Dispositioner over fællesejemidler under separationsforhandlinger. Skiftelovens § 66. Erstatning.
| Sagsnummer: | 582 /1992 |
| Dato: | 28-05-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Indlån - ægtefæller
Bog - frigørende udbetaling |
| Ledetekst: | Dispositioner over fællesejemidler under separationsforhandlinger. Skiftelovens § 66. Erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I april 1991 besluttede klageren at søge separation. I ægteskabet var almindeligt formuefællesskab.
Den 17. april 1991 og den 6. juni 1991 hævede klagerens daværende ægtefælle henholdsvis 20.000 kr. og 5.000 kr. på klagerens to konti i indklagedes Sorø afdeling. I forbindelse med udbetalingerne foreviste ægtefællen ikke de til kontiene knyttede bankbøger, men oplyste de til kontiene knyttede mærker.
Ved skrivelse af 24. maj 1991 rettede klagerens advokat henvendelse til ægtefællens advokat og forespurgte, om denne var indforstået med, at klageren, der havde lejet en anden bolig pr. 1. juli 1991, fik udlagt ægtefællens boligopsparing. Den 9. juli 1991 overførtes 20.000 kr. fra ægtefællens boligopsparingskonto til klagerens konto, hvorefter saldoen på boligopsparingskontoen udgjorde 46.576,83 kr.
Ved slutseddel af 23. juli 1991 solgte klagerens ægtefælle sin ejendom. Slutsedlen er tiltrådt af klageren med dennes underskrift. Den 1. august 1991 modtog afdelingen fra den medvirkende ejendomsmægler materiale med anmodning om optagelse af et ejerskiftelån samt indfrielse af prioriteter, der ikke skulle hjemtages af køber. Den 30. september 1991 modtog afdelingen provenuet af ejerskiftelånet, 486.991,18 kr., der indsattes på ægtefællens konto. Samme dag blev hævet 77.513,75 kr. til indfrielse af kreditforeningslån samt omkostninger 1.800 kr. Øvrige omkostninger i forbindelse med omprioriteringen udgjorde 4.003,97 kr. Ægtefællen hævede efterfølgende i perioden fra 1. oktober til 11. november 1991 ialt 426.945,06 kr. fra kontoen.
Ægtefællen realiserede den 29. juli 1991 samtlige værdipapirer i sit værdipapirdepot, i alt 132.112,11 kr.; fra ægtefællens konto udbetaltes i perioden 30. juli til 12. september 1991 210.000 kr., ligesom ægtefællen den 17. september 1991 fik udbetalt det resterende indestående på boligopsparingskontoen, 49.611,95 kr.
Den 21. november 1991 afsagde skifteretten efter begæring fra klageren dekret om bosondring. Den 22. november 1991 tog skifteretten fællesboet under offentlig skiftebehandling, ligesom skifteretten i medfør af skiftelovens § 66, 2 pkt., fratog ægtefællen rådigheden over sin bodel.
Klageren har den 21. november 1991 anmodet om en politimæssig undersøgelse af, hvorvidt ægtefællen uberettiget har bortskaffet midler fra fællesboet. Ved skrivelse af 2. marts 1992 meddelte politimesteren i Ringsted, at sagen var henlagt.
Klageren har ved klageskema modtaget den 10. november 1992 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende dels de beløb på henholdsvis 20.000 kr. og 5.000 kr., der blev udbetalt til ægtefællen fra hendes konti, dels hendes tab som følge af, at ægtefællen har unddraget fællesboet ca. 850.000 kr., hvilket tab foreløbigt er anslået til 300.000 kr.
Indklagede har, efter at sagen er indbragt for Ankenævnet, godtgjort klageren det den 6. juni 1991 af ægtefællen hævede beløb på 5.000 kr., men har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hendes datter, efter at klageren havde besluttet sig for at søge separation, rettede henvendelse til klagerens bankrådgiver hos indklagede den 18. eller 19. april 1991 og anmodede denne om at spærre klagerens konti. Efter gældsbrevslovens § 33 har indklagede ikke med frigørende virkning kunnet udbetale til ægtefællen. For så vidt angår de af ægtefællen hævede beløb hidrørende fra salget af ejendommen og værdipapirerne, er det korrekt, at et pengeinstitut som udgangspunkt med frigørende virkning kan udbetale beløb til den i henhold til kontoen berettigede. Indklagede var imidlertid bekendt med, at ægtefællerne levede adskilt og var i færd med at gennemføre en separation, og ikke mindst på grundlag af de konstaterede uretmæssige hævninger på klagernes konto burde indklagede ikke uden at sikre sig nærmere have udbetalt så betydelige beløb til klagerens ægtefælle. Klageren bestrider, at det i juli 1991 overførte beløb på 20.000 kr. var til udligning af ægtefællens uretmæssige hævning den 17. april 1991, idet overførslen skete som følge af klagerens advokats henvendelse af 24. maj 1991. Fredag den 12. juli 1991 rettede klageren henvendelse i afdelingen, bl.a. med henblik på at få ajourført sine bankbøger. Først på dette tidspunkt konstaterede klageren, at ægtefællen tidligere uberettiget havde hævet på kontoen. Indklagede bør derfor også godtgøre klageren de 20.000 kr.
Indklagede har anført, at det i april 1991 uretmæssigt hævede beløb på 20.000 kr. er udlignet af ægtefællen den 9. juli 1991. Dette fremgår også af den oprindelige redegørelse fra klagerens advokat, der var vedlagt klageskemaet. Indklagede blev først i november 1991 gjort opmærksom på den uretmæssige hævning på 5.000 kr., hvorfor man først efterfølgende har godtgjort klageren dette beløb. For så vidt angår udbetalingen af ægtefællens midler, var afdelingen bekendt med de ægteskabelige problemer, men blev først efter udbetalingerne orienteret om separationsforhandlingerne. Klageren og hendes daværende advokat har under hele forløbet haft mulighed for at skride ind overfor ægtefællens dispositioner over sine konti. Dette kunne ske dels i form af tinglysning af vielsesattest, dels ved begæring om bosondring. Klageren foretog ingen af delene, men deltog tværtimod i salget af ejendommen. På et møde i afdelingen i juli 1991 drøftede klageren og afdelingen konsekvenserne af, at ægtefællen uretmæssigt havde hævet 20.000 kr. på klagerens konto. Klageren var således bekendt med, at ægtefællen kunne disponere i strid med hendes rettigheder, men foretog sig intet for at hindre gentagelse. De hævede midler tilhørte ægtefællens bodel, og alle konti og depoter var registreret i ægtefællens navn. Klageren medvirkede positivt ved realisation af ejendommen og forholdt sig i øvrigt passivt overfor indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har anført, at det beløb på 20.000 kr., som klagerens ægtefælle uretmæssigt hævede på klagerens konto den 17. april 1991, af ægtefællen er blevet tilbagebetalt til klageren den 9. juli 1991. Klageren har anført, at det beløb, hun modtog den 9. juli 1991, ikke havde nogen forbindelse med hævningen den 17. april, men var en à conto bodel. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til denne tvist ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Såvel den solgte ejendom som de solgte værdipapirer tilhørte klagerens ægtefælles bodel, og provenuerne blev indsat på ægtefællens konto. Ankenævnet finder ikke, at der kan pålægges indklagede erstatningsansvar som følge af, at ægtefællen i forbindelse med, at han hævede beløbene på sin konto, muligvis har misbrugt rådigheden over sin bodel. Det bemærkes herved, at det ikke er godtgjort, at indklagede var bekendt med, at der førtes forhandlinger om separation, at klageren selv samtykkede i salget af ejendommen, at hverken klageren eller dennes advokat anmodede indklagede om at træffe foranstaltninger til sikring af klagerens interesser, og at ægtefællens hævning af beløbene ikke i sig selv indebar et misbrug. Det tilføjes, at der heller ikke foreligger endelig dokumentation for, at der foreligger et misbrug, som har medført tab for klageren, idet det efter det oplyste ikke kan udelukkes, at pengene eller surrogater for disse fortsat er i behold.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der angår beløbet på 20.000 kr. hævet på klagerens konto den 17. april 1991. Den øvrige del af klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.