Renter, udlån.
| Sagsnummer: | 193/1990 |
| Dato: | 19-09-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - overtræk
|
| Ledetekst: | Renter, udlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 26. oktober 1989 rettede klageren henvendelse til indklagedes Mozarts Plads afdeling med henblik på at afhænde sin obligationsbeholdning på nominelt 20.000 kr. Provenuet skulle anvendes til udbetaling i forbindelse med et huskøb. Klageren ville herefter, når han havde modtaget saldoen fra refusionsopgørelsen, genkøbe obligationerne.
Afdelingens bestyrer foreslog klageren, at der i stedet blev bevilget et overtræk til ultimo februar 1990 udfra den betragtning, at klageren således ville spare kurtageomkostninger samt undgå risiko for kurstab.
Samme dag hævede indklagede et gebyr på 300 kr. på klagerens konto. Dette gebyr tilbageførtes den 15. november 1989.
Medio februar 1990 rettede klageren påny henvendelse i afdelingen, idet refusionsopgørelsen endnu ikke var afsluttet; og det aftaltes, at overtrækket blev forlænget til den 30. marts 1990.
Ved skrivelse af 16. februar 1990 modtog klageren meddelelse om, at kontoen var i overtræk og om renteberegningen af det overtrukne beløb. Klageren protesterede overfor denne renteberegning med henvisning til, at overtrækket var aftalt. Ved skrivelse af 22. februar 1990 bekræftede afdelingen aftalen om overtrækket på klagerens konto gældende til den 30. marts 1990 og meddelte, at indklagede ved sagsbehandlingen havde beregnet et gebyr på 0,00 kr.
Ved skrivelse af 2. april 1990 meddelte indklagede klageren, at overtrækket var aftalt til 22.000 kr. og var gældende til 1. maj 1990.
Klageren rettede herefter henvendelse til afdelingen, idet han gjorde opmærksom på, at det bevilgede overtræk udgjorde 20.000 kr. og ikke som af indklagede anført 22.000 kr. Klageren fik ved denne henvendelse oplyst, at overtrækket udgjorde ca. 22.000 kr., idet der var løbet renter på overtrækket pålydende 1.688,12 kr.
Klageren har herefter efter at have brevvekslet med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke har været berettiget til at tilskrive debetrenter til kontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ved sin henvendelse i afdelingen den 26. oktober 1989 af afdelingsbestyreren fik oplyst, at salget af obligationerne ville koste ham 300 kr. og yderligere 300 kr. ved køb af nye. Afdelingsbestyreren tilbød derfor, at klageren fik bevilget et overtræk på 20.000 kr. med et ekspeditionsgebyr på 300 kr. Afdelingsbestyreren oplyste endvidere, at der ikke ville løbe yderligere omkostninger eller renter på overtrækket. Indklagede har således tilkendegivet overfor klageren, at overtrækket ikke skulle forrentes, hvilket var begrundelsen for, at klageren - i stedet for at sælge sine obligationer - skulle overtrække sin konto. Såfremt overtrækket forrentes som anført af indklagede, vil klageren for at spare 300 kr. skulle betale 1.668,12 kr.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at afdelingen ved klagerens første henvendelse pr. kulance tilbød, at der kunne bevilges et overtræk uden det s æd vanlige ekspeditionsgebyr, da det fra afdelingen blev opfattet som et kortvarigt likviditetsbehov. Klagerens opfattelse af, at der ikke skal betales renter, kan hvile på, at der ikke skulle betales den højeste overtræksrente som ved ikke-bevilgede overtræk. Det har endvidere formodningen imod sig, at der i et tilfælde, som svarer til et almindeligt lån, ikke beregnes debetrenter, og der må i givet fald skulle foreligge en utvetydig aftale herom, hvilket ikke er tilfældet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med aftalen om overtræksretten skulle have givet afkald på forrentning af overtrækket, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.