Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Garantierklæring.

Sagsnummer: 62 /1989
Dato: 09-06-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Lars Pedersen
Klageemne: Garanti - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Garantierklæring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med, at klageren pr. 1. april 1987 afhændede sin revisionsvirksomhed, stillede indklagedes Hornslet afdeling på hans foranledning en bankgaranti på indtil 75.000 kr. overfor køber til sikkerhed for mistede kunder.

I købekontraktens pkt. 6 var anført: "Såfremt der i perioden fra 1. april 1987 til 31. marts 1988 forsvinder klienter, er sælgeren forpligtet til at refundere til køberen af de klienter som har opsagt samarbejdet følgende beløb ...".

Da der skete et stort frafald af kunder, afkrævede køberen klageren et beløb i henhold til købekontraktens bestemmelser.

Da kravet oversteg 75.000 kr., afviste klageren at honorere dette, hvorefter køberen den 26. april 1988 anlagde retssag med påstand om, at klageren blev dømt til at betale ham 120.217 kr. med sædvanlig procesrente. Klageren nedlagde påstand om frifindelse mod betaling af 55.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, idet han gjorde gældende, at en del af frafaldet af klienter skyldtes købers eget forhold.

Retten afsagde herefter under henvisning til købekontraktens ordlyd dom i henhold til sagsøgerens påstand.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af ovennævnte dom.

Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren gjort gældende, at indklagede er ansvarlig, idet afdelingen ikke har opbevaret og er ude af stand til at forsyne ham med en fotokopi af den mellem ham og køberen af hans virksomhed indgåede købekontrakt. Den daværende bankbestyrer i Hornslet afdeling gav tilsagn om at være ham behjælpelig med handlen, således at han kunne undgå at søgeadvokatbistand. Parterne underskrev herefter købekontrakten på bestyrerens kontor, efter at denne havde godkendt kontrakten bl.a. under henvisning til, at garantisummen var maksimeret til 75.000 kr. Da køberen herefter stillede krav om refusion af væsentligt større beløb, præsenterede han klageren for en kontrakt, hvor ordlyden af pkt. 6 var ændret, således at garantisummen ikke var maksimeret. Klageren rettede herefter henvendelse til afdelingen for at få udleveret en kopi af kontrakten. Afdelingen var imidlertid ikke i besiddelse af en sådan, og afdelingens nye bestyrer var ikke villig til at søge efter en kopi, der eventuelt ved en fejl var blevet placeret i en anden sag.

Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende, at klagen udspringer af et forhold i forbindelse med klagerens salg af sin revisionsvirksomhed og således ikke vedrører et privat kundeforhold. Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand har indklagede anført, at garantien er stillet på grundlag af et udkast til kontrakt fremvist ved parternes fremmøde i afdelingen den 2. april 1987. Kontraktudkastet indeholdt en maksimering af garantisummen på indtil 75.000 kr. Bestyreren erindrer ikke, om han skulle have læst den endelige kontrakt igennem i forbindelse med sin underskrift, og afdelingen er ikke i besiddelse af en kopi af den underskrevne kontrakt, men alene af en kopi af udkastet.

Ankenævnets bemærkninger:

Allerede fordi afdelingen ikke over for klageren er forpligtet til at opbevare det dokument, som har givet anledning til udstedelse af garantierklæringen, kan der ikke gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.