Afgørelse

Tvangsauktion. Grundlag. Henstand med terminsbetalinger.

Klageren havde i den omhandlede ejendom et kontantlån til det indklagede realkreditinstitut på oprindelig 150.000 kr. Instituttets inkassoadvokat og instituttet fremsendte i oktober 2000 henholdsvis inkassoskrivelser til klageren og erindringsbreve vedrørende terminsydelserne for august og september 2000. Klageren henvendte sig i samme måned om henstand. I november 2000 sendte instituttet erindringsbrev vedrørende terminsydelsen for oktober 2000, ligesom retten sendte indkaldelse til klageren til foretagelse af udlægsforretning. Klageren indbetalte i december 2000 de skyldige beløb vedrørende terminsydelserne for august og september 2000. I januar 2001 anmodede klageren om henstand med terminerne. Klageren forklarede, at hun de seneste 3 måneder havde opholdt sig på et krisecenter for voldsramte, og at hun var kommet bagud med terminerne, fordi hendes lejere ikke havde betalt husleje i flere måneder. Klageren havde ført sag mod lejerne og ville nu sætte ejendommen til salg. Retten meddelte den 26. april 2001 instituttets inkassoadvokat, at fogedretten samme dag havde givet klageren skriftlig vejledning om tvangsauktion. Klageren fremsendte i juni 2001 efter aftale nøglen til den omhandlede ejendom til instituttets advokat. Der blev den 16. juli 2001 afholdt tvangsauktion over ejendommen med realkreditinstituttet som rekvirent. Klageren var indkaldt til tvangsauktionen. På tvangsauktionen blev ejendommen overtaget af en efterstående panthaver for et bud på 180.000 kr., hvilket gav fuld dækning for realkreditinstituttets fordring. Klageren hverken mødte eller var repræsenteret på tvangsauktionen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle dække det af hende opgjorte tab på 380.000 kr. som følge af tvangsauktionen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke, at instituttet havde været forpligtet til at give klageren henstand med terminsbetalingerne, eller at instituttet af andre grunde havde været afskåret fra at begære ejendommen solgt på tvangsauktion. Nævnet fandt heller ikke, at instituttet i forbindelse med tvangsauktionen eller i øvrigt havde handlet ansvarspådragende over for klageren, og bemærkede i den forbindelse, at instituttet var orienteret om, at fogedretten den 26. april 2001 havde givet klageren skriftlig vejledning om tvangsauktionen, og at klageren var indkaldt til tvangsauktionen. Som følge af det anførte frifandt Nævnet instituttet.