Spørgsmål om modregning i indestående på millionærkonti, der ved en fejl ikke var medtaget under gældssaneringssag.
| Sagsnummer: | 416/1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - gevinstopsparingskonto/millionærkonto
Gældssanering - modregning Gevinstopsparing - modregning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om modregning i indestående på millionærkonti, der ved en fejl ikke var medtaget under gældssaneringssag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 8. februar 1993 blev der indledt gældssaneringssag for klagerne ved skifteretten i Køge. Indklagede anmeldte over for skifterettens medhjælper et krav opgjort til 127.159,14 kr.
Af redegørelsen til skifteretten fremgår, at klagerne ikke ejede aktiver, der kunne indgå i gældssaneringen.
Klagernes engagement med indklagede bestod ud over det anmeldte krav af to millionærkonti med et samlet indestående på ca. 1.500 kr.
Den 18. februar 1994 afsagde skifteretten i Køge kendelse om gældssanering for klagerne, hvorved klagernes gæld blev nedskrevet til henholdsvis 9,69 % og 7,42 %, der skulle betales over en 5-årig periode med månedlige ydelser, første gang 1. april 1994.
I henholdsvis april 1994 og januar 1995 ophævede indklagede klagernes millionærkonti og modregnede indeståenderne i den i forbindelse med gældssaneringssagen anmeldte fordring.
Ved skrivelse af 30. januar 1995 anmodede klager A under henvisning til, at det af samleudskrift pr. 30. december 1994 fremgik, at hans millionærkonto var udgået den 28. april 1994, indklagede om at udbetale beløbet fra millionærkontoen. Dette afviste indklagede med henvisning til, at man havde modregnet i forbindelse med gældssaneringssagen.
Ved skrivelse af 5. marts 1995 til indklagede anførte klager A, at modregningen var uberettiget, idet denne først havde fundet sted, efter at gældssaneringskendelse var afsagt. Samtidig gjorde klager A indsigelse over for den i klager B's millionærkonto den 6. januar 1995 foretagne modregning. Indklagede fastholdt modregningen.
Klagerne har ved klageskema modtaget den 14. august 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på millionærkontiene med renter enten til klagerne selv eller til fordeling mellem kreditorerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod, at den ved gældssaneringen anmeldte fordring reduceres med indeståendet med de to millionærkonti, således at der herefter alene modtages dividende af den reducerede fordring.
Klagerne har anført, at modregning i millionærkontiene skulle have været foretaget under gældssaneringssagen. Modregning i den sanerede del af gælden efter afsigelse af gældssaneringskendelse er uberettiget.
Indklagede har anført, at begge fordringer var stiftet inden gældssaneringssagens indledning, hvorfor modregning kunne foretages. At modregning ved en fejl først effektueres efter afsigelse af kendelsen, gør ingen forskel heri. Efter konkurslovens § 199, stk. 2, 1. pkt., omfatter gældssaneringen ikke den del af fordringen, der svarer til indeståendet på de to millionærkonti. Fordringen skal derfor reduceres med indeståendet på de to millionærkonti 1.507,38 kr., således at der herefter alene modtages dividende af 125.651,76 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter konkurslovens § 201, jf. § 42, stk. 1, var indklagede berettiget til at modregne indeståenderne på klagernes millionærkonti i sin fordring, for hvilken begge klagere hæftede, med den virkning, at den del af fordringen, som blev dækket ved modregning, ikke ville være omfattet af gældssaneringen, jf. konkurslovens § 199, stk. 2. Det forhold, at indklagede ikke foretog modregning forud for anmeldelsen af sin fordring i forbindelse med behandlingen af gældssaneringssag for klagerne eller i sin anmeldelse forbeholdt sig at foretage modregning, kan ikke medføre, at indklagede har fortabt adgangen til modregning.
Indklagede foretog modregning over for klager A i forbindelse med, at man modtog den første rate af gældssaneringsdividenden, og den foretagne modregning findes under disse omstændigheder at have været berettiget, således at indklagede i overensstemmelse med sin påstand har krav mod klager A på dividende 9,69 % af sin fordring pr. datoen for indledning af gældssaneringssag med fradrag af millionærkontoens indestående.
Indklagede modtog - som det må lægges til grund - en række dividendebeløb fra klager B, før man i januar 1995 foretog modregning med indeståendet på denne klagers millionærkonto.
En fordringshavers modtagelse af fuld dividende uden indsigelse indebærer som fastslået ved Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1932 s. 341, at fordringshaveren anses for at have givet afkald på en panteret for fordringen, og det samme gælder en sikkerhed, der består i adgang til modregning. Ankenævnet finder ikke, at det forhold, at indklagede modtog en række dividendebeløb uden at iværksætte modregning, kan medføre, at indklagede ved passivitet i det hele har fortabt adgangen til modregning. Indklagedes modtagelse af de nævnte dividendebeløb må imidlertid medføre, at indklagede anses for at have givet afkald på modregning for så vidt angår den del af fordringen, for hvilken skyldneren gennem de skete ratebetalinger er frigjort, samt princippet i konkurslovens § 226, stk. 2, 2. pkt., og således at dette afkald indebærer, at fordringshaveren anses for at have givet afkald på en forholdsmæssig del af sikkerheden, som må frigives til skyldneren, jf. princippet i konkurslovens § 216, stk. 4, jf. § 182.
Som sagen foreligger oplyst, har Ankenævnet ikke mulighed for at foretage en beløbsmæssig opgørelse af det beløb, som indklagede kan anvende til modregning eller af det beløb, hvori modregning kan ske, men kan alene fastlægge det princip, hvorefter modregning skal ske.
Efter det anførte er indklagede afskåret fra at anvende den del af indeståendet på klager B's millionærkonto til modregning, som svarer til forholdet mellem de af klager B erlagte afdrag og 60 (det samlede antal rater i henhold til gældssaneringskendelsen), og må indsætte dette beløb på klager B's millionærkonto, valideret 6. januar 1995.
Indklagede er berettiget til at anvende det resterende indestående på klager B's millionærkonto til modregning i den del af sin fordring mod denne klager pr. datoen for indledning af gældssaneringssag, der svarer til forholdet mellem det samlede antal rater i henhold til gældssaneringskendelsen (60) og det antal rater, som resterede den 6. januar 1995.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge for så vidt angår klager A. For så vidt angår klager B bør indklagede anerkende alene at være berettiget til at foretage modregning i det ovenfor anførte omfang og bør inden 4 uger indsætte det beløb, hvormed modregning efter det anførte har været uberettiget på denne klagers millionærkonto, valideret 6. januar 1995. Klagegebyret tilbagebetales klager B.