Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kontraheringspligt

Sagsnummer: 06103/213
Dato: 15-01-2014
Ankenævn: Henrik Waaben, Bent Olufsen, Anna Marie Ringive, Per Englyst og Jacob Elverum
Klageemne: Afslag - lån
Ledetekst: Kontraheringspligt
Indklagede: Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

21306103

Kontraheringspligt.

Klagerne har i deres ejendom lån, som er ydet af det indklagede realkreditinstitut, ligesom klagerne har et engagement i det pengeinstitut, som er koncernforbundet med realkreditinstituttet. Klagerne ønskede i 2013 at realisere nogle byggeplaner fra 2008, som gik ud på at købe en grund og bygge et nyt hus. Desuden ønskede klagerne at få en øget kredit tilknyttet deres bankkonto. Instituttet afviste at medvirke ved finansieringen af byggeplanerne.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle indgå i en fornuftig dialog med klagerne om finansieringen af deres nybyggeri med henblik på en forhåndsgodkendelse samt tildele dem en anden kunderådgiver. Instituttet påstod principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Nævnet fastslog, at Nævnet ikke har mulighed for at pålægge et realkreditinstitut at ”indgå i en fornuftig dialog med klagerne om finansieringen af deres nybyggeri med henblik på en forhåndsgodkendelse”, idet den finansielle lovgivning ikke statuerer en kontraheringspligt, ligesom Nævnet ikke kan pålægge et realkreditinstitut at tildele en kunde en anden kunderådgiver. Nævnet afviste derfor klagesagen.

K E N D E L S E

 

afsagt den 15. januar 2014

 

JOURNAL NR.:               2013-01-06-103-N

  

INSTITUT:                  Nykredit Realkredit A/S

 

KLAGEEMNE:                 Kontraheringspligt.

 

DATO FOR NÆVNSMØDE:        Den 16. december 2013

 

 

SAGSBEHANDLER:             Sekretariatschef Susanne Nielsen

 

NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:

Henrik Waaben (formand)

Bent Olufsen

Anna Marie Ringive

Per Englyst

Jacob Elverum

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klagerne har efter det oplyste en ejendom, som er finansieret af det indklagede realkreditinstitut. Derudover har klagerne et engagement i det pengeinstitut, som er koncernforbundet med indklagede.

Efter det oplyste planlagde klagerne i 2008 at købe en byggegrund og opføre et nyt hus. Klagerne fremsendte i den forbindelse projektmateriale til indklagede, men måtte angiveligt opgive at gennemføre byggeriet på daværende tidspunkt som følge af finanskrisen.

I 2013 ønskede klagerne at realisere byggeplanerne og var herefter i dialog med indklagede. Samtidig ønskede klager 1 efter det oplyste at få en øget kredit tilknyttet sin bankkonto.

Indklagedes kunderådgiver fremsendte i den forbindelse en e-mail til klager 1 med følgende tekst:

”… Jeg har kigget på dit engagement med henblik på en fremadrettet løsning og kan ikke umiddelbart hjælpe dig – det er muligt evt. at spørge …(klager 2)… om hjælp eller inddrage jeres fælles budgetkonto. Desuden skal jeg bruge yderligere økonomipapirer for at lave en indstilling på en kredit …”

I besvarelse heraf fremsendte klager 1 den 5. april 2013 følgende e-mail til kunderådgiveren:

”Ellers tak du behøver ikke at bruge så meget tid på det. …(Indklagede)… vil jo alligevel ikke være med til noget som helst. Beklageligt.

Ville du være så venlig at returnere de originale lønsedler og tegninger på vores drømmehus. Vi finder nok på noget andet …”

Efter en klage fra klager 2 over sagsbehandlingen fremsendte indklagedes juridiske afdeling den 23. maj 2013 følgende e-mail til klager 2:

”… Tak for din klage over sagsbehandling.

Jeg har indhentet en redegørelse fra Center … i forhold til at få belyst den sagsbehandling, I har oplevet hos os.

Ifølge redegørelsen har …(klager 1)… henvendt sig for at få hævet sin kredit, hvortil vi beder om flere økonomiske oplysninger, før vi kan hæve kreditten. Det er normal procedure fra vores side, især når der er overtrukket og tidligere har været overtrukket på kreditten.

Derudover ligger der mailkorrespondance mellem …(klager 1)… og os, som viser, at I selv har ønsket at stoppe jeres ansøgning om lån hos os. Vi foreslår …(klager 1)…, at han kan spørge dig om hjælp eller inddrage jeres fælles budgetkonto. Hertil svarer han, at han ikke ønsker, at vi bruger mere tid på det, og han beder os returnere det materiale, som han har sendt frem.

På baggrund af dette kan jeg desværre ikke se, hvordan rådgivningen fra Center … side kunne have været anderledes. Retningslinjerne i forhold til at hæve en kredit for en kunde er fulgt. Vi er endvidere uforstående overfor din klages indhold omkring økonomi i forhold til at bygge hus, da det ikke er blevet præsenteret for os. …(Klager 1)… lukker selv ansøgningen ned med sin mail, som er beskrevet ovenfor …”

Klager 1 rettede den 25. maj 2013 henvendelse til indklagedes juridiske afdeling pr. e-mail:

”Jeg skriver hermed på vegne af både …(klager 2 og klager 1)…

Oplevelsen har imidlertid ALTID været negativ mht. …(indklagedes)… sagsbehandling af vores sager, deriblandt mit ofte indtrufne overtræk og vi har før henvendt os med henblik på at få dette ordnet men er altid blevet mødt med en sjælden arrogance fra …(kunderådgiverens)… side.

Omkring vores byggeplaner, så har …(indklagede)… haft ALLE dokumenter, tegninger samt overslag. Vi skulle jo være stjernekunder eller hvad nu …(indklagede)… bruger af ord for kunder som ikke har haft restance til Dem.

Jeg er ganske udmærket klar over min situation i forbindelse med gammel gæld, men jeg har i samråd med min advokat …, fundet en mulighed som er yderst attraktiv for mig. Dette vil eksempelvis være betydende at … (klager 2)… og jeg kan gifte os og at jeg kan figurere på et husskøde mv. Desuden har jeg fået FAST arbejde her på … med en løn på minimum 30.000 netto hver d. 10. i måneden, samt en årsindtægt på ca. 600.000 kr. Så vi forstår ikke rigtigt, at …(indklagede)… ikke vil være med på vores planer …”

Indklagedes juridiske afdeling meddelte den 4. juli 2013 klager 1, at de fremkomne oplysninger ikke havde fået indklagedes lokale center til at ændre opfattelse af forløbet. Klager 1 fik samtidig oplyst, at de havde mulighed for at indbringe en sag for Realkreditankenævnet, hvilket klagerne herefter gjorde.

PARTERNES PÅSTANDE:

Klagerne påstår indklagede tilpligtet at indgå i en fornuftig dialog med klagerne om finansieringen af deres nybyggeri med henblik på en forhåndsgodkendelse, samt at tildele dem en anden kunderådgiver.

Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

KLAGERNES FREMSTILLING:

Klagerne anfører, at de føler, at deres nuværende kontakt har set sig sur og gal på dem. Det eneste, klagerne derfor beder om, er at få en anden sagsbehandler med hensyn til deres boligprojekt mv., som kan se på deres sag med ”nye øjne”.

Grunden til, at klagerne bad indklagede om at returnere deres sag, som det i øvrigt påstås, at indklagede slet ikke har set, er som før nævnt deres sagsbehandler.

Man kan diskutere, om der er tale om en klage. Det drejer sig mere om utilfredshed end egentlig klage.

Klagerne har deres husfinansiering hos indklagede samt et engagement hos det koncernforbundne pengeinstitut. Selv om det nogle gange er sket med lidt forsinkelse og dermed selvfølgelig med ekstragebyr fra indklagede, har indklagede altid fået sine penge.

Klager 1 har som håndværker været mærket af den krise, som Danmark har været i de seneste 5 år. Skiftende arbejdsforhold/dagpengeforhold har desværre betydet, at klager 1’s lønudbetalinger til tider har været lidt svingende med hensyn til udbetalingstidspunktet, hvilket igen selvfølgelig har været ensbetydende med en kortere ”overtræksperiode” på klager 1’s konto. Imidlertid har indklagede altid fået overtrækket dækket ind med overtræksgebyrer osv. Dette kunne nemt have været løst ved simpelthen at give klager 1 en overtræksbevilling på 10.000 kr. ligesom klager 2. Det har klager 1 gentagne gange søgt om, men altid fået nej fra indklagede.

Man påpeger fra indklagede, at deres konti ikke ser så gode ud, idet man kan se, at de ofte har overtræk på disse. På grundlag af ovenstående mener klagerne ikke, at indklagede i og for sig skal blande sig så meget i det, idet indklagede som sagt altid har fået sine penge inklusive diverse gebyrer osv.

Klager 1 skal ikke som foreslået af kunderådgiveren spørge sin kæreste ”om hjælp” til at dække sit eventuelle overtræk. Det klarer han selv.

Uanset at klagerne har betalt alt, har der imidlertid altid været en negativ fremtræden fra indklagedes side, som så til sidst medførte, at klager 1 bad om deres huspapirer, tegninger, prisoverslag m.v. retur, eftersom det jo ikke førte til noget.

Før klager 1 blev fastansat i sin nuværende stilling, kunne hans lønudbetalinger skride lidt i udbetalingsdato osv. Nu er klagerne så i en helt ny situation. Klager 1 startede i august 2012 i sin nuværende branche. Den første tid var lidt svingende, eftersom klager 1 endnu ikke var fastansat. Da klager 1 fik tilbuddet om fastansættelse, accepterede han. Klager 1 får nu udbetalt ca. 35.000 kr. netto hver den 10. i måneden. Klager 2 har ca. 15.000 kr. netto. Altså en nettoløn på ca. 50.000 kr. om måneden og dermed en samlet indkomst på ca. 1 mill. kr. om året.

På den baggrund mener klagerne, at de i det mindste har krav på at få en ordentlig professionel behandling fra indklagede, hvilket ikke har været tilfældet indtil nu. 

Klagerne ønsker at få en dialog i gang med en kompetent rådgiver, som vil høre på deres ”nye situation” og rådgive dem ud fra denne og ikke ud fra, hvad som har været før. Klagerne er voksne mennesker på snart 50.

Klagerne har projekt, tegninger, prisoverslag, grund (ikke købt endnu) og økonomi til at få deres drømmehus, som er det samme projekt, som de ikke kom i gang med i 2008. Indklagede har haft alle disse bilag og tegninger, og ganske rigtigt bad klagerne om at få disse tilbage i sin tid, som sagt fordi man fra indklagedes side begyndte at have travlt med deres ”overtræk”.

Krisen stoppede selvfølgelig klagerne, og de kunne ikke få solgt deres nuværende hus. Nu er det, som om det er ved at ”vende” igen, og klagerne tror på, at de kan få solgt nu, hvilket de selvfølgelig skal have gjort, før de kaster sig ud i det nye projekt.

Det eneste, klagerne ønsker, er en forhåndsgodkendelse fra indklagede.

INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede er af den opfattelse, at klagen principalt skal afvises fra behandling i Realkreditankenævnet, idet den angår utilfredshed med et sagsbehandlingsforløb og ikke et økonomisk krav.

Klagen angår klagernes utilfredshed med indklagedes behandling af deres ansøgning om byggefinansiering.

Så vidt indklagede er oplyst, ønsker klagerne en ny vurdering af deres sag med en ny rådgiver eller som anført i påstanden ”en fornuftig dialog med klagerne om finansieringen af deres nybyggeri”. Klagernes rådgiver har dog i forbindelse med behandling af byggesagen fulgt indklagedes retningslinjer på området og bedt klagerne indsende økonomisk dokumentation, herunder lønsedler på årsopgørelse til brug for en kreditvurdering. Klagerne bad herefter indklagedes rådgiver om ikke at foretage sig mere i sagen og sende dokumenter til brug for byggesagen retur til klagerne, jf. e-mail af 5. april 2013.

Der er således ikke givet et egentligt afslag på lån, idet klagerne selv har standset sagen og afvist at fremkomme med den nødvendige dokumentation.

Indklagede finder derfor, at sagen skal afvises, da der ikke foreligger en formueretlig tvist. Klagerne er naturligvis velkomne til at kontakte indklagedes kundeambassadør, som kan findes på indklagedes hjemmeside, for en dialog om utilfredsheden.

Såfremt Realkreditankenævnet skulle vælge at behandle klagen, skal indklagede til støtte for sin subsidiære påstand om frifindelse påpege, at indklagede ikke er underlagt nogen kontraheringspligt. 

Indklagedes ydelse af lån og finansiering sker på baggrund af en konkret kreditvurdering af den enkelte låntager, hvori en vurdering af låntagerens økonomi, gammel gæld samt overholdelse af aftaler med indklagede indgår som tre elementer blandt flere. Indklagede er inden for lovgivningens rammer berettiget til at fastsætte sine egne retningslinjer i forbindelse hermed, og disse er blevet fulgt i denne sag. Indklagede har på baggrund heraf bedt om yderligere dokumentation for at kunne vurdere sagen, hvorefter klagerne har trukket deres ansøgning tilbage.

ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet har ikke mulighed for at pålægge et realkreditinstitut at ”indgå i en fornuftig dialog med klagerne om finansieringen af deres nybyggeri med henblik på en forhåndsgodkendelse”, idet den finansielle lovgivning ikke statuerer en kontraheringspligt. Nævnet kan heller ikke pålægge et realkreditinstitut at tildele en kunde en anden kunderådgiver. Nævnet tager derfor indklagedes principale påstand om afvisning til følge.

 

Som følge heraf

 

b  e  s  t  e  m  m  e  s

 

 

Henrik Waaben    /    Susanne Nielsen

 

Klagesagen afvises.