Krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konto i pengeinstitut. Manglende kundeforhold mellem klageren og pengeinstituttet.

Sagsnummer:508/2021
Dato:07-12-2023
Ankenævn:Ankenævnets formand, Vibeke Rønne i medfør af Ankenæv-nets vedtægter, § 22.
Klageemne:Tilbageførsel
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Betalingsformidling - tilbageførsel
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konto i pengeinstitut. Manglende kundeforhold mellem klageren og pengeinstituttet.
Indklagede:Finansiel Stabilitet
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konto i Københavns Andelskasse. Manglende kundeforhold mellem klageren og Københavns Andelskasse.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han blev svindlet af selskabet S til at overføre i alt 3.000 EUR i juli 2018 til en konto i Københavns Andelskasse. Klageren har i klagesagen fremsat krav om betaling af 7.000 EUR.

Klageren var ikke kunde i Københavns Andelskasse.

Finansiel Stabilitet overtog den 13. september 2018 kontrollen med Københavns Andelskasse i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at S ikke var kunde i andelskassen, og at Finansiel Stabilitet lægger til grund, at klageren har overført penge til tredjemand, som har været kontohaver i andelskassen.

Den 15. november 2021 indgav klageren klage til Ankenævnet. Klageren er repræsenteret af en repræsentant i sagen for Ankenævnet.

I tidsmæssig tilknytning til indgivelsen af klagen i nærværende sag indgav klagerens repræsentant en række tilsvarende klager mod Københavns Andelskasse på vegne af andre klagere med krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konti i Københavns Andelskasse. Klagerens repræsentant udvalgte fire af disse sager (Ankenævnets sager nr. 437/2021, 468/2021, 505/2021 og 568/2021, herefter ”prøvesagerne”). Efter aftale med klagerens repræsentant blev de øvrige sager, herunder klagerens sag, sat i bero, indtil Ankenævnet havde truffet afgørelse i prøvesagerne. Den 30. marts 2023 traf Ankenævnet afgørelse i prøvesagerne. Det fremgår af afgørelserne, at klageren blandt andet havde fremlagt Finanstilsynets rapport af 6. september 2018 om inspektion af Københavns Andelskasse 2018. Ankenævnet fandt, at nævnet ikke kunne behandle sagerne, jf. f.eks. afgørelse i sag 437/2021:

”Klageren, der er bosat i Storbritannien, var kunde i et udenlandsk pengeinstitut. Klageren var ikke kunde i Københavns Andelskasse.

Den 27. oktober 2017 overførte klageren 100.000 britiske pund (GBP) til selskabet S1 til en konto -970 i Københavns Andelskasse. Beløbet blev overført i investeringsøjemed. Klageren har oplyst, at S1 udgav sig for at være et af de finansielle myndigheder i Schweiz godkendt investeringsselskab.

Klageren har anført, at sagen skal afgøres efter britisk ret. Klageren har blandt andet anført, at andelskassen har handlet ansvarspådragende. Klageren har navnlig gjort gældende, at andelskassen ikke tjekkede, om S1 havde tilladelse til at udbyde investeringer til europæiske detailkunder. Han blev udsat for svindel af personerne P1, som var tidligere bestyrelsesmedlem i andelskassen, og P2, som brugte to selskaber, S3 og S4, og senere det schweiziske dækselskab S1 til at bedrage tusinder af europæiske detailinvestorer. Ud over at være bestyrelsesmedlem i andelskassen havde P1 andre relationer til andelskassen, idet han var direktør i andre svindelselskaber, der også brugte konti i andelskassen. Andelskassen muliggjorde, faciliterede, sikrede og markedsførte udførelse af svindlen. Andelskassen har groft tilsidesat alle relevante danske love og EU-regler, der skal beskytte det finansielle system mod kriminelle aktiviteter.

Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning. Finansiel Stabilitet har anført, at sagen skal afgøres efter dansk ret. Finansiel Stabilitet har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at andelskassen ikke er forpligtet til at tilbageføre eventuelle beløb uden samtykke fra kontohaveren. Andelskassen kan ikke drages til ansvar for kunders eventuelle handlinger/dispositioner. Klageren har ikke dokumenteret, at erstatningsbetingelserne er opfyldt. Klageren har herunder ikke dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem det påståede tab og andelskassens oprettelse af bankkontoen. Der foreligger ikke adækvans. Klageren har udvist egen skyld. Finansiel Stabilitet har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens anbringender i realiteten handler om, hvorvidt der er handlet erstatningspådragende, og om Finansiel Stabilitet skal hæfte som erstatningsansvarlig som følge af de af klageren nævnte selskabers/personers påståede handlinger. Denne vurdering bør alene finde sted ved de almindelige domstole, hvor sagen kan blive belyst blandt andet ved parts- og eventuelt vidneforklaringer.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling til, efter hvilket lands lov sagen skal afgøres.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.”

Klageren har henvist til Finanstilsynets rapport af 6. september 2018 om inspektion af Københavns Andelskasse 2018 og til Finanstilsynets redegørelse om inspektion af et dansk aktieselskab, C.

Klageren har fremlagt sin repræsentants henvendelse til Finanstilsynet af 8. september 2021 samt sin repræsentants henvendelse til Finanstilsynet i Danmark, EBA (European Banking Authority) og Finansiel Stabilitet af 3. oktober 2022.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet skal betale 7.000 EUR til ham.

Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han blev offer for svindel, som blev faciliteret af andelskassen.

Baseret på Finanstilsynets rapport af 6. september 2018 om inspektion af Københavns Andelskasse 2018 og Finanstilsynets redegørelse om inspektion af C (tidligere ejer af Københavns Andelskasse) kan det konkluderes, at andelskassens ledelse og/eller ejere bevidst, villigt og med overlæg understøttede forbrydelser mod hundredvis af europæiske forbrugere ved at tilsidesætte alle lovkrav og forpligtelser.

Andelskassen bidrog derved i væsentligt omfang til forskellige organiserede kriminelle gruppers bedrageri gennem mange måneder.

Andelskassens og dennes ejeres og lederes understøttelse heraf har medført tab af hundredvis af europæiske forbrugeres opsparinger (life savings). Disse forbrugere har mistet tilliden til det europæiske finansielle system.

Andelskassens og dennes ejeres handlinger og procedurer var i strid med alle etiske regler, EU forbrugerbeskyttelsesdirektiver og foranstaltninger og standarder mod hvidvask (Anti Money Laundering) fastsat af EU.

Andelskassen ignorerede forsætligt og bevidst i månedsvis alle advarsler og advarselstegn, herunder 5.598 hvidvaskalarmer i andelskassens interne overvågningssystem i 2017 samt mere end 950 alvorlige klager om svindel fra ofre.

Ejernes og ledelsens samvittighedsløshed, hensynsløshed, egenrådighed og deres gentagne involvering i flere tilsvarende bedrageriske strukturer viser klart, at ejerne og ledelsen var klar over bedrageriet, som fandt sted mod mange europæiske forbrugere, og at ejerne og ledelsen havde en klar hensigt om at bidrage hertil.

Baseret på Finanstilsynets rapport af 6. september 2018 skal andelskassen betale en erstatning på 7.000 EUR til ham.

Finansiel Stabilitet har til støtte for afvisningspåstanden henvist til Ankenævnets afgørelse i prøvesagerne og har anført, at prøvesagerne er ensartede med nærværende sag. I prøvesagerne havde klagerne overført beløb til en konto i andelskassen. Klagerne forsøgte efterfølgende at få deres indbetalinger tilbageført og gjorde gældende, at andelskassen havde handlet ansvarspådragende, og at andelskassen (nu Finansiel Stabilitet) dermed var erstatningsansvarlig for klagernes tab. Ankenævnet afviste at behandle prøvesagerne, da Ankenævnet fandt, at sagerne ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet. Prøvesagerne blev af klagerens repræsentant udvalgt som prøvesager. Det må lægges til grund, at klagerens repræsentant har udvalgt prøvesagerne som repræsentative, hvorfor nærværende sag også bør afvises.

Finansiel Stabilitet har til støtte for frifindelsespåstanden henvist til Ankenævnets afgørelser i sager nr. 346/2019, 158/2020, 133/2020 og 102/2021. I disse sammenlignelige sager havde klagerne overført et beløb til en konto i andelskassen og forsøgte efterfølgende at få indbetalingerne tilbageført. Ankenævnet fandt, at andelskassen ikke var forpligtet til at tilbageføre beløbene uden samtykke fra kontoindehaveren, og at klagerne ikke havde godtgjort, at andelskassen på andet grundlag var forpligtet til at skadesløsholde klagerne for eventuelle tab. Klagerne fik derfor ikke medhold. Andelskassen (Finansiel Stabilitet) er heller ikke i nærværende sag forpligtet til at tilbageføre det overførte beløb uden samtykke fra kontoindehaveren. Et sådant samtykke foreligger ikke.

Andelskassen har ikke handlet ansvarspådragende. Erstatningsbetingelserne er ikke opfyldt, hvorfor klageren ikke er berettiget til erstatning. Klageren har ikke været kunde i andelskassen, hvorfor andelskassen ikke har haft en forpligtelse til at vejlede, advare eller på anden vis rådgive klageren. Klagerens medkontrahenter er ”investeringsselskaberne” og ikke andelskassen. Andelskassen har alene ageret som kontoførende pengeinstitut. Andelskassen kunne ikke ud fra indbetalingen konstatere, hvorvidt der skulle være tale om en fejl eller påstået bedrageri, hvorfor andelskassen ikke kunne handle anderledes end gjort. Der foreligger ikke adækvans. Andelskassen har således ikke tilsidesat nogen forpligtelser, der kan berettige til erstatning eller tilbageførsel uden samtykke fra kontohaveren.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem det påståede tab og andelskassens oprettelse af bankkonti, som klageren har overført beløb til.

Såfremt andelskassen måtte anses som erstatningsansvarlig, gøres det gældende, at klageren har udvist egen skyld ved ikke at undersøge modtageren nærmere før overførslen, hvorfor et eventuelt erstatningsbeløb skal bortfalde eller nedsættes.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har oplyst, at han i juli 2018 overførte i alt 3.000 EUR til selskabet S til en konto i Københavns Andelskasse. Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet skal betale 7.000 EUR til ham. Klageren var ikke kunde i Københavns Andelskasse. Klageren har oplyst, at han var blevet udsat for svindel.

I tidsmæssig tilknytning til indgivelsen af klagen i nærværende sag indgav klagerens repræsentant en række tilsvarende klager mod Københavns Andelskasse på vegne af andre klagere med krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konti i Københavns Andelskasse.

Klagerens repræsentant udvalgte fire af disse sager (Ankenævnets sager nr. 437/2021, 468/2021, 505/2021 og 568/2021, herefter ”prøvesagerne”). Efter aftale med klagerens repræsentant blev de øvrige sager, herunder klagerens sag, sat i bero, indtil Ankenævnet havde truffet afgørelse i prøvesagerne. Den 30. marts 2023 traf Ankenævnet afgørelse i prøvesagerne. Ankenævnet fandt, at en stillingtagen til prøvesagerne ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviste derfor prøvesagerne i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter, § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.

Efter Ankenævnets afgørelser af de fire prøvesager forudsætter en stillingtagen til sagerne en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Nærværende sag vedrører et tilsvarende krav om tilbageførsel/erstatning som prøvesagerne. Der er ikke grundlag for at fravige Ankenævnets faste praksis i nærværende sag. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.