel kurs denne dag var 88,15.
Ved skrivelse af 18. marts 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende de i 1992 og 1993 gennemførte fondshandler med anmodning om en kursregulering i forhold til de afregnede kurser. Dette afviste indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. juni 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage en korrektion af afregningskurserne vedrørende de to fondshandler.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at afregningskursen vedrørende salget af obligationerne i Byernes Hypotekforening var mindst 1% for lav set i forhold til kursudviklingen på papiret. Indklagedes medarbejder anbefalede ham at sælge til kurs 67,90, som medarbejderen betegnede som en fordelagtig kurs til en fundet køber. Medarbejderen burde tillige have anbefalet ham at limitere under hensyn til, at papiret var stærkt illikvid. Han finder ikke, at han har udvist passivitet, idet han inden 5 år gjorde indsigelse mod afregningskursen. Han har ikke særlig indsigt i værdipapirhandel, men stolede på indklagedes medarbejder.
Indklagede har anført, at obligationerne i Byernes Hypotekforening var stærkt illikvide papirer. Indklagede afkøbte papirerne i overensstemmelse med aftale med klageren og til den kurs, som det markedsmæssigt var muligt at opnå den pågældende dag. De efterfølgende kurser afspejler papirets relativt store kursudsving. Klageren kunne om ønsket have limiteret handlen. Klageren var kunde hos indklagede frem til august 1997 og havde et pensionsdepot med papirer til en værdi af ca. 2 mio. kr. og et opbevaringsdepot til en værdi af ca. 1 mio. kr. Klageren forvaltede selv begge depoterne og har således godt kendskab til værdipapirhandel. Ved købet af Totalkredit obligationerne skete afregningen til den officielle kurs 88,15 med tillæg af sædvanligt 0,2 kurspoint i overensstemmelse med indklagedes forretningsbetingelser og forretningskutyme.
Der er gået mere end 5 år fra den første af handlerne fandt sted, og det bør ikke tillægges indklagede skadevirkning, at man ikke har kunnet fremlægge præcise oplysninger. Klageren har ved passivitet fortabt alle rettigheder ved først i 1997 at reklamere over handlen fra 1992.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens salg den 27. august 1992 angik nominelt 619.500 kr. 5% Byernes Hypotekforening 2018, som efter det oplyste er meget illikvide obligationer, hvis kurs kan udvise væsentlige udsving. Det må efter det foreliggende lægges til grund, at afregningskursen på 67,9 blev accepteret af klageren, efter at indklagede havde indhentet tilbud på markedet. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået fejl ved ikke at tilråde klageren at foretage limitering eller på anden måde.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at anfægte afregningskursen på 88,35 ved klagerens køb den 22. oktober 1993 af nominelt 800.000 kr. 6% Totalkredit 2026, idet denne kurs i overensstemmelse med sædvanlig praksis blev fastsat som den officielle børskurs med tillæg af 0,20 kurspoint.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.