Pensionskonto, ophør af forsikringsdækning ved overførsel til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 97 /1992 |
| Dato: | 21-08-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Søren Geckler, Peter Møgelvang Hansen |
| Klageemne: |
Pensionskonti - overførsel
Forsikring - dækning ved pengeinstitutskifte |
| Ledetekst: | Pensionskonto, ophør af forsikringsdækning ved overførsel til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 10. februar 1987 oprettedes en kapitalpensionsordning for klageren i Andelsbankens Silkeborg afdeling. Af et tillæg til aftalen om kapitalpension benævnt "forsikret kapitalpension" fremgår, at der til kapitalpensionen knyttedes en forsikring med en forsikringssum på 248.000 kr. Forsikringen var en gruppelivsordning administreret af Forenede Gruppeliv på vegne Statsanstalten. Forsikringssummen ville komme til udbetaling ved dødsfald samt med 50% i tilfælde af 2/3 invaliditet. På bagsiden af tillægget var anført:
"Hvornår ophører dækningen
Dækningen ophører, når kontoen udgår eller ved opsigelse af forsikringen, dog senest ved udgangen af det kalenderår, hvori forsikrede fylder 60 år."
Af en under klagesagen fremlagt korrespondance fra 1987 med Forenede Gruppeliv fremgår, at klageren blev anmodet om at indhente oplysninger gennem egen læge vedrørende en hospitalsindlæggelse i 1986. I skrivelse af 26. februar 1987 fra Forenede Gruppeliv til klageren oplystes, at selskabet havde modtaget de fornødne oplysninger, hvorefter klageren herefter var gruppelivsforsikret.
Den 4. december 1989 underskrev klageren i indklagedes Vestergade afdeling, Silkeborg, en anmodning om overførsel af kapitalpensionen. Kapitalpensionens kontonummer i Andelsbanken fremgår af overførselsanmodningen. Indklagede har oplyst, at klageren ved henvendelsen om overførslen ikke medbragte dokumenter vedrørende kapitalpensionen i Andelsbanken. Klageren bestrider dette.
Den 28. december 1989 modtog indklagede fra Andelsbanken opgørelse over kapitalpension, hvoraf fremgik oplysning om den tilknyttede forsikringsordning. Indklagede har oplyst, at der herefter rettedes telefonisk henvendelse til klageren med oplysning om muligheden for at få en tryghedsgaranti tilknyttet kapitalpensionen hos indklagede. Den 18. januar 1990 underskrev klageren en blanket vedrørende tryghedsgaranti omfattende en livsforsikring på 282.000 kr. og en invaliditetsforsikring på ligeledes 282.000 kr. Af blankettens fortrykte felter vedrørende helbredsoplysninger fremgår, at klageren oplyste at være helt rask og fuldt arbejdsdygtig, aldrig at have lidt af nogen alvorlig sygdom, ikke at have været hospitalsindlagt indenfor de seneste tre år og aldrig at have været syg eller sygemeldt i længere tid end en måned. Forsikringen blev tegnet hos PFA Pension.
Af en skrivelse af 28. maj 1991 fra Revaliderings- og Pensionsnævnet for Århus Amt til klageren fremgår, at denne blev anset for berettiget til mellemste førtidspension fra den 1. april 1990. Af skrivelsen fremgår, at klagerens erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold var nedsat med omkring 2/3.
Den 26. september 1991 meddelte PFA Pension klageren, at forsikringsforholdet var ophævet som følge af, at man ikke ville have tegnet forsikringen, om det rette forhold havde været oplyst ved forsikringens tegning.
Klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, som ved kendelse af 20. januar 1992 bestemte, at PFA Pension havde været berettiget til i medfør af forsikringsaftalelovens § 6 at ophæve forsikringen, idet det lagdes til grund, at forsikringsselskabet, såfremt klageren ved forsikringens tegning havde oplyst, at han var sygemeldt, ville have indhentet yderligere lægeoplysninger og herefter ville have undladt at tegne forsikringen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 282.000 kr., subsidiært 124.000 kr., med sædvanlig procesrente fra 1. april 1990.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at den pågældende bankmedarbejder, som ekspederede overførselen, var elevuddannet på klagerens arbejdsplads, og således kendte klagerens forhold, herunder at klageren var sygemeldt på det pågældende tidspunkt. Uanset dette fik klageren ikke nogen vejledning om, at der kunne være problemer forbundet med at overflytte forsikringen til et andet forsikringsselskab. Klageren betragtede sin sygdom som af forbigående karakter, hvorfor han ikke så problemer i at udfylde blanketten om forsikringen som sket. Klageren har bestridt, at han i forbindelse med udfyldelsen af blanketten vedrørende tryghedsgaranti blev gjort opmærksom på, at han skulle læse helbredsoplysningerne nøje igennem. Indklagede har undladt at opfylde sin vejledningsforpligtelse i forbindelse med skift af forsikringsselskab, hvorved indklagede har pådraget sig et professionelt ansvar. Det må således være indklagedes ansvar, at tryghedsgarantien hos PFA ikke trådte i kraft, idet forsikringen formentlig kunne have været tegnet med fuld dækning, såfremt forholdene var blevet afklaret på tegningstidspunktet. For så vidt angår den subsidiære påstand har klageren gjort gældende, at det må anses for en fejl fra indklagedes side, at den tidligere forsikring blev opsagt. Der er intet grundlag for at antage, at han ikke ville have været berettiget til dækning efter forsikringen i Statsanstalten, såfremt denne forsikring fortsat havde været i kraft.
Indklagede har anført, at man på tidspunktet for afsendelsen af overførselsanmodningen til Andelsbanken ikke var vidende om den tilknyttede forsikringsordning til kapitalpensionen i Andelsbanken, og der har ikke påhvilet indklagede en forpligtelse til at undersøge dette forhold. Indklagede har endvidere intet ansvar for, at klageren afgav urigtige helbredsoplysninger. Det fremgår af blanketten, at forsikringen kan ophæves, såfremt svarene ikke er fuldt sandfærdige, eller fortielse finder sted. Med hensyn til klagerens anbringende om, at den ekspederende medarbejder var elevuddannet på klagerens arbejdsplads og derfor kendte til klagerens forhold, har indklagede anført, at medarbejderen fratrådte i juni 1980 efter to års elevtid, hvortil kommer, at den pågældende arbejdsplads er en større arbejdsplads. Medarbejderen var ikke bekendt med, at klageren var sygemeldt på tidspunktet for underskrivelsen af blanketten til PFA Pension. Måtte Ankenævnet nå frem til, at indklagede har et ansvar i forbindelse med ophør af forsikringsordningen i Statsanstalten, må det undersøges, om klageren i det hele taget ville have været berettiget til erstatning i henhold denne forsikring.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes ekspederende medarbejder vidste eller burde have vidst, at klageren var sygemeldt, da han den 17. januar 1990 underskrev begæringen om tryghedsgarantien. Der kan derfor ikke påhvile indklagede noget ansvar i anledning af, at klageren undlod at oplyse herom, og at PFA Pension som følge heraf senere afviste at udbetale forsikringens invaliditetserstatning. Klagerens principale påstand kan derfor ikke tages til følge.
Det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder allerede den 4. december 1989, da overførselsanmodningen blev udfærdiget, var bekendt med, at at der til kapitalpensionen i Andelsbanken var knyttet en livs- og invaliditetsforsikring. Klageren måtte på sin side selv være klar over, at denne forsikring ville ophøre ved pensionskontoens overførsel til indklagede. Hertil kommer, at der efter det senere passerede ikke er grundlag for at antage, at indklagedes medarbejder ville være blevet bekendt med, at der kunne være hindringer for tegning af en tilsvarende forsikring knyttet til kapitalpensionen hos indklagede, såfremt spørgsmål herom var blevet rejst forud for fremsendelsen af overførselsanmodningen. Selv om det havde været hensigtsmæssigt, at indklagedes medarbejder allerede på dette tidspunkt havde undersøgt, om der var knyttet en forsikring til kapitalpensionen i Andelsebanken, findes der herefter ikke at være grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning for det tab, klageren måtte have lidt som følge af, at forsikringen i Statsanstalten blev opsagt. Heller ikke klagerens subsidiære påstand kan derfor tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.