Dankort, misbrug.

Sagsnummer:644/1992
Dato:23-07-1993
Ankenævn:Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - mistet ved grov uagtsomhed
Ledetekst:Dankort, misbrug.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Tirsdag den 10. oktober 1989 i perioden mellem kl. 21.30 og 21.55 blev klageren frastjålet sin taske på sin arbejdsplads i en kommunal ungdomsklub. Tasken indeholdt bl.a. klagerens dankort samt den til kortet hørende PIN-kode, der var kamufleret i et telefonnummer.

Klageren har oplyst, at tasken var opbevaret på klublederens lukkede kontor. Efter at klageren var blevet opmærksom på tyveriet, rettede hun telefonisk henvendelse til PBS og foranledigede kortet spærret. Det fremgår af en udskrift fra PBS, at spærringen fandt sted kl. 22.30.37.

Det viste sig efterfølgende, at tyven havde hævet 2.000 kr. fra en dankortautomat. På en posteringsoversigt af 18. oktober 1989, som indklagedes Tårnby afdeling, der var kontoførende afdeling, fremsendte til klageren, er anført:

"Den 10.10.89 kl. 10.22.28 hævedes kr. 2.000 kr. på DK-kontanten ved Føtex, Vesterbrogade."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende det hævede beløb på 2.000 kr. med renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun, efter at hun var blevet opmærksom på tyveriet, ringede til nummerkontoret med henblik på at få oplyst nummeret til PBS' spærretelefon. Det telefonnummer, klageren fik oplyst på nummerkontoret, var imidlertid ikke korrekt, idet der fra dette nummer var henvisning til det korrekte nummer. Den følgende dag oplyste indklagedes Tårnby afdeling, at hendes kort var registreret lukket kl. 22.22. Efter at klageren var blevet opmærksom på det uretmæssigt hævede beløb på 2.000 kr., rettede hun på ny henvendelse til afdelingen, som meddelte, at denne transaktion havde fundet sted kl. 22.22. Da klageren gjorde opmærksom på, at kortet ifølge indklagedes først afgivne oplysning havde været spærret på dette tidspunkt, fik hun oplyst, at lukketidspunktet nu var registreret som kl. 22.30. Ved en senere henvendelse til afdelingen, fik hun oplyst, at det oplyste hævningstidspunkt kl. 10.22.28 skulle forstås som den 10. oktober kl. 28 minutter over 22. Klageren finder, at indklagede burde have sørget for, at det korrekte nummer blev oplyst ved henvendelse til nummerkontoret, således at hun kunne have nået at spærre kortet inden misbruget fandt sted, og finder ikke, at hun har handlet groft uagtsomt.

Indklagede har anført, at klageren ved at opbevare dankortet og den til kortet hørende PIN-kode sammen i en efterladt taske har handlet groft uagtsomt, hvorfor klageren hæfter for op til 5.000 kr. At tidsforskellen mellem misbruget af kortet og spærringen er så lille, understreger netop det uheldige i, at klageren har opbevaret kort og kode sammen, idet dankorttyve erfaringsmæssigt handler meget hurtigt. Tidspunktet for klagerens henvendelse til PBS registreres altid automatisk, og i det konkrete tilfælde er dette tidspunkt anført til den 10. oktober 1989 kl. 22.30.37.

Ankenævnets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at klagen skal afgøres på grundlag af den affattelse af betalingskortlovens § 21, som var gældende forud for ændringsloven (lov nr. 184 af 23. marts 1992), der trådte i kraft den 31. marts 1992.

3 medlemmer - Niels Waage, Gert Bo Gram og Ole Simonsen - udtaler:

Efter den dagældende affattelse af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, var kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed". Denne bestemmelse findes uanset ordlyden også at måtte omfatte en uagtsomhed, som består i, at kortindehaveren har opbevaret en seddel med PIN-koden samme sted som dankortet. I det foreliggende tilfælde har klageren erkendt, at den til kortet hørende PIN-kode var noteret på en seddel, der opbevaredes sammen med kortet. Selvom koden var søgt kamufleret som et telefonnummer findes klageren herved at have udvist grov uagtsomhed, og vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

2 medlemmer - Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler:

Vi lægger til grund, at klageren har opbevaret kortet i sin taske, der blev stjålet fra et ubemandet kontor, og at den til kortet hørende kode var noteret på en seddel, der tillige opbevaredes i tasken.

Ved domme af den 24. februar og den 23. april 1992 har Østre Landsret afgjort ankesager, hvis udfald - ligesom den foreliggende sag - i væsentligt omfang har været afhængig af fortolkningen af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, i bestemmelsens tidligere gældende affattelse. Vi forstår dommene således, at det ved afgørelsen af, om kortet er mistet ved grov uagtsomhed, efter landsrettens opfattelse er en relevant omstændighed, at PIN-koden blev opbevaret sammen med kortet, men at en sådan samlet opbevaring ikke automatisk bør føre til, at der statueres "grov uagtsomhed". Dette spørgsmål må besvares på grundlag af en samlet vurdering af den måde, hvorpå kortet og koden blev opbevaret.

Ved en vurdering af den foreliggende sag i lyset af de nævnte landsretsdomme finder vi, at klagerens opbevaring af kortet og koden ikke kan karakteriseres som groft uagtsom, og vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.