Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Studielån, manglende overførsel af månedlige ydelse.

Sagsnummer: 615 /1992
Dato: 28-05-1993
Ankenævn: Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Udlån - studielån
Ledetekst: Studielån, manglende overførsel af månedlige ydelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 6. november 1989 indgik klageren med indklagede en afviklingsaftale vedrørende klagerens studielån hos indklagedes Kgs. Nytorv afdeling. Lånets restgæld var pr. 30. september 1989 141.581,71 kr. Den månedlige ydelse aftaltes til 1950 kr., med betaling første gang 31. januar 1990 svarende til en afviklingstid på 12 år. Den månedlige ydelse skulle debiteres klagerens lønkonto hos indklagede.

For perioden 1. april 1991 til 1. marts 1992 modtog klageren rentetilskud med 942,00 kr. pr. kvartal, således at klagerens månedlige egenbetaling var 1636 kr.

Ved en fejl fra indklagedes side blev den stående overførsel af den månedlige ydelse fra klagerens lønkonto standset med virkning fra 1. april 1992. Lånets restgæld var da 133.915,31 kr.

Klageren har oplyst, at i forbindelse med skift til indklagedes Nærum afdeling primo juli 1992 blev klagerens og ægtefællens konti gennemgået, og han forespurgte da om baggrunden for ophøret af de automatiske overførsler. Indklagede har oplyst, at ingen af indklagedes medarbejder i de to afdelinger erindrer, at klageren skulle have rettet henvendelse om de manglende overførsler før oktober måned 1992.

Ved skrivelse af 26. oktober 1992 beklagede indklagedes Kgs. Nytorv afdeling, at overførsel af ydelser til lånet var standset. Som følge af fejlen havde afdelingen reguleret tilskrevne renter pr. 30. juni og 30. september med 120,20 kr., svarende til forskellen mellem den faktisk betalte rente og den rente, klageren ville have betalt, såfremt ydelsen var blevet overført.

Med virkning fra 1. november 1992 genoptoges overførslen af 1950 kr til klagerens studielån.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at lånets saldo pr. 30. september 1992, 142.110,32 kr., nedsættes til saldoen pr. 31. marts 1992, 133.915,31 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har tilsidesat afviklingsaftalen vedrørende lånet. Uanset rentekompensationen på 120 kr. vil dette medføre en forlænget løbetid. På lånet er kun udsendt kontoudtog én gang årligt, og da klagerens indtægt er varierende fra måned til måned har saldoen på klagerens lønkonto ikke givet anledning til bemærkninger. Indklagede har ved sin tilsidesættelse af betalingsaftalen påført klageren et økonomisk tab.

Indklagede har anført, at klageren hver måned har modtaget kontoudskrift fra sin lønkonto, hvoraf den manglende overførsel til studielånet fremgik, men klageren henvendte sig først til indklagede herom i oktober 1992. Særligt henset til, at klagerens lønkonto i perioden 1. juli til 30. september 1992 jævnligt var i overtræk, burde dette have givet klageren speciel anledning til at gennemgå kontoen, der gennemsnitligt har 20 posteringer pr. måned. Ved indbetaling i november måned 1992 af de manglende 7 ydelser vil lånets restløbetid være fastholdt. Tages klagen til følge vil klageren opnå en berigelse svarende til de 7 manglende ydelser.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren modtog løbende kontoudskrifter vedrørende sin lønkonto, og Ankenævnet finder, at han på et tidligt tidspunkt efter den 1. april 1992 må eller i hvert fald burde have konstateret, at overførselen af den månedlige ydelse til studielånet fejlagtigt var ophørt. Allerede af denne grund kan klagerens påstand ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.