Indsigelse mod renteforhøjelser, der var begrundet i øgede finansieringsomkostninger og forretningsmæssige årsager.
| Sagsnummer: | 385/2016 |
| Dato: | 20-11-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse mod renteforhøjelser, der var begrundet i øgede finansieringsomkostninger og forretningsmæssige årsager. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod renteforhøjelser, der var begrundet i øgede finansieringsomkostninger og forretningsmæssige årsager.
Sagens omstændigheder
I december 2010 indgik klageren og dennes ægtefælle en kreditkontrakt med Danske Bank om en såkaldt Danske Ekstra kredit med et maksimum på 1 mio. kr., som skulle nedskrives med 20.000 kr. om måneden, første gang den 1. februar 2011. Renten var variabel, for tiden 3,85 % om året. Af kreditkontrakten fremgik i øvrigt blandt andet:
”…
Jeg betaler en variabel udlånsrente for det beløb, der er trukket på kreditten. At udlånsrenten er variabel betyder, at banken kan ændre renten.
Udlånsrenten for Danske Ekstra er for tiden 3,8500 procent pr. år.…
Udlånsrenten er fastsat inden for det rentespænd, som banken for tiden benytter for denne kredittype. …
Ændringer
Renten bliver ændret efter bankens til enhver tid gældende satser og vilkår for denne kredittype. …
I Del 3 Almindelige betingelser - forbrugere står der mere om, hvordan banken kan ændre renten. …
Del 3 Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere …
6 Rente …
II. Ændring af rentesatser …
A. Uden varsel
… Banken kan uden varsel … sætte de variable rentesatser på udlån op, hvis
1. penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland påvirker det almindelige renteniveau på en måde, der har betydning for banken
2. der sker anden udvikling i det almindelige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne, på en måde, der har betydning for banken.
Renteændringerne sker i disse tilfælde på grund af begivenheder, der kommer udefra, og som banken ikke har nogen indflydelse på, f.eks. når Nationalbanken ændrer sine rentesatser.
B. Med en måneds varsel
Banken kan med en måneds varsel … sætte de variable rentesatser på udlån op, hvis
1. markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, giver grund til ændring for en eller flere kontotyper
2. banken - uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau - ønsker at ændre sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Det kan f.eks. være af indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte sine ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde. …
…
9. Meddelelse om rente- og gebyrændringer
Banken annoncerer i dagspressen eller sender et brev, hvis vi ændrer vores rentesatser og gebyrer. Samtidig oplyser vi, hvad årsagen er - eventuelt ved at henvise til et af de ovenstående punkter i punkt 6. II. (Ændring af rentesatser) eller 8. III. (Ændring af gebyr).
Den nye rentesats vil også stå på den første kontoudskrift eller kontoopgørelse, du får efter ændringen. …
…”
Ifølge bankens rentetavle var rentespændet på Danske Ekstra på daværende tidspunkt 7,45 % - 12,60 % om året. Renten på klagerens kredit var således 3,60 %-point lavere end den laveste rentesats i rentespændet.
Ved brev af 15. april 2011 til klageren gav banken meddelelse om højere rente på indlån og udlån som følge af, at Nationalbanken den 7. april 2011 havde hævet renten. På Danske Ekstra kreditten ville renten pr. den 9. maj 2011 stige med 0,25 %-point til 4,10 %. Ifølge bankens rentetavle pr. den 9. maj 2011 var laveste rentesats på Danske Ekstra 7,70 % om året.
Ved brev af 21. juli 2011 til klageren gav banken meddelelse om højere rente på udlån som følge af stigende finansieringsomkostninger. Banken anførte, at det var dyrere at låne på de internationale kapitalmarkeder, og at det smittede af på renteudviklingen. På Danske Ekstra kreditten ville renten pr. den 1. august 2011 stige med 0,50 %-point til 4,60 %. Ifølge bankens rentetavle pr. den 1. august 2011 var laveste rentesats på Danske Ekstra 8,20 % om året.
Med samme begrundelse steg renten på Danske Ekstra kreditten med yderligere 0,50 %-point til 5,10 % pr. den 20. oktober 2011. Klageren fik meddelelse om renteforhøjelsen ved et brev af 3. oktober 2011 fra banken. Ifølge bankens rentetavle pr. den 20. oktober 2011 var laveste rentesats på Danske Ekstra 8,70 % om året.
Ved brev af 11. december 2011 rykkede banken klageren for overtræk på Danske Ekstra kreditten.
Ved brev af 14. december 2011 gjorde klageren indsigelse imod, at kredittens maksimum var nedskrevet til 780.000 kr. Klageren anførte, at der var aftalt et kreditmaksimum på 1 mio. kr. Han anmodede derfor banken om at ”dette maksimum igen anføres i kreditten, og at eventuelle tilskrevne overtræksrenter tilbageføres.”
Ved en kreditkontrakt, der blev udskrevet den 17. december 2011, blev der indgået en ny kreditkontrakt vedrørende Danske Ekstra kreditten, idet kredittens maksimum, der var nedskrevet til 780.000 kr., blev forhøjet til 1 mio. kr. Renten var variabel 5,10 % om året. Vilkårene for renteændringer var uændrede.
Ved brev af 20. december 2011 til klageren gav banken meddelelse om højere rente på udlån som følge af ”høje omkostninger til finansiering og kapital på de internationale pengemarkeder samt udsigten til en forværret sundhedstilstand i dansk og europæisk økonomi.” På Danske Ekstra kreditten ville renten pr. den 3. februar 2012 stige med 0,50 %-point til 5,60 %. Ifølge bankens rentetavle pr. den 3. februar 2012 var laveste rentesats på Danske Ekstra 9,20 % om året.
Ved brev af 19. marts 2012 til klageren gav banken meddelelse om forhøjelse af rente på lån og kreditter med op til 1 %-point. På Danske Ekstra kreditten ville renten pr. den 4. april 2012 stige med 0,25 %-point til 5,85 %. I brevet anførte banken følgende begrundelse:
” … Det er blevet dyrere at drive bank. Det skyldes især de fortsat høje omkostninger til finansiering og kapital på de internationale markeder. Omkostningerne er påvirket af udviklingen i dansk og europæisk økonomi, som har svært ved at komme op i gear igen. Det giver høje tab og svækker desværre indtjeningen i hele banksektoren, som vi er en del af – derfor ændrer vi nu generelt rentesatserne på udlån af forretningsmæssige grunde. …”
Ifølge bankens rentetavle pr. den 4. april 2012 var laveste rentesats på Danske Ekstra 9,70 % om året.
Af et såkaldt årsbrev pr. den 31. december 2015, der blev sendt til klageren, fremgik af en renteoversigt blandt andet, at klagerens renteudgift i 2015 på Danske Ekstra kreditten udgjorde 17.420,36 kr., og at rentesatsen var 5,85 %.
I maj 2016 gjorde klageren indsigelse mod rentens størrelse. I en e-mail til banken anførte klageren blandt andet:
”…
Renten blev aftalt til 3,5% og der var vanskelige forhandlinger om det. Renten er mig bekendt aldrig sat op.
…”
Den 20. september 2016 indfriede klageren kreditten.
Den 22. december 2016 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.
Ved e-mail af 10. marts 2017 henvendte klageren sig til bankens tidligere medarbejder, M, som havde etableret kreditten. Klageren anmodede om en udtalelse fra M, idet klageren henviste til, at de tidligere havde drøftet ”det overgreb, jeg har været ude for, idet Danske Bank har krævet højere renter, end vi to aftalte ved låneoptagelsen.” Ved e-mail af 13. marts 2017 til klageren svarede M blandt andet:
”…
Jeg kan ikke huske, om der har været renteændringer på din kredit i perioden efter etableringstidspunktet frem til jeg forlod banken i marts 2015.
…
…Imidlertid kan jeg ikke stå på mål for det du skriver til banken …, hvor du fremstiller det som om, at jeg er enig i dine synspunkter, herunder at der aldrig skulle kunne ske en renteændring på lånet, hvilket på ingen måde er dækkende for den drøftelse vi har haft.
…”
Parternes påstande
Den 22. december 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale for meget opkrævede renter.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget har krævet højere renter end aftalt.
Kreditten blev anvendt til finansiering af et sommerhusbyggeri. Kreditten blev etableret som alternativ til realkreditlån og mod sikkerhed i en værdipapirbeholdning på cirka 4. mio. kr., hvilket var baggrunden for den relativt lave rente.
Nedskrivningen af kredittens maksimum beroede på en fejl. Fejlen blev rettet ved kreditkontrakten i december 2011. Han blev ikke oplyst om, at rentesatsen i den nye kreditkontrakt var ændret i forhold til det aftalte i kreditkontrakten af december 2010. Han stolede på banken og lagde ikke mærke til, at der var anført en forkert rentesats i kreditkontrakten.
Banken har ikke sendt meddelelser om renteforhøjelserne, som han først blev klar over i 2016.
Banken har omtrent fordoblet renten kort tid efter aftalens indgåelse.
Bankens medarbejder M, har over for ham bekræftet, at der aldrig har været tilsigtet en renteforhøjelse på kreditten. Baggrunden var både den stillede sikkerhed og et meget omfattende samarbejde mellem ham og banken.
M kan ikke huske, at der har været tale om renteændringer i perioden.
Danske Bank har anført, at banken har beregnet og opkrævet korrekt rente under begge kreditaftaler.
Der var aftalt variabel rente.
Banken havde hjemmel til at ændre rentesatsen.
Banken har varslet renteændringerne i overensstemmelse med de aftalte vilkår.
De gennemførte rentevarslinger er gyldige og kan ikke tilsidesættes.
Varslingsbrevene blev sendt til både klageren og ægtefællen.
Udtalelsen fra M, som klageren har indhentet understøtter ikke klagerens synspunkt om, at der aldrig skulle kunne ske en renteændring på kreditten.
Ankenævnets bemærkninger
I december 2010 indgik klageren og dennes ægtefælle en kreditkontrakt med Danske Bank om en såkaldt Danske Ekstra kredit med et maksimum på 1 mio. kr., som skulle nedskrives med 20.000 kr. om måneden, første gang den 1. februar 2011. Renten var variabel, for tiden 3,85 % om året. Renten blev efterfølgende forhøjet tre gange og udgjorde pr. den 20. oktober 2011 5,10 % p.a.
Ved en kreditkontrakt, der blev udskrevet den 17. december 2011, blev der indgået en ny aftale vedrørende Danske Ekstra kreditten, idet kredittens maksimum, der var nedskrevet til 780.000 kr., blev forhøjet til 1 mio. kr. Renten var variabel 5,10 % om året. Renten blev efterfølgende forhøjet to gange og udgjorde pr. den 4. april 2012 5,85 % p.a.
Tre medlemmer – Eva Hammerum, Anita Nedergaard og Karin Sønderbæk – udtaler:
Vi finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder i forbindelse med indgåelsen af den nye aftale vedrørende kreditten, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af aftalen.
Renteforhøjelserne på kreditten oversteg ikke de generelle renteforhøjelser på kreditter af den pågældende art i banken. Tværtimod var renteforhøjelsen på klagerens kredit ved renteændringen pr. den 4. april 2012 begrænset 0,25 %-point, svarende til halvdelen af den samtidige generelle renteforhøjelse på 0,50 %-point på Danske Ekstra kreditter.
Vi finder, at det må lægges til grund, at banken sendte varsel og information om renteforhøjelserne til klageren både pr. brev og via årlige oversigter.
Varslet ved brevet af 19. marts 2012 om renteforhøjelser på op til 1 %-point pr. den 4. april 2012 skete med henvisning til høje finansieringsomkostninger og af forretningsmæssige grunde. Selvom varslet på én måned for renteforhøjelse af forretningsmæssige grunde tilsyneladende ikke var overholdt, finder vi ikke, at banken skal frafalde renteforhøjelsen pr. den 4. april 2012 på klagerens kredit. Vi har herved lagt vægt på, at renteforhøjelsen på klagerens kredit var begrænset til 0,25 %-point. Vi har endvidere lagt vægt på, at det i forbindelse med en tidligere afgørelse i Ankenævnet, afgørelse nr. 325/2012, er oplyst, at renteforhøjelsen blev annonceret i dagspressen den 1. marts 2012.
Rentesatserne på klagerens kredit kan ikke tilsidesættes som urimelige.
Vi stemmer herefter for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach – udtaler:
Vi finder, at rentevilkåret punkt B om adgang til at forhøje renten af markedsmæssige eller forretningsmæssige grunde giver banken en vilkårlig adgang til at foretage renteforhøjelser og derfor skal tilsidesættes i henhold til § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Vi stemmer derfor for, at banken skal betale den for meget opkrævede rente.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.