Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvisning. Erhvervsforhold.

Sagsnummer: 64/1994
Dato: 04-10-1994
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Erik Sevaldsen, Søren Stagis
Klageemne: Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst: Afvisning. Erhvervsforhold.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 27. januar 1994 indbragte klageren på vegne et af hende ejet anpartsselskab en klage vedrørende rådgivning i forbindelse med formuepleje, herunder valutaterminsforretninger indgået hos indklagede.

Ved skrivelse af 2. februar 1994 afviste sekretariatet i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2, den indgivne klage under henvisning til, at de påklagede forhold vedrørte et anpartsselskab, som måtte anses for at være erhvervsdrivende.

Denne afgørelse har klageren begæret indbragt for Ankenævnet, idet hun har anført, at aftalen om formuepleje blev indgået med hende som privatkunde, og at man senere af skattetekniske grunde overførte engagementet til et anpartsselskab.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de grunde, der er anført af sekretariatet, og da det ikke kan føre til et andet resultat, at engagementet oprindeligt blev etableret med klageren som privatperson, afviser Ankenævnet klagen.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.