Udløb.
| Sagsnummer: | 41 /1992 |
| Dato: | 21-08-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - udbetaling
|
| Ledetekst: | Udløb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 4. december 1988, da klageren fyldte 14, år udløb bindingsperioden på hans børneopsparingskonto i indklagedes Hornslet afdeling. Den 23. december 1988 overførtes beløbet til en konto med 4 måneders opsigelse. Den 18. januar 1989 overførtes beløbet til en konto i Handelsbanken. I den forbindelse beregnede indklagede sig en dekort på 596,97 kr. Det overførte beløb efter tilskrivning af renter udgjorde herefter 29.362,38 kr.
Klageren har fremlagt kopi af et brev af 20. januar 1989 til indklagede, hvori er anført:
"De bedes venligst oplyse, hvorfor [indklagede] har fratrukket en dekort på min konto inden overførslen til Handelsbanken".
Indklagede har bestridt at have modtaget denne skrivelse.
Klageren har den 22. januar 1992 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham dekorten på 596,97 kr. med tillæg af renter siden 18. januar 1989, 1% pr. påbegyndt måned indtil beløbet er klageren i hænde.
Indklagede har efter, at sagen er indbragt for Ankenævnet, tilbudt at godtgøre dekorten på 596,97 kr., men har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Den 19. februar 1992 fremsendte indklagede en check på 596,97 kr. til klageren, som imidlertid returnerede checken.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede i forbindelse med udløbet af bindingsperioden på børneopsparingskontoen undlod at rette henvendelse til klageren selv eller hans værger, som var de eneste personer, der kunne tage stilling til, om bindingsperioden skulle forlænges. At indklagede eventuelt rettede henvendelse til indskyderens ægtefælle er uden betydning i forhold til klageren. Klageren har ikke anmodet om, at indeståendet på børneopsparingskontoen skulle overføres til en konto med 4 måneders opsigelse, hvorfor indklagede ikke har været berettiget til dekorten på 596,97 kr. i forbindelse med ophævelsen af kontoen og overførslen til Handelsbanken. Da klageren har protesteret overfor indklagede ved skrivelse af 20. januar 1989, bør beløbet tillægges rente fra debiteringsdagen.
Indklagede har anført, at man ved skrivelse af 6. juni 1988 spurgte klageren, om børneopsparingen skulle forlænges. Indskyderens ægtefælle aftalte herefter med indklagede, at der ikke skulle ske forlængelse. Da der ikke skete yderligere henvendelse, udløb børneopsparingskontoen den 4. december 1988, og saldoen krediteredes den 23. december 1988 en nyoprettet indlånskonto med 4 måneders opsigelse til en for klageren fordelagtig rente. I overensstemmelse med indklagedes regler for indlånskonti med 4 måneders opsigelse er indklagede berettiget til at beregne en dekort i renten, når der sker hævning på kontoen før frigivelsesdagen. Dette fremgår af den til klageren udleverede bankbog. Indklagede er imidlertid indstillet på at imødekomme klagerens krav om refusion af dekorten. For så vidt angår klagerens rentekrav, kan der alene forlanges renter fra det tidspunkt, hvor kravet gøres gældende over for indklagede. Indklagede bestrider tidligere at have modtaget skriftlige eller telefoniske henvendelser vedrørende dekorten. På baggrund heraf finder indklagede, at klageren kun er berettiget til rente af dekortbeløbet fra det tidspunkt, hvor kravet er fremsat over for indklagede, det vil sige ved skrivelse af 22. januar 1992 til Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det forhold, at klageren ikke er myndig, findes i hvert fald i det foreliggende tilfælde ikke at være til hinder for, at klageren på egen hånd kan rejse sagen for Ankenævnet.
Indklagede har under klagesagen taget bekræftende til genmæle over for klagerens påstand om tilbagebetaling af den dekort på 596,97 kr., som blev debiteret klagerens konto den 18. januar 1989. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har modtaget klagerens skrivelse af 20. januar 1989 eller i øvrigt forud for denne klagesag har modtaget indsigelse vedrørende den beregnede dekort. Da der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for anvendelse af rentelovens § 3, stk. 5, findes udgangspunktet herefter at måtte være, at der skulle betales rente, når der var gået en måned efter, at kravet blev rejst ved klagens indgivelse til Ankenævnet, jfr. lovens § 3, stk. 2. Da klageren imidlertid har afvist den check på beløbet, som indklagede fremsendte den 19. februar 1992, kan han ikke gøre krav på renter, jfr. rentelovens § 4.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 596,97 kr. til klageren. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.