Indskud på kapitalpension efter tilkendelse af førtidspension. Beskatning.
| Sagsnummer: | 185/1998 |
| Dato: | 19-10-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
|
| Ledetekst: | Indskud på kapitalpension efter tilkendelse af førtidspension. Beskatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører manglende oplysning om de skattemæssige konsekvenser ved at indbetale på en kapitalpension efter tilkendelse af førtidspension.
Sagens omstændigheder.
Den 7. januar 1986 blev der hos indklagede oprettet en arbejdsgiveradministreret kapitalpension for klageren. Den 27. september 1989 oprettede klageren tillige en privat kapitalpensionskonto.
I marts 1993 blev indestående på arbejdsgiverordningen overført til privatordningen, idet arbejdsgiveren udtrådte.
Den 7. april 1995 blev klageren tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra den 1. oktober 1993.
Den 29. december 1995 indskød klageren 10.000 kr. på kapitalpensionskontoen. Om baggrunden for indbetalingen har klageren oplyst, at hun under et besøg i banken blev spurgt, om hun ville sætte penge ind på kontoen. Ifølge indklagede blev man først opmærksom på indbetalingen under et møde med klageren den 21. maj 1996, hvor klageren oplyste, at hun var overgået til pension medio 1995, og at hun gerne ville sætte yderligere beløb på kapitalpensionskontoen. Klageren, der er født i 1945, blev orienteret om, at indbetalingen den 29. december 1995 betød, at pensionen ikke kunne udbetales før det 60. år, selv om klageren modtog mellemste førtidspension. Klageren blev tilbudt hjælp til at søge skatteforvaltningen om tilbageførsel af indskuddet. Ifølge klageren blev hun henvist til selv at rette henvendelse til kommunen om spørgsmålet.
Den 20. januar 1997 underskrev klageren et tillæg til kapitalpensionsaftalen, hvorefter 95.000 kr., svarende til omtrent hele den aktuelle opsparing, skulle overføres til en pensionskonto med garanteret rente på 5,25% p.a. og en bindingsperiode på 5 år. Ophævelse af aftalen før bindingsperiodens udløb kunne ske på nærmere angivne vilkår.
I september 1997 overførte klageren kapitalpensionen til et andet pengeinstitut.
I oktober 1997 ansøgte klageren skattemyndighederne om ophævelse af kapitalpensionen - eventuelt med fradrag af 10.000 kr. - mod betaling af afgift på 40%. Klageren henviste bl.a. til, at hun ved indbetalingen af beløbet på 10.000 kr. ikke havde været bekendt med, at opsparingen herved blev bundet til hun fylder 60 år.
Den 24. marts 1998 meddelte skattemyndighederne endeligt afslag på klagerens ansøgning.
Parternes påstande.
Den 19. maj 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand: "Jeg vil gerne at min daværende bankrådgiver havde oplyst dette. Så havde man haft et valg. Jeg føler mig i stedet bondefanget."
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun har fået pension siden 1990, hvilket indklagede ikke har kunnet være uvidende om. Indbetalingen den 29. december 1995 skete på baggrund af en forespørgsel herom fra indklagede. Indklagede undlod at oplyse, at kontoen herved blev bundet til hun fyldte 60 år. Dette forhold fremgår ikke af kontrakten, og hun har ikke haft mulighed for at vide noget herom. Såfremt hun havde været bekendt med de afgiftsmæssige konsekvenser, ville hun ikke have indbetalt de 10.000 kr. Hun har været meget syg siden 1995 og har derfor ikke tidligere kunnet følge op på sagen.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke angår en formueretlig tvist, idet klageren ikke præcist har angivet, hvad hun ønsker at opnå, ligesom klageren ikke har lidt noget tab. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man ikke var bekendt med, at klageren havde søgt om førtidspension, eller at pensionen var blevet bevilget. Indholdet af kapitalpensionsaftalerne følger nøje de af Finansrådet udstukne retningslinier og er således udformet i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Klageren har udvist passivitet ved ikke at følge op på sagen efter mødet i maj 1996. Klageren har ikke lidt noget tab, hvilket underbygges af, at hun i 1997 bandt opsparingen indtil år 2002.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den 27. januar 1997 underskrev klageren, efter at spørgsmålet om indskuddet den 29. december 1995 havde været drøftet med indklagede, et tillæg til kapitalpensionsaftalen, hvorefter det blev aftalt, at omtrent hele klagerens opsparing skulle være bundet i 5 år mod en særlig fast forrentning. På den baggrund finder Ankenævnet, at klageren må være afskåret fra nu at klage over mangelfuld rådgivning i forbindelse med indbetalingen på 10.000 kr. den 29. december 1995.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.