Spørgsmål om ansvar som følge af manglende gennemførelse af omprioritering (opkonvertering) som følge af, at kursen på obligationerne var over 100.
| Sagsnummer: | 456/1999 |
| Dato: | 24-05-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Christensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar som følge af manglende gennemførelse af omprioritering (opkonvertering) som følge af, at kursen på obligationerne var over 100. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren som følge af, at en påtænkt omprioritering ikke blev gennemført.
Sagens omstændigheder.
Den 17. august 1999 udarbejdede indklagede en konsekvensberegning vedrørende en omlægning af et 6% obligationslån i klagerens ejendom på oprindelig 800.000 kr. og med en restgæld på 797.559 kr. og en restløbetid på 29,75 år til et 8% obligationslån på 746.000 kr. med samme restløbetid. Ifølge konsekvensberegningen var kursen på 6% obligationerne 92,15, mens kursen på 8% obligationerne var 100.
Samme dag underskrev klageren en aftale om konverteringssikring, hvorved kursen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet blev fastlåst til 100,075 (spotkurs 100,250 fratrukket terminsfradrag på 0,175), samt en aftale om kurssikring af det eksisterende lån til kurs 92,15.
Af aftalen om konverteringssikring fremgår bl.a.:
"LånetypeDe ønsker at optage et obligationslån i Unikredit Realkreditaktieselskab ved Deres konvertering.
.......
Aftalen fastlåser kursen ..........
Hvis banken som grundlag for konverteringen har lavet konsekvensberegninger, er det i beregningerne forudsat, at lånetilbuddet bevilges og bruges som oprindelig antaget.
Af aftalen vedrørende kurssikring af indfrielsen fremgår bl.a.:
"Hvis De sammen med denne aftale har oprettet en aftale om kurssikring på udbetaling af realkreditlån i banken, og den kurssikringsaftale bortfalder, bortfalder denne aftale også uden, at banken har noget krav på Dem eller omvendt."
Den 18. august 1999 meddelte indklagede klageren, at der ikke kunne kurssikres til en kurs over 100. Konverteringssikringen blev herefter ophævet af indklagede uden udgift for klageren. Samtidig bortfaldt kurssikringen af indfrielsen.
Den 24. september 1999 udarbejdede indklagede en ny konsekvensberegning, der blev fremsendt til klageren. Beregningen vedrører en omlægning til et 7% obligationslån på 777.000 kr. til kurs 95,5.
Parternes påstande.
Den 2. november 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at etablere et 7% lån og udbetale en kompensation for kursforskellen og forskellen på hovedstolen i forhold til aftalen af 17. august 1999.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at der den 17. august 1999 blev indgået en bindende aftale om hjemtagelse af 8% lånet til kurs 100,075. Samtidig blev der indgået en gældsplejeaftale.
Den 18. august 1999, hvor indklagede meddelte, at der ikke kunne kurssikres til en kurs over 100, blev det aftalt, at indklagede skulle fremsende et nyt tilbud.
Først den 24. september 1999 fik han et tilbud om at omprioritere til 7%, hvormed hovedstolen kunne nedbringes med 23.000 kr. Ved den aftalte omprioritering til 8% lån kunne hovedstolen være nedbragt med 54.000 kr.
Indklagede burde have tilbudt en omprioritering den 30. august 1999, hvor kursen på 8% obligationer med et terminsfradrag på 0,175 var under 100.
Indklagede bør stille ham, som om den oprindeligt aftalte omprioritering var blevet gennemført, således at han senere kan få en gevinst ved at prioritere ned.
Indklagede har anført, at klageren ikke i henhold til aftalen om konverteringssikring havde krav på at modtage et lånetilbud fra Unikredit på det i aftalen ønskede lån.
Unikredit udsteder ikke lånetilbud, hvis den officielle kurs er større end 100 på den ønskede obligation, og indklagede har ikke forpligtet sig til via Unikredit at tilbyde klageren det forudsatte lån.
Den officielle kurs på 8% obligationer havde såvel dagen før udarbejdelsen af konsekvensberegningen som samme dag været under kurs 100.
Da den officielle kurs på 8% obligationer ikke siden har været under kurs 100, har klageren ikke modtaget et konverteringstilbud på lån baseret på 8% obligationer.
Klageren har ikke lidt noget tab ved, at opkonverteringen ikke blev gennemført.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den påtænkte omprioritering forudsatte, at Unikredit var villig til at yde det forudsatte nye 8% obligationslån. Dette var ikke tilfældet, da kursen på obligationerne såvel den 17. august 1999 som i den følgende periode oversteg 100.
Indklagede kan ikke anses at have påtaget sig at indestå for, at Unikredit var villig til at yde det nye obligationslån. Det var en fejl, at indklagedes medarbejder ikke i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen om konverteringssikring var opmærksom på, at lånet ikke kunne ydes, når kursen var over 100. Det forhold, at klageren som følge af denne fejl blev skuffet i sine forventninger, kan imidlertid ikke medføre, at indklagede skal betale erstatning. Det bemærkes herved, at kurssikringsaftalerne er ophævet uden udgift for klageren.
Klagerens påstand kan herefter ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.