Erstatningskrav i forbindelse med overførsel af engagement.
| Sagsnummer: | 447/2008 |
| Dato: | 06-04-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Carsten Holdum, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Overførsel - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Erstatningskrav i forbindelse med overførsel af engagement. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes krav om erstatning i forbindelse med overførslen af deres engagement til Nykredit Bank.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
På et møde medio april 2007 i Nykredit Bank besluttede klagerne sig for at overflytte deres engagement vedrørende bank, realkredit og forsikring til Nykredit koncernen.
Nykredit Bank har anført, at man, forinden sagen kunne viderebehandles, skulle foretage en kreditmæssig vurdering af klagerne. Dette var afklaret ved udgangen af maj måned 2007.
På et møde den 7. juni 2007 i Nykredit Bank underskrev klagerne anmodninger til deres hidtidige pengeinstitut om overførsel af bankengagementet til Nykredit Bank. Klagerne underskrev samtidig tinglysningsaftale, hvorefter Nykredit Bank skulle foretage hjemtagelse af et af Nykredit Realkredit tilbudt 5 % 30-årigt obligationslån på 1.409.000 kr. Realkreditlånet, der var afdragsfrit i 10 år, samt en bevilget friværdikonto på 300.000 kr. skulle anvendes til indfrielse af et eksisterende Totalkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.173.000 kr. samt klagernes billån og boliglån i det tidligere pengeinstitut. Af tinglysningsaftalen fremgår bl.a.:
"Fastkursaftale
Hvis der ikke eller kun delvist indgås Fastkursaftale på indfrielses- eller udbetalingskurserne, er låntager bekendt med, at der senere kan foretages kurssikring, når/hvis låntager måtte ønske dette, dog senest (bank)dage før udbetaling af nye lån eller indfrielse af eksisterende lån, og låntager er opmærksom på, at Nykredit Realkredit ikke påtager sig nogen forpligtelse til at rette henvendelse til låntager om kurs- og renteudviklingen på obligationsmarkedet.
Låntager er af Nykredit Realkredit blevet rådgivet om kursrisici ved ikke at fastlåse kurserne og er bekendt med, at Nykredit Realkredit anbefaler, at alle kursrisici elimineres ved indgåelse af Fastkursaftaler."
Den 12. juni 2007 hjemtog Nykredit realkreditlånet til kurs 93,582.
Klagerne har anført, at de under det første møde afleverede deres hidtidige dankort med henblik på, at nye kort kunne udstedes af Nykredit Bank. Banken har anført, at klagerne ikke afleverede alle kort ved underskriftsmødet. Ifølge bankens registreringer modtog man først den 14. november 2007 det sidste kort, hvorefter overførslen af engagementet kunne iværksættes.
Nykredit Bank har anført, at klagerne ved deres henvendelse afleverede årsoversigt for deres hidtidige bankengagement, hvoraf diverse lån fremgik. Der var stort set dækning til indfrielse med provenuet fra realkreditlånet, mens resten skulle inddækkes af friværdikontoen, hvis saldo herefter ville være på ca. 275.000 kr. Ved den endelige overførsel af engagementet blev det konstateret, at klagerne fortsat havde benyttet kreditterne i det tidligere pengeinstitut. Man havde ikke givet klagerne tilsagn om at overtage denne gæld. Klagerne havde i den mellemliggende periode udnyttet friværdikontoen i Nykredit Bank.
I oktober 2007 bevilgede Nykredit Bank klager H en kredit på 30.000 kr. Banken har anført, at baggrunden var et løbende overtræk på klagernes lønkonti. Således gik der først løn ind på klagernes lønkonti i henholdsvis november måned 2007 og april måned 2008. Klagerne foretog indtil dette tidspunkt selv overførsler til inddækning af udgifter betalt via kontiene i Nykredit Bank.
I januar måned 2008 bevilgede Nykredit Bank klagerne en ekstra kredit på 50.000 kr. som en trækningsret til klager M's lønkonto. Bevillingen blev etableret den 22. januar 2008.
Ved brev af 18. januar 2008 rettede klagernes hidtidige pengeinstitut henvendelse til klagerne med henvisning til, at klagerne fortsat havde brugt deres dankort, ligesom der var tilknyttet PBS-aftaler. Banken bemærkede, at der ikke længere indgik løn på klagernes konti og anmodede klagerne om at rette henvendelse med henblik på en løsning af overtræk. Såfremt klagerne ikke rettede henvendelse inden månedens udgang, ville PBS aftaler blive afmeldt og dankort spærret.
Nykredit Bank har anført, at der uanset de ekstra bevilligede kreditter ikke var tilstrækkelige midler til at indfri gælden i det tidligere pengeinstitut. Da der ikke var grundlag for yderligere kreditudvidelse, blev det aftalt med klagerne at omlægge realkreditlånet samt yde et tillægslån på 100.000 kr.
Primo februar 2008 blev klagernes hidtidige realkreditlån med en hovedstol på 1.409.000 kr. herefter omlagt til et 6 % 30-årigt obligationslån på 1.502.000 kr. Lånet var afdragsfrit i 10 år.
Ved e-mail af 30. marts 2008 rettede klagerne henvendelse til Nykredit Bank og gav udtryk for utilfredshed med forløbet af bankskiftet. De var bl.a. utilfreds med, at realkreditlånet på 1.409.000 kr. ikke var blevet kurssikret i foråret 2007 med heraf følgende kurstab. Endvidere var gælden i det tidligere pengeinstitut ikke blevet indfriet i første omgang, hvilket havde ført til den yderligere omlægning af realkreditlånet og en kvartårlig ydelsesforhøjelse på ca. 6.000 kr. Ekspeditionsforløbet medførte forøgede renteudgifter på bankgælden. Med hensyn til flytning af forsikringer var de først blevet kontaktet herom i januar måned 2008.
Ved e-mail af 2. april 2008 besvarede banken henvendelsen. Banken anførte, at det var svært at se, hvad klagerne ønskede, at banken skulle gøre for at rette op på samarbejdet. I en mail af 4. april 2008 anførte klagerne, at bankskiftet havde kostet dem dyrt, og at det var endt med at blive meget dyrere på grund af hjemtagelsen af det nye lån med forøgede renteudgifter. Klagerne fandt, at en kompensation ville være på sin plads. Nykredit Bank har anført, at man i anledning af klagernes henvendelse i marts 2008 foreslog afholdelse af et møde, hvilket klagerne dog ikke ønskede.
Af sagen fremgår, at Nykredit Bank flere gange overførte beløb fra klagernes friværdikonto til deres lønkonti i banken til inddækning af overtræk. Klagerne modtog i denne forbindelse skriftlig orientering.
Parternes påstande.
Klagerne har den 17. november 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerne ønsker Nykredit Bank pålagt at godtgøre "de renteudgifter vi har haft samt økonomisk kompensation for de ekstra omkostninger vi har fået hver måned pga. meget dårlig/manglende rådgivning fra Nykredits side."
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at kursen på det nye realkreditlåns obligationer ved mødet i april måned 2007 var ca. 98, mens kursen, da lånet blev hjemtaget, var faldet til ca. 93-94. De foreholdt bankens medarbejder dette, men den pågældende mente ikke, at kursfaldet betød noget, da de kunne vinde det tilbage igen ved en eventuel senere omlægning.
De havde rykket for gennemførelsen af låneomlægningen telefonisk, men uden held. Hvis de havde vidst, at det ville trække i langdrag med låneomlægningen, ville de have fastlåst kursen, hvilket medarbejderen også burde have informeret om. Under mødet var det ikke på tale, at der ville gå så lang tid. Medarbejderen lagde mere op til, at lånet ville blive håndteret i løbet af kort tid.
Medarbejderen oplyste, at der var penge nok til at indfri de gældsposter, som de anmodede om at få indfriet. Imidlertid viste det sig, at deres hidtidige kassekreditter ikke blev indfriet som aftalt. Efterfølgende foreslog medarbejderen, at de igen skulle omlægge realkreditlånet, dog uden at det kom til at koste dem omkostninger bortset fra tinglysningsafgift.
Det nye realkreditlån er et 6 % lån og er dyrere end det tidligere, svarende til knap 6.000 kr. mere kvartalsvis.
Da de oprettede friværdikontoen, var det under den forudsætning, at de havde et 5 % realkreditlån. De vidste da, hvor meget de ville komme til at sidde for. Den ombygning, som de gennemførte efterfølgende, ville de ikke have sat i gang, hvis realkreditlånet fra starten havde været højt.
De måtte gentagne gange rykke for oprettelsen af kassekreditterne på henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. tilknyttet deres nye lønkonti. Medarbejderen havde på det oprindelige møde ikke nævnt, at de ikke kunne få oprettet kassekreditter.
I starten af 2008 blev de opmærksomme på, at de stadigvæk havde deres livsforsikringer tegnet via det tidligere pengeinstitut, selvom disse skulle være afsluttet. De kontaktede forgæves medarbejderen i Nykredit herom.
De mener, at de er kommet til at stå med en økonomisk byrde i anledning af bankskiftet oven i de ekstragebyrer og renteudgifter, som de har haft til såvel det tidligere pengeinstitut som Nykredit. Endvidere har de betalt to livsforsikringer.
Nykredit Bank har flyttet penge fra deres konti for at dække underskud. De modtog først meddelelser herom efter et par dage. De er uforstående over for, at banken kan flytte penge fra deres konti uden forinden at gøre dem bekendt hermed.
De forstår ikke, hvorfor Nykredit i 2008 i stedet for at foreslå omlægningen fra 5 % til 6 % lån ikke blot forhøjede friværdikontoen, da dette ville have været en billigere løsning.
Nykredit Bank bør dække de ekstra renteudgifter, som de har haft, samt den dobbelte betaling af livsforsikring. Endvidere bør de have en økonomisk kompensation. De har efterfølgende flyttet til et andet pengeinstitut.
Nykredit Bank har anført, at på tidspunktet for realkreditlånetilbuddets udarbejdelse i 2007 var kursen 95,09 på de bagved liggende obligationer. På udbetalingstidspunktet 13. juni 2007 var kursen 93,528 svarende til en rentestigning på 0,2 %.
Omlægningen af realkreditlånet i 2008 var det mest hensigtsmæssige middel til at indfri den gæld, som klagerne uden Nykredits viden havde oparbejdet i det tidligere pengeinstitut. En udvidelse af friværdikontoen blev ikke valgt, da det efter bankens vurdering ville være en dyrere løsning for klagerne, hvilket den efterfølgende renteudvikling har bekræftet.
Vedrørende forsikringsengagementets overflytning erkendes det, at sagsgangen var langsommelig, hvilket beklages. Der blev tegnet restgældsforsikringer i forbindelse med ydelsen af realkreditlånet i juni måned 2007; disse forsikringer trådte i kraft umiddelbart. Med hensyn til forsikringerne, der var tilknyttet klagernes pensionsordninger i det tidligere pengeinstitut, står sagerne fortsat åbne, idet Nykredit Bank ikke har modtaget helbredsoplysninger fra klagerne. Restgældsforsikringerne er tegnet som supplement til eksisterende livsforsikringsaftaler.
Uanset den noget langsommelige behandling er der ikke påført klagerne et tab eller ekstra omkostninger i form af dobbelt præmiebetaling. Klagerne forsinkede selv etableringen af gruppelivsforsikringerne i Nykredit ved at undlade at indsende supplerende helbredsoplysninger.
Med hensyn til sagens tidsmæssige forløb bemærkes det, at det var nødvendigt at foretage en nærmere kreditmæssig undersøgelse, inden engagementet kunne bevilges i april/maj 2007.
Provenuet fra optagelsen af realkreditlånet i juni 2007 og friværdikontoen var tilstrækkeligt til at inddække klagernes daværende bil- og boliglån samt en mindre kredit på 30.000 kr., som efter klagernes oplysninger udgjorde gælden i det tidligere pengeinstitut.
Det er bankens anbefaling altid at kurssikre fastforrentede lån. Klagerne blev rådgivet herom, men fravalgte kurssikring.
Ekspeditionen af sagen blev forsinket væsentligt, da klagerne ikke indleverede betalingskort til kontiene i det tidligere pengeinstitut.
Man var ikke bekendt med, at klagerne fortsat udnyttede kreditfaciliteterne i det tidligere pengeinstitut efter, at overførselsanmodninger var underskrevet. Herved blev der oparbejdet betydelig gæld ud over, hvad klagerne havde oplyst.
Som følge af, at klagerne ikke sørgede for lønindgang med tilstrækkelige midler på kontiene i Nykredit Bank, foretog banken overtræksinddækning fra friværdikontoen, så klagerne ikke blev belastet med overtræksrenter og rykkergebyrer. Via netbank havde klagerne mulighed for at danne sig et overblik over deres konti.
Klagernes egne forhold, herunder den fortsatte brug af kontiene i det tidligere pengeinstitut, var skyld i renteomkostninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Med hensyn til spørgsmålet om kurssikring af realkreditlånet, som Nykredit tilbød klagerne i maj/juni 2007, har klagerne anført, at såfremt de havde vidst, at det ville trække i langdrag med låneomlægningen, ville de have fastlåst kursen. Det fremgår således, at klagerne var bekendt med, at kurssikring kunne ske. Det var derfor klagernes egen risiko, at de valgte at undlade at foretage kurssikring, hvorfor kravet om erstatning i denne forbindelse ikke tages til følge.
Ankenævnet lægger til grund, at klagernes forøgede renteudgifter til deres kassekreditter i det hidtidige pengeinstitut skyldes, at klagerne fortsat benyttede kreditterne og oparbejdede gældsposter, som Nykredit Bank oprindeligt ikke havde givet tilsagn om at indfri. Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at Nykredit Bank er erstatningsansvarlig for de forøgede renteudgifter i denne forbindelse.
For så vidt angår spørgsmålet om overførsel af klagernes forsikringer er det ikke godtgjort, at der for klagerne i samme periode var tegnet forsikringer både igennem deres hidtidige pengeinstitut samt via Nykreditkoncernen. Klagerne har således ikke dokumenteret at have lidt et tab i denne forbindelse, hvorfor klagernes krav om erstatning ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.