Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold på grund af manglende oplysninger og manglende dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven
| Sagsnummer: | 136 /2022 |
| Dato: | 22-12-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jimmy Bak, Karin Duerlund, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Indlån - opsigelse
Konto - registreringsforhold Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold på grund af manglende oplysninger og manglende dokumentation i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i mangelfulde oplysninger i henhold til kundekendskabsprocedurer i hvidvaskloven.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en indlånskonto, et Visa/Dankort og adgang til netbank og mobilbank.
Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – Forbrugere” af 1. marts 2021, fremgik følgende vilkår:
”…
16 Kundeforholdets ophør
Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.
Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.
Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.
Med mindre andet følger af lovgivningen giver vi et varsel på syv dage, når indlånskonti, som ikke er betalingskonti, opsiges. Vi kan opsige aftaler om betalingskonti med to måneders varsel. Varslet for opsigelse af udlånskonti står i din aftale med os.
…”
Banken har oplyst, at den i forbindelse med en transaktionsovervågning af klageren konstaterede en lang række transaktioner, som banken ikke forstod, og som ikke stemte overens med bankens kendskab til klageren. Banken forstod blandt andet ikke, at klageren var direktør i virksomhed 1, men ikke modtog løn derfra, men at han derimod modtog dagpenge, og at klageren ved siden af sit job som direktør i virksomhed 1 lavede arbejde for virksomhed 2, men at indtægterne herfra blev indsat på virksomhed 1’s konto og videreoverført til klagerens private konto. Banken anmodede klageren om oplysninger, der kunne understøtte bankens forståelse af hans brug af banken. Efter modtagelsen af oplysningerne havde banken fortsat ikke den nødvendige indsigt til at kunne forstå og dokumentere, hvordan klageren brugte banken.
Den 23. november 2021 opsagde banken klagerens kundeforhold pr. 23. februar 2022. Banken anførte, at den efter en gennemgang af oplysningerne fra klageren fortsat ikke forstod klagerens brug af banken.
Den 8. marts 2022 indgav klageren en klage til banken. Klageren oplyste i sin klage, at han flere gange havde indsendt sine indsigelser til opsigelsen til banken, men at han ikke havde modtaget et svar fra den. Han ønskede at beholde sin konto i banken og anmodede banken om at genåbne kontoen.
Den 1. april 2022 fastholdt banken sin opsigelse af klagerens engagement i banken. Klageren fremsendte samme dag sine indsigelser til bankens svar.
Parternes påstande
Den 7. april 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal genetablere hans indlånskonto, betalingskort og adgang til netbank og mobilbank eller oprette en ny konto.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han hverken har foretaget hvidvask eller finansiering af terror, hvorfor han ikke forstår, at hans konto er opsagt med hjemmel i hvidvaskloven. Han har været kunde i banken siden 2014, og han har siden da anvendt banken på samme måde som altid. Hvis hans engagement opsiges, fordi der har været ændringer i vilkårene, mener han, at banken har forsømt at vejlede ham om disse.
Banken advarede ham ikke forud for opsigelsen om, at den ville opsige hans engagement. Banken havde alene oplyst, at den havde konstateret en ”lang række transaktioner”, som banken ikke forstod, men banken har trods flere anmodninger herom ikke fremlagt dokumentation for, hvilke transaktioner der er tale om.
Banken havde anmodet ham om at indsende oplysninger til brug for dens vurdering, herunder bedt ham indsende sine kontoudtog fra andre pengeinstitutter, hvilket han imødekom, og banken takkede ham for besvarelsen. Han havde telefonisk fået at vide af banken, at alt var i orden, hvorefter banken efterfølgende har ombestemt sig.
Han var derfor uenig i opsigelsen, da banken ikke kunne vise ham et specifikt problem eller transaktion, den ikke kunne forstå.
Han har anmodet banken om at oplyse, hvordan den har vurderet ham som kunde i banken, men har ikke fået svar fra banken. Han har anmodet banken om et personligt møde, men også denne anmodning blev afvist.
Han klagede i november 2021 og modtog i den forbindelse en online kvittering, hvoraf der fremgik ”Tak fordi du kontaktede Danske Bank”, det er derfor ikke korrekt, at han ikke har klaget tidligere.
Virksomhed 1 er en erhvervsvirksomhed og han er ikke ejer af virksomheden, hvorfor dette forhold ikke har nogen indflydelse på sagen.
Hans klage handler om, at banken skulle genåbne hans privatkonto, som blev opsagt i februar 2022 eller oprette en ny privatkonto til ham. Opsigelsen må derfor være en misforståelse, da banken har forvekslet hans erhvervskonto med hans privatkonto.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at overvåge klagerens transaktioner for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om klageren og klagerens risikoprofil. Banken er forpligtet til at forstå klagerens brug af banken og være i stand til at godtgøre denne. Banken har konstateret, at klageren er direktør i virksomhed 1, men at han ikke modtager løn fra denne virksomhed, men alene dagpenge. Ved siden af sit job som direktør i virksomhed 1, lavede han arbejde for virksomhed 2. Indtægterne fra dette arbejde blev dog indsat på virksomhed 1’s konto og videreoverført til klagerens privatkonto i banken. Klageren oplyste, at dette skyldtes en fejl, men banken havde på trods heraf konstateret tilsvarende overførsler ca. 50 gange.
Banken vurderede efter en gennemgang af disse transaktioner, at den fortsat ikke forstod klagerens brug af banken. Den anmodede derfor klageren om uddybende oplysninger om hans brug af banken. Den anmodede herudover om bankoplysninger fra andre pengeinstitutter, men uden at dette førte til en bedre forståelse af klagerens brug af banken. Klageren havde dermed ikke i tilfredsstillende grad forklaret de transaktioner, som banken ikke forstod, og som ikke var i overensstemmelse med bankens kendskab til klageren.
Banken var herefter forpligtet til at træffe ”passende foranstaltninger” for at imødegå risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme. En ”passende foranstaltning” var at opsige kundeforholdet, da banken ikke kunne opfylde kravene i hvidvaskloven ved en fortsat opretholdelse af kundeforholdet.
Det er op til banken selv at afgøre, hvilke krav den stiller for at overholde reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer, og dermed også hvilke oplysninger klageren skal stille til dokumentation og forklaring på større eller usædvanlige transaktioner.
Banken var berettiget til at opsige klagerens engagement i henhold til vilkårene i ”Almindelige forretningsbetingelser – Forbrugere”, idet det heraf fremgår, at banken kan opsige engagementet, hvis det er bankens vurdering, at banken ikke kan opfylde kravene i hvidvasklovgivningen. Bankens opsigelse var herudover sagligt begrundet og sendt som brev den 23. november 2021.
Klagerens indtægtsforhold er relevante, når man skal forstå hans brug af banken, og derfor er oplysninger om hans relation til virksomhed 1 og 2 også relevant.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at spørgsmålet om, hvorvidt banken har efterlevet reglerne i hvidvaskloven, henhører under Finanstilsynet, hvorfor sagen ikke skønnes egnet til behandling i Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en indlånskonto, et Vi-sa/Dankort og adgang til netbank og mobilbank.
Den 23. november 2021 opsagde banken klagerens kundeforhold pr. 23. februar 2022. Banken anførte, at den efter en gennemgang af oplysningerne fra klageren fortsat ikke forstod klagerens brug af banken.
Banken har oplyst, at den blandt andet ikke forstod, at klageren var direktør i virksomhed 1, men ikke modtog løn derfra, men at han derimod modtog dagpenge, og at klageren ved siden af sit job som direktør i virksomhed 1 lavede arbejde for virksomhed 2, men at indtægterne herfra ca. 50 gange var blevet indsat på virksomhed 1’s konto og videreoverført til klagerens private konto.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag.
Ankenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens engagement i banken var uberettiget. Ankenævnet finder endvidere på baggrund heraf, at banken ikke er forpligtet til at tilbyde klageren en ny konto i banken.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.